Prøv avisen

Hvilken betydning får Theodor Jørgensen for dansk teologi?

"Fremtidens teologistuderende vil kende Theodor Jørgensen gennem hans skrifter, og måske tydeligst gennem hans bog ’Korset i Altet’ samt hans videnskabelige afhandlinger om Grundtvig og den tyske teolog Friedrich Schleiermacher.”, siger Niels Henrik Gregersen, professor i systematisk teologi på Københavns Universitet om nu afdøde Theodor Jørgensen. Foto: Morten Langkilde/ ritzau/ arkiv

Netop afdøde teologiprofessor Theodor Jørgensen havde en bred teologisk viden og var optaget af det menneskelige i teologien, siger kendere af hans arbejde

Kirsten Busch Nielsen, dekan ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet:

”Theodor Jørgensen var meget optaget af at kunne formulere kristendommens læreindhold i vores tid på en måde, så det vedkommer mennesker. Det er nok hans tydeligste afsæt teologisk: at teologi for ham var levet teologi. Det inkarnerede han også i egen person. Det hang sammen med hans stadige optagethed af aktuelle samfundsmæssige spørgsmål.

Derfor var det også naturligt for Theodor Jørgensen, at han fungerede som præst ved siden af arbejdet på universitetet. Han kunne ikke forestille sig at beskæftige sig med teologi uden at forankringen i gudstjenesten var med.

Hans påvirkning af dansk teologi vil nok især ske gennem de teologer, som lærte af ham, og som nu underviser nye generationer. For Theodor Jørgensens foretrukne ’medium’ var i lige så høj grad det talte ord og samtalen som den skriftlige afhandling. Han var mere optaget af at være et samtalemenneske, og gennem det vil hans teologi mest af alt leve videre gennem de mennesker, han har præget.”

Niels Henrik Gregersen, professor i systematisk teologi på Københavns Universitet:

”I en sekulær tid har Theodor Jørgensen fastholdt troens dybde og kristendommens bredde. Samtidig med at han har haft et tæt forhold til den store kristne tradition, der går tilbage til Luther og før ham, har han haft sans for den såkaldte liberalteologi (som udlægger kristendommen i harmoni med et moderne livssyn, red.).

Han lagde vægt på menneskets værdighed og humanitet som et vigtigt kriterium i en kristen teologi. Teologien skulle ikke blot arbejde for kirkens sag, men også for det enkelte menneske, ville han sige. Det har vist sig i hans engagement for aidsramte, for homoseksuelle og for kvinder og folk uden for Vesteuropa.

Hans primære medium var mundtligheden. Han var et meget særligt menneske, og det mærkede man. Hans undervisning var meget personlig. Den var ikke nødvendigvis præget af krav om fromhed, men den krævede en stillingtagen hos de studerende. Han lagde vægt på, at teologien ikke bare var pensum, man skulle lære, men et eksistentielt stofområde, man selv skulle forholde sig til.

Fremtidens teologistuderende vil kende Theodor Jørgensen gennem hans skrifter, og måske tydeligst gennem hans bog ’Korset i Altet’ samt hans videnskabelige afhandlinger om Grundtvig og den tyske teolog Friedrich Schleiermacher.”

Hans Raun Iversen, lektor i praktisk teologi på Københavns Universitet:

”Gennem alle årene var Theodor Jørgensen den person, der kunne samle os på institut for systematisk teologi og ofte på hele det teologiske fakultet, fordi han rummede en enorm bredde. Han kunne være Kierkegaard-kender hos én gruppe, luthersk dogmatiker hos en anden, mens han diskuterede praktisk teologi med min gruppe. Det er unikt i dag og gjorde, at han kunne være en afgørende sparringspartner og mentor for mange af os.

Når vi har haft store gæsteforelæsere fra for eksempel Tyskland, har jeg ofte været bekymret for, om vedkommende ville tale hen over hovedet på folk. Men der kunne man altid være sikker på, at hvis der manglede respons på sådan en forelæsning, var Theodor Jørgensen altid klar med en dybdeborende kommentar eller et kritisk spørgsmål. Det er udtryk for hans bredde, og at det ikke kun er snak, når nekrologerne taler om ham som en dygtig mundtlig teolog. Han forstod næsten altid alting, før os andre.

Efter at have besøgt Afrika i 1977 blev han opslugt af afrikansk teologi. Senere blev han optaget af latinamerikansk og asiatisk teologi, og det vidner om, at han fandt det dybt meningsfuldt at interessere sig for det anderledes. Derfor var han også engageret i økumenisk arbejde og i religionsteologi og dia-logarbejde mellem kristne og muslimer. Her står han som en afgørende udfordring til fremtidens teologi.”

Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen
Foto: Leif Tuxen