Prøv avisen

Hverdagens fingeraftryk fra Luther

Den helt afgørende betydning har Luther haft på den måde, at han gav os en "ny" Gud ved at vise os den nådige og frigørende Gud, siger biskop og Luther-kender Jan Lindhardt. Men Luther prægede også arbejdsmoralen. Tegning: Rasmus Juul.

Der er mange ting i vores hverdag, som skyldes Martin Luther. Vi kan for eksempel takke ham for både folkeskolen og turistrejserne, siger Luther-eksperten, biskop Jan Lindhardt. Det sted Luther dog fik størst indflydelse var i folkekirkens lære. Læs mere her

Vi går ikke rundt og tænker over det, men faktisk er der mange ting i vores hverdag, som skyldes Martin Luther. For eksempel folkeskolen, turistrejserne og det, at vi går på arbejde.

Det er Luther-kenderen og Roskilde-biskoppen Jan Lindhardt, som peger på, at Luther har skrevet sig ind i historien på mange forskellige måder.

Luther og skolen

"Luther lagde grunden til folkeskolen, fordi han gerne ville, at børnene lærte at blive gode kristne og gode samfundsborgere, og derfor skrev en såkaldt katekismus, som er det græske ord for en lærebog."

"I denne lærebog kunne børnene lære, hvordan de blev gode og fromme mennesker. Og når de nu lærte om frelsen og det gode liv, kunne man lige så godt ved samme lejlighed lære dem at læse, skrive og regne. Efterhånden kom der flere og flere fag til, så at vi efterhånden fik den moderne folkeskole, vi kender," siger Jan Lindhardt.

Luther og turismen

Der er sikkert ikke mange ferieglade danskere i charterfly på vej til Kreta eller Costa del Sol, som tænker på, at det har noget med Luther at gøre, men faktisk har han en finger med i spillet, når det gælder turismens tilblivelse.

"I Bibelen læste Luther, at man sådan set ikke behøvede at tage ud på de lange pilgrimsrejser og besøge de hellige steder, sådan som det ellers var et krav til datidens kirkefolk. Man havde jo det hele hjemme i sognet med forkyndelsen, dåben og nadveren. På den måde blev turismen født, for når man så alligevel fortsatte med at rejse, ja, så skyldtes det jo ikke, at det var noget, man skulle, men derimod noget, man gerne ville. Nu kunne man tage af sted drevet af nysgerrighed og lyst til oplevelser," forklarer Jan Lindhardt.

Luther og folkekirken

Jan Lindhardt er imidlertid ikke i tvivl om, at det kraftigste fingeraftryk i dagens Danmark har Luther sat i folkekirkens forståelse af kristendommen.

"Den helt afgørende betydning har Luther haft på den måde, at han gav os en "ny" Gud ved at vise os den nådige og frigørende Gud."

"Et gammelt ord siger "Ude af øje, ude af sind". Og i middelalderen var Gud så langt væk, at han næsten var ude af sind, fordi der var mange melleminstanser mellem os og ham. Jomfru Maria, helgener af mange slags og paven og kirken og alle dens præster. Alt dette er en illusion, sagde Luther, for enhver af os står direkte over for Vorherre, og det er da også derfor, at vi kan bede, næsten som mand til mand eller som barn til forældre: Fadervor, du som er i himlen ... altså sige "du" til Gud og tale direkte til ham."

"I folkekirken forkynder vi ud fra den indsigt, som Luther har lært os: nemlig, at hvad der end sker, er der intet, der kan skille os fra Guds kærlighed. Gud har vi i ryggen og ikke på nakken," siger Jan Lindhardt.

Han tilføjer, at Luthers tankegang er, at når mennesker bliver frelst, så er det ikke en følge af vores egen indsats, men af Guds.

"Den tanke har vi danskere det straks meget sværere med end det at sige "du" til Gud. Vi er optaget af "noget for noget-filosofien", som er blevet fortegn for alt, hvad vi foretager os. Tænk bare på sloganet "Du bliver, hvad du spiser". Vi lægger stor vægt på præstationerne og siger, at et menneske er, hvad det gør. Det mente Luther ikke. Han sagde derimod, at et mennesker er, hvad det får."

"Vi har virkelig vanskeligt ved at erkende, at det ikke skyldes vores egen indsats eller vilje, at vi har et godt liv. Vi er superoptimister på egne vegne, og vi elsker at give os selv ansvar eller med et moderne udtryk tage ejerskab over vores eget liv. En særlig morsom variant af denne optimisme er reinkarnationslæren, hvor folk bringer en enorm optimisme for dagen. De tror altid, at det næste liv vil blive meget bedre, fordi de jo har gjort det smaddergodt i dette liv."

Jan Lindhardt har selv skrevet både lærde og mere lettilgængelige bøger om Luther, og i Roskilde har han stået i spidsen for et kæmpe Luther-arrangement for 2500 konfirmander i stiftet. Her gjorde man Luther levende for de unge ved blandt andet at have komikeren Anders Lund Madsen til at medvirke.

Luther og arbejdsmoralen

Noget af det, som måske overraskede konfirmanderne, var oplysningen om, at det faktisk er Luther, som har lært os at gå på arbejde.

"Luther gjorde op med den tanke, at det ikke var fint at arbejde. Han lagde vægt på, at man skulle passe sit arbejde og se at få noget bestilt. I Danmark kan man se, hvordan det slog hurtigt igennem efter reformationen, hvor der flere steder i landet skete det, at kirkerne blev lukket hele ugen bortset fra om søndagen."

"Holdningen var, at der ikke var nogen grund til at spilde tiden derinde, som om kirken var et særligt fromhedssted. I stedet pegede Luther på forpligtelsen til, at man passede sit arbejde, og faktisk blev arbejdsindsatsen fordoblet fra 1500-tallet til 1800-tallet," fortæller Jan Lindhardt.

Luther og det moderne menneske

Tager man de lidt mere filosofiske briller på, kan man ifølge biskoppen også se fingeraftrykkene fra Martin Luther i den måde, vi som mennesker betragter os selv på.

"Faktisk var han som ene menneske afgørende med til at ændre vor kultur og vort samfund. Luther blev indklaget for den katolske kejser, som holdt et stort møde i byen Worms. Her blev han opfordret til at trække sine nye tanker tilbage. Men på et meget dramatisk tidspunkt i mødet sagde han de berømte ord om, at han ikke kan trække sine tanker tilbage, for "det er farligt urigtigt at handle imod sin samvittighed. Gud hjælpe mig"."

"Man siger, at her blev det moderne menneske født. Mennesket opdager, at det er noget forskelligt fra alle andre, det er et individ, og det træder frem på livets scene ikke blot som medlem af en slægt eller et folk, men som sig selv. Luther siger det med stor tøven og ængstelse, for det "er ikke tilrådeligt at handle mod sin samvittighed", men han ved også godt, at det er et stort skridt, han tager, og derfor føjer han til: "Her står jeg og kan ikke andet." Luthers "samvittighed" lå i hans forhold til Bibelen, mens det moderne menneske knytter samvittigheden til sig selv. Alligevel åbner Luther ved sine ord på længere sigt vejen frem til det moderne selvstændige, subjektive og individuelle menneske," siger Jan Lindhardt.

Om Martin Luther

Martin Luther er født 1483 i Eisleben af bjergværksarbejder Hans Luther og hustru Margarethe. Efter sin skolegang læste han jura ved Erfurt Universitet. Efter at have været i livsfare under et tordenvejr besluttede han i 1505 at gå i kloster og blev optaget i den strenge tiggerorden Augustinereremitternes kloster i Erfurt. To år senere blev han præsteviet, og i 1512 blev han dr.theol. og udnævnt til professor i teologi ved universitetet i Wittenberg.

Hans eksistentielle problem "Hvordan finder jeg en nådig Gud?" førte ham til den overbevisning, at kirken tog fejl i spørgsmålet om menneskers frelse, og i 1517 opslog han sine berømte 95 teser mod aflad på døren til slotskirken i Wittenberg. I 1520 offentliggjorde Luther en række skrifter imod kirkens lære, og samme år blev han dømt som kætter. Under rigsdagen i Worms i 1521 nægtede han at tilbagekalde sine skrifter og udtalte det berømte ord "Her står jeg og kan ikke andet". Dødsdommen blev aldrig eksekveret, og 1525 blev Luther gift med den tidligere nonne Katharina von Bora. Sammen fik de seks børn. Martin Luther døde i sin fødeby Eisleben i 1546.