Ved døbefonten lover fadderne, at de vil 'tilse at barnet vokser op i den kristne tro', men for mange er det tomme løfter, skriver Søndagsavisen.
29 procent af fadderne tror nemlig ikke på Gud, og 20 procent ved slet ikke, om de er troende. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Søndagsavisen Analyse i samarbejde med Interresearch.
Ifølge Kristine Garde, der er forhenværende sognepræst og nu kirkeforsker, er der to opgaver forbundet med fadderrollen: en juridisk opgave, hvor man er vidne til, at dåben har fundet sted. Og en moralsk opgave, hvor man skal hjælpe med til, at barnet bliver opdraget i den kristne tro.
Ellen Gylling, der er sognepræst ved Nathanaels kirke på Amager, har oplevet, at forældre vil have en ven, der er ateist eller buddhist, som fadder.
»Det siger jeg nej til, for fadderne skal stå inde for den kristne tro,« siger hun.
Hun mener ikke, at man skal sige ja til at være fadder, hvis man bevidst tager afstand fra troen. Til gengæld er det okay at være i tvivl.
»Tvivlen skal komme dem til gode, der ikke ved, hvad de tror på, og hvor meget de tror. Jeg kan og skal ikke afgøre, om nogen tror nok til at være faddere.«
De kristne begyndte at børnedøbe omkring år 300, og faddere (latin for sponsorer) har gennem tiden haft forskellige roller. Engang var der prestige i rige dåbsfaddere, og da dødeligheden var større end i dag, var det også en måde at sikre børnenes oplæring.
»I nyere tid har dåben fået en mere eksistentiel betydning, hvor fadderne bliver en slags reserveforældre,« forklarer Hans Raun Iversen, der er lektor i teologi på Københavns Universitet.
Præcis den tolkning af faddernes rolle genkender Ellen Gylling. Hun oplever uvidenhed blandt de unge om, hvad en fadder i virkeligheden er.
»De tænker ikke så meget på, at det handler om kristen børneopdragelse, når de vælger faddere,« siger hun og forklarer, at dåben netop er et symbol på, at man er kristen.
»Det er en åndelig genfødsel, hvor vandet, der bliver hældt over hovedet, symboliserer fostervandet fra fødslen.«
Til gengæld er fadderne ikke forpligtet til at adoptere, hvis forældrene dør.
»I gamle dage brugte man begreberme gudmor og gudfar, men en gudmor og en gudfar har ingen kristen rolle eller betydning. Dengang lå det dog også i luften, at man forventede, at fadderne ville melde sig som adoptionsforældre, men der var og er ingen juridisk binding,« siger kirkeforsker Kristine Garde.
For at blive fadder skal du selv være døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn i den kristne kirke.
I 2010 blev 49.432 døbt.