Hviledagen kan give anledning til refleksion

For juraprofessor Ditlev Tamm er søndagen en dag, hvor man kan reflektere over den større mening med livet. Men det skal ske af egen fri vilje og ikke under tvang

”Jeg tror ikke på, at der skulle sidde en gud og overvåge, hvordan vi handler i bestemte situationer med afsæt i nogle regler, han har sendt. Det er en meget fremmed tanke for mig,” siger juraprofessor Ditlev Tamm. –
”Jeg tror ikke på, at der skulle sidde en gud og overvåge, hvordan vi handler i bestemte situationer med afsæt i nogle regler, han har sendt. Det er en meget fremmed tanke for mig,” siger juraprofessor Ditlev Tamm. – . Foto: Leif Tuxen.

Der er nogle, der ser søndag som en dag, hvor der skal ske en masse. Hvor man kan nå nogle af de oplevelser, man ikke har tid til i hverdagen, få indhentet lidt arbejde, inden en ny uge begynder, eller måske få gjort hovedrent eller handlet stort ind i Bilka.

For Ditlev Tamm er søndagen også en særlig dag. Men den er netop ikke en dag, hvor der skal præsteres eller nås noget, men derimod en dag, der giver mulighed for en anden fordybelse end hverdagene.

”Søndag er jo en helligdag, og man kan diskutere, hvad det betyder. Men jeg ser den som hellig i den forstand, at jeg tænker over at have en dag i ugen, hvor jeg ikke arbejder på samme måde som ugens andre dage, og hvor det er noget andet, der fylder. Hvis jeg ikke kommer i kirke, skal jeg have hvilet ud og tanket op på en anden måde. Og så prøver jeg så vidt muligt at bruge den som en dag, hvor jeg tænker mere over skaberværket, hvem jeg er, og hvorfor jeg er her,” siger den 73-årige professor i retshistorie på Københavns Universitet

Selvom Ditlev Tamm holder af ”at komme hviledagen i hu”, som den bibelske opfordring lyder, er det vigtigt for ham, at han gør det af egen vilje. For religiøse bud må aldrig blive lovkrav, siger han. Af samme grund holder han af det budskab, der prædikes om i landets kirker denne søndag. I søndagens bibeltekst vælger Jesus at helbrede en mand under sabbatten, selvom enhver form for arbejde er forbudt på den jødiske hviledag.

”Det, Jesus vil sige i teksten, er, at man ikke automatisk skal tro, at man ved at følge loven også følger Gud. Jeg er på grænsen til at synes, at det er blasfemisk at mene, at Gud skulle være optaget af, om vi overholder bestemte – og i sig selv ikke særlig vigtige – regler. Jeg tror ikke på, at der skulle sidde en gud og overvåge, hvordan vi handler i bestemte situationer med afsæt i nogle regler, han har sendt. Det er en meget fremmed tanke for mig,” siger han og tilføjer, at han netop finder den lutherske tro stærk, fordi den ikke er baseret på love.

”Når jeg taler om at komme hviledagen i hu, handler det derfor ikke om at følge De Ti Bud helt bogstaveligt, men om at bruge tid på at tænke over, hvor alting kommer fra.”

For Ditlev Tamm er troen noget, der er vokset gennem livet og med tiden blevet et bevidst tilvalg for ham.

”Min tro er meget kierke-gaardsk. Den er valget af at ’kaste sig ud på de 70.000 favne vand’, som han skrev. Og troen giver mig en større fortrøstning i tilværelsen end det modsatte,” siger han.

For ham er Bibelen samtidig ikke noget, man skal lære fra, men hente indsigter i.

”En af de indsigter vil for mig være, at man ikke skal tro, at vi ved at opfylde krav kommer nærmere Gud. Vi er frie væsener, der ved at tænke over vores handlinger og skaberværket viser vores respekt. Det handler om at reflektere. Og det kan helligdagen være en god anledning til.”