Prøv avisen

Ny undersøgelse: Hver fjerde dansker tror på reinkarnation

Andelen af danskere, der tror på reinkarnation, er steget over årene, og efterhånden er det næsten hver fjerde, 24 procent, der tror på den østligt inspirerede forestilling om, at sjælen bliver genfødt i et nyt legeme. Foto: Søren Staal

Flere danskere tror på reinkarnation end på de klassiske kristne forestillinger om Himmel eller Helvede, viser ny værdiundersøgelse. Folkekirken har været for tilbageholdende med at tale om efterlivet, siger provst

Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå.

Sådan har ordene om den kristne opstandelsestro lydt i generationer ved begravelser i de danske kirker. Men skal man være tro mod den afdødes forestilling, giver det i mange tilfælde i dag større mening at tale om genfødsel end om en kristen opstandelse.

Andelen af danskere, der tror på reinkarnation, er steget over årene, og efterhånden er det næsten hver fjerde, 24 procent, der tror på den østligt inspirerede forestilling om, at sjælen bliver genfødt i et nyt legeme. Dermed er der flere, der siger, at de tror på genfødsel end på de klassiske kristne forestillinger om livet efter døden med Helvede, som 10 procent tror på, og Paradis, som 19 procent tror på.

Resultatet fremgår af den nyeste udgave af Den Danske Værdiundersøgelse, der udkommer senere på måneden. Her har forskere siden 1981 med ni års mellemrum interviewet et repræsentativt udsnit af danskerne om en række værdi- og trosmæssige emner, deriblandt hvad man tror på efter døden.

Den udbredte tro på reinkarnation er et tidstypisk træk, lyder det fra Henrik Reintoft Christensen, religionssociolog ved Aarhus Universitet.

”Vi lever i en tid, hvor alting går stadig hurtigere, og hvor mange har en nærmest manisk forestilling om ikke at ville gå glip af noget. Vi vil nå det hele, for vi har kun det ene forsøg. Der giver reinkarnation en behagelig idé om, at vi har et forsøg mere,” siger han.

Henrik Reintoft Christensen forklarer, at de østligt inspirerede religiøse idéer for alvor begyndte at dukke op i Danmark i forbindelse med 68-oprøret og dets opgør med alle slags autoriteter, deriblandt kirkens. I stedet begyndte man selv at vælge, hvad man ville tro. Og det begyndte at blive populært at hente inspiration i de indiske religioners tankegods.

”Men der er netop blot tale om inspiration, for tanken om reinkarnation er hos danskere typisk noget andet end i de østlige religioner. Man tager kun den positive del i form af, at man har et skud mere i bøssen her i livet,” siger han.

Spørger man filosof og professor emeritus Ole Thyssen, er danskernes tro på reinkarnation også et udslag af en for sløv og uklar folkekirke.

”Jeg tror, det hænger sammen med, at de østlige religioner tilbyder en stærkere religiøs oplevelse, end hvad man kan finde i folkekirken,” siger han og tilføjer:

”Præsterne er simpelthen ikke autentiske nok. Det er svært at pege på bare én præst, der inkarnerer den radikale kristendom, man kan læse om i evangelierne. I stedet er folkekirken blevet en uinteressant garant for småborgerlige værdier,” siger han og forklarer, at reinkarnation dermed kommer til at stå som et mere interessant og autentisk bud for mange.

I Aarhus Domkirke mener provst Poul Henning Bartholin, at resultaterne fra undersøgelsen bør give anledning til, at præster bliver klarere i deres tale om livet efter døden.

”Det tyder på, at der er behov for noget medlemsinformation i folkekirken. For reinkarnation er noget væsentligt andet end det, kirken står for,” siger han.

Poul Henning Bartholin mener, at problemet ligger i, at man i folkekirken har været tilbageholdende med at sætte ord på, hvad der sker efter døden. Det skyldes især teologen P.G. Lindhardt, der i 1950’erne gjorde op med de meget klare forestillinger om efterlivet. Og de tanker blev efterhånden til den gængse teologi på området i folkekirken.

Ikke desto mindre svarer 39 procent af danskerne i værdiundersøgelsen, at de tror på et liv efter døden.

”Efterlivet er med årene i folkekirken blevet en meget ukonkret størrelse. Vi siger, at den døde er i Guds hånd. For mig ligger der rigtig meget i den formulering, men for mange ikke-teologer er det nok en lidt kompliceret formulering at forholde sig til. Der ligger en opgave foran os med at få det gjort mindre abstrakt,” siger han.