Prøv avisen

Hver anden folketingskandidat vil skille kirke og stat

Smukt ser det ud, men behøver det høre under staten? Nej, mener mere end halvdelen af alle folketingskandidater, som ønsker en adskillelse af kirke og stat. Foto: Jørgen Schytte Denmark

Politikere fra samtlige partier ønsker en adskillelse af kirke og stat. Også Kristendemokrater og DF'ere trodser partilinjen

Begrundelserne er vidt forskellige, men ønsket det samme: Kirke og stat skal adskilles.

Sådan er holdningerne hos mere end halvdelen af de folketingskandidater, der netop nu jager en plads på Christiansborg.

LÆS OGSÅ:Præsternes favoritparti vil skille stat og kirke

Det viser en opgørelse fra nyhedsmediet Altinget.dk, som i en database har samlet samtlige folketingskandidaters holdninger til 20 forskellige spørgsmål.

Og her viser databasen, at ønsket om en adskillelse mellem stat og kirke deles af mere end halvdelen af kandidaterne. Samtidig viser databasen, at samtlige partier tæller politikere, der ønsker en adskillelse mellem stat og kirke.

Det gælder også Kristendemokraterne, hvor William Bak fra Kolding taler for en adskillelse, stik modsat partiets officielle holdning.

"Det vil styrke kirken, hvis den blev uafhængig. Til gengæld vil det koste staten vedligeholdelsen af en del kirker, som er meget vedligeholdelseskrævende", lyder det i William Baks svar til Altinget.dk

Også hos Dansk Folkeparti, som officielt er modstandere af en kirke-stat-adskillelse, finder man en enkelt kandidat, der har en anden holdning.

Generelt er ønsket om en adskillelse af kirke og stat dog størst hos Enhedslisten.

"En konsolidering og uddybelse af demokratiet, at man konsekvent adskiller kirke og stat. Sammenblanding af kirke og statsmagt har ført til diskrimination af anderledes troende", lyder det eksempelvis fra Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.