Hans-Ole Bækgaard, formand for Indre Mission:
Min datter skal lære at synge salmer
Først og fremmest er jeg ikke modstander af, at kristendomsundervisningen i folkeskolen opprioriteres. Jeg fandt det problematisk, at undervisningsministeren tidligere på året uden videre nedlagde den arbejdsgruppe, der skulle optimere kristendomsundervisningen. Jeg støtter bestemt, at danskerne får større kendskab til de kristne fortællinger samt Luthers lille katekismus. Undervisning i andre religioner er i en tid blevet prioriteret for højt i forhold til kristendommen.
I forhold til salmesang er jeg enig i, at flere af de kendte morgensalmer bør være en del af repertoiret i folkeskolen. Vi skal undgå en berøringsangst over for sange, der har med Gud at gøre. Jeg har en datter, der lige er begyndt i børnehaveklassen, og jeg ville sætte stor pris på, at hun lærte at synge ”I østen stiger solen op” og ikke kun ”Lille Peter edderkop”.
I spørgsmålet om kvoteflygtninge mener jeg, vi skal hjælpe, hvor der er behov for det, og så vidt, som det er muligt. Men samtidig skal vi ikke overse situationen for de forfulgte kristne og yde dem en førstehåndshjælp. Vi skal være bevidste om, at kristne bliver forfulgt. Men hjælpen til dem skal ikke være på en selvfølgelig bekostning af hjælpen til andre i nød.
Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør på Grundtvigsk Tidende:
Ukristent at hjælpe kun på baggrund af tro
Jeg synes ikke, det står så skidt til med kristendomsundervisningen i folkeskolen, som Morten Messerschmidt får det til at lyde. Der er mange dygtige lærere på det felt. Jeg er enig med ham i, at læren om kristendommen er vigtig, men jeg mener ikke, det står grelt til. Og jeg synes på ingen måde, at kristendomsundervisningen skal opprioriteres mere, end den bliver nu på bekostning af oplysning om andre religioner.
Jeg er enig med ham i, at salmesangen kunne styrkes. Jeg er jo grundtvigianer og mener, vi har en rig salmetradition, som er en guldgrube at kende til. Man går glip af noget, hvis man ikke beskæftiger sig med dem. Men måske er det lige så meget i danskfaget, at salmerne skal have en større plads, som ved morgensangen. Man skal selvfølgelig endelig synge dem, for salmer er jo brugslitteratur, men man må også meget gerne læse dem – og derved opdage, hvilke litterære perler de er. At hjælpe flygtninge handler om at hjælpe mennesker i nød. Så i spørgsmålet om kvoteflygtninge mener jeg, det er helt ukristent først at undersøge, hvad det er for nogle mennesker, før man hjælper dem.
Czeslaw Kozon, biskop i den katolske kirke i Danmark:
Skolen kan ikke gøre eleverne kristne
Når politikere taler om kristendomsundervisning, er der ofte en diskrepans. På den ene side siger de, at man skal vide noget om kristendommen, på den anden side må undervisningen ikke være forkyndende. Og så længe den ikke kan være det, når Morten Messerschmidt ikke i mål. At lære kristendommen at kende, handler ikke kun om information. Kristendom er formidling af et vidnesbyrd. Man skal vide noget om kristendommen, absolut, ligesom man skal vide noget om alle religioner. Men det at have et indgående kendskab til Det Nye Testamente må være forbeholdt de kristne elever.
Salmesang er rigtig fint. Men det er ikke skolen, der gør eleverne kristne. Alle disse tiltag fra skolens side er omsonst, hvis de ikke bakkes op hjemmefra. Det er kun, hvis det bliver en familiesag, at kristendommen kan slå rod i børnene. Mange vil nok også opfatte salmesang i folkeskolen som noget påtvunget.
I forhold til kun at tage kristne kvoteflygtninge er det en meget svær prioritering, som ikke kan gennemføres fuldt ud. Udgangspunktet for at modtage flygtninge må være at tage imod dem, der har behov for det. Uanset religiøse tilhørsforhold.
Tonny Jacobsen, formand for Frikirkenet og præst i Bykirken i Vejle:
Vi skal rette op på dannelsestabet i befolkningen
Jeg registrerer som præst, at mange danskere ikke kender de kristne grundfortællinger om bibelske personer og højtider, så jeg ville hilse det velkomment, hvis kristendomsundervisningen blev opprioriteret. Siden folkeskolereformen i 1975, hvor morgenbøn og Fadervor blev afviklet, tror jeg, at vi har kunnet se et dannelsestab i forhold til fortællingerne om kristendommen. Men mere kristendomsundervisning behøver ikke at være på bekostning af undervisning om andre religioner.
Jeg er også enig med Morten Messerschmidt i, at salmesang bør fylde mere. Salmerne er dansk nationalarv, det er noget af det bedste, der er skrevet af danske forfattere, og mange har haft stor glæde af at synge dem gennem tiden. Sangtraditionen kan styrkes.
I forhold til kristne kvoteflygtninge mener jeg ikke kun, vi skal tage imod de kristne. Den barmhjertige samaritaner spørger ikke, hvad den lidende tror på. Men vi skal heller ikke være blinde for, at nogle kulturer er nemmere at integrere end andre. Det er Danmark rigtigt nok nødt til at forholde sig til i spørgsmålet om, hvilke flygtninge vi kan tage imod.
Agnete Raahauge, sognepræst og redaktør for Tidehverv:
Vi skal tilbage til årene før 1968
Det er en skandale, som kristendomsundervisningen er blevet behandlet de senere år. Sådan som man har udviklet faget siden 1968 frem til i dag, har man bevidst gjort børnene mere uvidende. Mine konfirmander kender ikke deres bibelhistorie. Jeg har i mange år syntes, at kristendomsundervisningen indtil femte klasse skulle hedde bibelhistorie. Eleverne skal lære de bibelske fortællinger at kende. Det har også en almendannende betydning, for du kan ikke læse vestlig litteratur uden at have kendskab til de bibelske fortællinger.
Det gælder også salmerne. Børn i dag kender stort set kun ”I østen stiger solen op”. Man har snydt børnene for den mest dyrebare kunstskat ved at sørge for, at de ikke kender de danske salmer, for der er ikke noget dansk poetisk sidestykke til Grundtvig og Brorson. Vi skal tilbage til før 1968. Skolen skal repareres.
Spørgsmålet om kvoteflygtninge er en selvfølge, for vi skal primært tage kristne kvoteflygtninge. Kristne er på verdensplan den mest forfulgte gruppe, og de er meget nemmere at integrere, fordi vi har en fælles forståelsesramme. Muslimer er sværere at integrere, fordi islam er i diametral modsætning til kristendommen.
Rettet den 12. august 2020 klokken 10.38: Af en tidligere version af denne artikel fremgik det, at Ingrid Ank er redaktør på Dansk Kirketidende. Magasinet skiftede dog ved årsskiftet navn til Grundtvigsk Tidende. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.