Prøv avisen
Religion og værdier i en krisetid

For hver fjerde dansker har coronakrisen også været en eksistentiel krise

”På en eller anden måde minder krisen os alle om, at vi er dødelige, og det er der nogen, der har svært ved og må søge tilflugt fra," siger ph.d. og religionspsykolog. Arkivfoto. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Under coronakrisen har mange danskere oplevet et tab af mening og en eksistentiel krise i større eller mindre grad. Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet

Danskernes hverdag blev for alvor vendt op og ned i marts 2020. Pludselig kunne man ikke gå på arbejde, deltage i aktiviteter, besøge familien eller tænde for nyhederne uden at høre om indlæggelser og dødsfald.

Dette har ikke kun påvirket samfundet på mange områder, men også ramt mange danskere på eksistensen. Det viser en ny Yougov-undersøgelse foretaget for Københavns Universitet i forbindelse med forskningsprojektet ”Covid-19 – religion og eksistens”.

I undersøgelsen angiver 23 procent af de adspurgte danskere, at de under coronakrisen har oplevet en eksistentiel krise i større eller mindre grad. Ser man nærmere på undersøgelsen, lader dette til at passe med den andel af danskerne, der under krisen også har oplevet mistrivsel, bekymring for at blive syge eller tab af mening. Det siger Peter la Cour, der er specialist i sundhedspsykologi og ph.d. i religionspsykologi.

”På en eller anden måde minder krisen os alle om, at vi er dødelige, og det er der nogen, der har svært ved og må søge tilflugt fra. For andre kan det handle om en stærk arbejdsidentitet, der forsvandt under krisen, eller et socialt netværk, de blev fjernet fra,” siger han.

Undersøgelsen er blevet besvaret af danskerne i midten af maj, hvor nedlukningen af Danmark havde toppet, men hvor samfundet endnu ikke var begyndt at åbne helt. Derfor har det sandsynligvis været omkring det tidspunkt, hvor savnet for mange har været størst, siger Peter la Cour.

”Vi kan se på undersøgelsen, at der er nogen, der har haft det rigtig dårligt under krisen. Men faktisk er der også nogen, der oplever at have fået mere mening i livet i perioden. En mindre gruppe har trængt til at komme ud af hamsterhjulet og bruge tiden til det, der var væsentligt for dem.”

Ifølge Peter la Cour er det især unge mennesker, der har været hårdt ramt under krisen, mens ældre over 65 år har håndteret den bedst. Det kan skyldes, at unge stadig er ved at forme det, der giver mening for dem. Det siger Niels Christian Hvidt, der er teolog og professor i eksistentiel og åndelig omsorg på Syddansk Universitet.

”Vores eksistentielle sikkerhedsnet består af en række kilder til mening, som vi selv sammensætter. Det kan være arbejdet, troen og familien, som tilsammen giver en følelse af meningsfuldhed. Unge mennesker er stadig ved at danne deres samlede meningsregister, og derfor vil det ramme dem hårdt, når nogle af kilderne nu bliver taget ud af spil. Det gør deres eksistentielle sikkerhedsnet svagt,” siger han og tilføjer, at unge heller ikke har oplevet så mange kriser i deres liv endnu, hvilket gør dem dårligere til at stå imod end ældre.

Ifølge Niels Christian Hvidt er usikkerhed dog den primære grund til, at mange danskere har oplever coronakrisen som en eksistentiel krise.

”Vi ved, at det, som gør, at mange danskere har en høj livskvalitet og følelse af lykke, er en stor grad af tillid og følelsen af kontrol. Det giver os en følelse af sikkerhed, hvilket står i kontrast til coronakrisen, som har været en uvant og usikker situation,” siger han.

Derudover har krisen vist os, hvor vigtigt det sociale liv er for os mennesker, siger Ole Raakjær. Han er hospicepræst og sognepræst i Sulsted Sogn.

”De mennesker, jeg selv talt med, har sagt, at det har været rigtig svært at blive afskåret fra dem, de holder af. Det kan være forældre, der ikke måtte se deres børn og børnebørn, eller pårørende, der ikke måtte komme på besøg på hospicet eller plejehjem. Sådan noget kan medføre en eksistentiel krise. Det sætter også spørgsmålstegn ved den terapeutiske kulturs forestilling om, at vi alle sammen bare skal sætte os ned og finde os selv for at opnå mening i tilværelsen. At finde sig selv gør man i relation med andre mennesker.”