Hvilken betydning har ”Herrens Veje” haft?

Søndag begynder anden sæson af DR’s store dramaserie ”Herrens Veje” om præstefamilien Krogh. Kristeligt Dagblad har i den anledning spurgt tre meningsdannere om, hvilken betydning det har haft, at folkekirke, kristendom og tro har været omdrejningspunktet i bedste sendetid

Fra venstre: Kjeld Holm, Marie Høgh og Simon Axø.
Fra venstre: Kjeld Holm, Marie Høgh og Simon Axø.

Kjeld Holm, Biskop emeritus

Jeg så de fleste afsnit af første sæson. Desværre, havde jeg nær sagt. I det mindste var jeg glad for, at de først blev sendt, efter jeg var gået af som biskop, ellers ville jeg hele tiden være blevet spurgt om at skulle forholde mig til den. Og det vil være trættende, da serien på ingen måde afspejler en virkelighed, jeg kan genkende fra mine 21 år som biskop og inden da 21 år som sognepræst.

Jeg kan ikke lade være med at stille mig selv det spørgsmål, om hovedpersonen provsten Johannes Krogh overhovedet læser bøger. Har han beskæftiget sig med Løgstrup, Skydsgård, Sløk og de andre store kanoner i dansk teologi? Til syvende og sidst handler hans kristendomsopfattelse om ham selv og hans egen selvspejling. Derfor irriterer serien mig. For hvis man vil lave en ambitiøs serie om kristendom og tro, er det ikke nok med et handlingsmættet drama. Man må også kunne forvente lidt mere bund i det, man kan kalde den teologiske dimension. Og derfor synes jeg heller ikke, at serien har betydet noget særligt for den offentlige samtale om tro og kristendom.

Hvad håber du for den kommende sæson?

Der var nogle anslag i første sæson til at berøre temaer som skyld, anger og straf. Det kunne have været et springbræt til at komme ud i nogle teologiske refleksioner. Mit håb er, at serien i den kommende sæson vil gå mere i dybden med de temaer, den slår an.

Simon Axø, Forstander Testrup Højskole

Jeg tror, at serien for mange har været en bevidstgørelse om, hvad det vil sige at være levende og lidenskabeligt optaget af tro. Folk, der ikke er bekendte med kirkelige miljøer, har opdaget, hvilke eksistentielle kampe der udspiller sig i den arena.

Det er sværere at sige, om serien har været god eller dårlig for folkekirken. For folkekirken bliver bestemt ikke fremstillet som en ubetinget positiv størrelse. På den anden side har serien en oplysende og kultiverende effekt ved at vise, hvad der er på spil i folkekirken for eksempel med dilemmaet om kirkelukninger.

Samtidig bliver folkekirken fremstillet som en størrelse, der egentlig har meget godt greb om nogle vigtige grundtematikker såsom skyld, forsoning og sorg. Serien peger på, at der er en mulighed for at afsøge en mening, der ligger et andet sted end det rent verdslige.

Hvad håber du for den kommende sæson?

Jeg håber, at serien bliver mindre tænkt. Det virker som om, at man bevidst har villet tage de største konfrontationspunkter mellem det religiøse og verdslige liv og fået dem til at eksplodere. Hvis man overdoserer de konflikter, bliver det ikke et menneskeliv, man skildrer, men snarere et absurd helvede. Det er tæt på, at Johannes Krogh permanent er gået op i limningen.

Marie Høgh, Sognepræst i Lynge- Uggeløse

Jeg tænker, at serien har fremmet den offentlige samtale om kristendom og tro. Alle har jo diskuteret ”Herrens Veje”. Ikke bare skuespillet og dramaet, men også det, som kristendommen er. Adam Price (seriens hovedforfatter, red.) skal have ros for at vise, at kristendommen ikke gør det lettere at være menneske. Sindets mørkeste afkroge og alt det, der hører livets drama til, findes stadig, selvom man er troende. Man bliver ikke skånet for livets voldsomhed, fordi man er kristen. Derfor tror jeg, at serien har givet ikke-troende en anden dimension af kristendommen.

Desuden tror jeg, at serien har åbnet for de eksistentielle samtaler, der ellers kan være svære. Det at tale om tro er typisk belagt med megen blufærdighed. Det er noget, vi holder for os selv. Men her kommer samtalerne lige ind i stuerne i bedste sendetid og hjælper med, at vi selv tager hul på at tale om de dybere emner, vi længes efter.

Hvad håber du for den kommende sæson?

Seriens svageste punkt har været skildringen af forholdet mellem religionerne. Muslimer bliver fremstillet som de store fredsforsonere, og buddhister som nogen med stor indre fred og ro. De kristne er derimod nogen, der vælter rundt i tilværelsen og ikke har styr på noget som helst. Det er meget karikeret og ret trættende. Mit håb er, at serien kommer mere på ret køl i forhold til at skildre de andre religioner.