Hver femte asylansøger får medhold i Flygtningenævnet

Flygtningenævnet behandler færre sager med klager fra asylansøgere, der er blevet afvist i første instans hos Udlændingestyrelsen

Flygtningenævnet afgjorde i 1998 i alt 1390 sager, et fald i forhold til de senere år. I 1997 blev 1816 sager afgjort. Af den største gruppe sager - 1109 vedrørende spontane asylsager - fik 20 procent af ansøgerne medhold i deres klage til nævnet. Flygtningenævnet er ankeinstans for asylsøgere, der har fået afslag på deres asylbegæring hos Udlændingestyrelsen. Flest henvendelser kom fra Kroatien og Bosnien-Hercegovina, hvorefter blandt i alt 63 forskellige lande følger Afghanistan, Somalia, Iran, Sri Lanka og Armenien som de lande, hvorfra der kom flest asylansøgere. Afghanske asylsøgere havde mest ud af at klage til nævnet, idet 60 procent af de i alt 78 ansøgere fik medhold. I 1996 dominerede statsborgere fra Jugoslavien, i 1997 fra Bosnien-Hercegovina blandt asylsøgerne. Langt den største gruppe af sager - dem om de spontane asylsøgere - afgøres inden for fire måneder, hvilket svarer til den målsætning, nævnet havde sat sig for 1998. Af den 277 sider store beretning fremgår, at Flygtningenævnet ikke vil bevilge asyl, hvis en ansøger henviser til frygt for at blive forfulgt af mafiagrupper eller lignende organisationer, f.eks. fordi den pågældende ikke har ønsket at medvirke til kriminelle handlinger eller har afslået at betale beskyttelsespenge. På den anden side er der fra nævnets praksis eksempler på, at der er givet opholdstilladelse (asyl), hvor myndighederne ikke var i stand til at yde en person effektiv beskyttelse mod en konkret og individuel forfølgelse fra privat side i form af alvorlig etnisk eller religiøs diskrimination. F.eks. fik et jødisk ægtepar fra Ukraine asyl efter at have oplevet groft antisemitisk inspireret hærværk mod deres lejlighed, kvindens afskedigelse fra sit arbejde, forgæves henvendelser til politiet og telefonchikane. Utroskab Et beskedent antal kvinder har påberåbt sig kønsrelaterede overgreb som asylgrundlag, men nævnet har ikke endnu truffet nogen afgørelse baseret herpå. Det fremgår af årsberetningen, at det ikke kan udelukkes at ske i fremtiden, hvis forfølgelsen sker med myndighedernes vidende og tolereres af disse. Det er dog sjældent, at en kvinde påberåber sig alene at være forfulgt på grund af sit køn. Frygten for repressalier fra familien angives oftere som grund. Flygtningenævnet stadfæstede således Udlændingestyrelsens afslag på en asylbegæring fra en statsløs palæstinensisk kvinde, født i Libanon, som angav, at hun af sin egen familie var blevet truet med at blive slået ihjel, fordi hun ikke ville gifte sig med sin fætter. Hun havde ikke henvendt sig til myndighederne, og nævnet havde ikke holdepunkt for at antage, at hun havde været udsat for vold fra familien. Herefter fandtes hun at kunne opnå fornøden beskyttelse i Libanon, hvor hun er født. Modsat blev der givet opholdstilladelse til en kvinde fra Iran, som tre gange havde forgæves søgt om skilsmisse, og som havde forladt hjemlandet med to børn. Hun havde haft et forhold til en anden mand, hvilket ægtefællen havde erfaret og »anmeldt« til myndighederne. Da det ikke kunne afvises, at udrejsen uden ægtemandens samtykke plus utroskaben kunne udløse alvorlige repressalier, hvis hun vendte tilbage, gik flertallet af Flygtningenævnet ind for, at hun kunne blive i Danmark. Det vejede tungt, at hun ikke kunne regne med beskyttelse hos myndighederne i sit hjemland. 372 nævnsmøder Flygtningenævnet, der har landsommer Bent Ove Jespersen som formand, og i øvrigt består af 15 næstformænd og 71 medlemmer, holdt i 1998 372 nævnsmøder. Ved behandling af en sag deltager fire medlemmer plus formanden eller én af næstformændene. /ritzau/