Prøv avisen

Hver anden præst: Selvmord er en synd

Centerleder ved Center for Selvmordsforskning Lilian Zøllner er en af de ansvarlige for undersøgelsen af præsters syn på selvmord. På baggrund af undersøgelsens svar mener hun, at præster skal passe på med, hvordan de omgås det religiøse, når de møder en selvmordstruet eller fører samtaler med svage og udsatte mennesker. Foto: Søren Skarby/Polfoto

Godt 27 procent af præsterne ser selvmord som en synd mod Gud. Det viser ny undersøgelse fra Center for Selvmordsforskning. Præsterne er splittede i spørgsmålene om, hvorvidt selvmord er en synd, og om hensynet til pårørende vejer tungere end retten til at bestemme over ens liv og død.

Ville mere religion medføre færre selvmord? Sandsynligvis, lyder det fra mange præster i en spørgeundersøgelse, som Center for Selvmordsforskning har lavet i forbindelse med en ny rapport om, hvordan præster kan være med til at forebygge selvmord.

I rapporten er 914 præster blevet bedt om at vurdere, hvad der får nogen til at tage deres eget liv, og her har knap hver fjerde sat kryds ved, at religionens ringe betydning i Danmark er en forklaring. Derudover mener hver sjette, at selvmord skyldes manglende faste religiøse tilknytninger.

Tidligere præst i Grundtvigs Kirke i København Karin Wellejus har siddet med i en følgegruppe, der har bidraget med vejledning og inspiration under Center for Selvmordsforsknings projekt. Hun forstår godt, hvorfor mange præster har koblet selvmord med religionstab og manglende religiøs tilknytning.

”Det er jeg enig i. For hvis man nu var tilknyttet en religiøs gruppe eller forening, som mente, at det var forbudt at begå selvmord, og at selvmord gjorde, at man ikke kom i himlen, så ville det have en betydning for, om man gjorde alvor af sine tanker,” siger hun og tilføjer, at hun dog ikke selv er enig i, at selvmord skal præsenteres som noget forbudt eller som en synd.

”Jeg synes, det er frygteligt at sige til et menneske, at det er en synd at begå selvmord, eller at vedkommende ikke kommer i himlen, hvis han eller hun tager sit eget liv. For der er tale om mennesker i den dybeste nød, og de skal vide, at de kan komme til en præst og fortælle om deres problemer og tanker uden at blive dømt,” siger hun.

At flere hundrede præster forbinder religions rolle i et samfund med sandsynligheden for selvmord, kan skyldes, at kristendommen historisk har stået for en systematisk kamp mod selvmord, siger religionssociolog på Københavns Universitet Peter Birkelund Andersen.

”Både i den katolske og den evangelisk-lutherske kirke blev selvmord betragtet som en synd, og i mange år kunne selvmordere ikke begraves i indviet jord. Det var udtryk for en religiøs kontrol, som vi ikke ser i dag, hvor kirken netop tager hånd om dem, der har begået eller forsøgt at begå selvmord. Men når det er sagt, så er det tvivlsomt, at der var færre selvmord, dengang religion spillede en større rolle i samfundet. Vi ved, at en af de ældre tiders selvmordsgrunde var, at en kvinde blev gravid uden for ægteskabet og derefter gik ud i søen og druknede sig. Så der kan tidligere teologiske syn på ægteskabet netop have været skyld i selvmord,” siger han.

I Center for Selvmordsforsknings undersøgelse er præsterne generelt splittede i spørgsmålene om, hvorvidt selvmord er en synd, og om hensynet til pårørende vejer tungere end retten til at bestemme over ens liv og død. Godt 27 procent af præsterne ser selvmord som en synd mod Gud, mens knap 52 procent ser det som en synd mod andre. Her forestiller Peter Birkelund Andersen sig, at man ville få nogle markant anderledes svar, hvis man havde spurgt den gennemsnitlige dansker.

”Hos befolkningen generelt fylder syndsbegrebet ikke meget. Vi har gennem de seneste årtier bevæget os væk fra idéen om, at mennesket er syndigt, til en anden form for kristendom, der er bred og åben. Her er præsterne modsat tættere på det aktive syndsbegreb.”

Centerleder ved Center for Selvmordsforskning Lilian Zøllner er en af de ansvarlige for undersøgelsen af præsters syn på selvmord. På baggrund af undersøgelsens svar mener hun, at præster skal passe på med, hvordan de omgås det religiøse, når de møder en selvmordstruet eller fører samtaler med svage og udsatte mennesker.

”Resultaterne gjorde det tydeligt for os, at vi i vores undervisningsmateriale om, hvordan man som præst kan forebygge selvmord, også var nødt til at inddrage præsternes egen holdning til selvmord. For præster er ikke bare personer i uniformer, der udfører en handling. De skal være opmærksomme på, at deres syn på selvmord kan komme til at afspejle sig i samtalerne med personer, der overvejer eller har forsøgt selvmord. Det er vigtigt, at de griber samtalen sådan an, at de ikke er dømmende og taler om synd, skyld og skam. For det hjælper ikke dem med selvmordstanker. Præstens opgave er at tale om håb,” siger hun.