Hvilken betydning har natkirken haft?

Det er 20 år siden, at Natkirken i Vor Frue Kirke i København slog dørene op i de sene nattetimer. Hvilken betydning har initiativet haft? Kristeligt Dagblad har spurgt tre kirkelige stemmer

"Natkirken har været en berigelse for folkekirken, da den netop har givet rum for mennesker, som gerne vil bruge kirken til andet end de mere traditionelle gudstjenester," lyder det blandt andet fra Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet (t.h.).
"Natkirken har været en berigelse for folkekirken, da den netop har givet rum for mennesker, som gerne vil bruge kirken til andet end de mere traditionelle gudstjenester," lyder det blandt andet fra Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet (t.h.).

Anita Engberg, sogne- og natkirkepræst i Egeris-Estvad-Rønbjerg Pastorat ved Skive:

"Når jeg spørger dem, der bruger vores natkirke, hvad den betyder for dem, er ”sjælefred” et ord, der går igen. Det handler om, at natkirken gør noget særligt i forhold til at finde ro, og fordybelse.

Mange af dem, jeg snakker med, kunne ligeså godt fordybe sig derhjemme, men her får de en anledning til virkelig at gøre det. De får et rum, hvor tingene kan sættes lidt i stå, og det betyder meget for dem.

I vores natkirke holder vi en nadverandagt som et afsluttende element, og det kan vi også mærke har en anderledes betydning. Deltagerne oplever et andet nærvær end ved den almindelige gudstjeneste, så på det område giver natkirken også nogle muligheder.

Noget af det meget givende er at se, hvem der kommer. Jeg kan se, at mange af dem, der bruger natkirken, er faste kirkegængere, men der kommer også nye folk. Nogle kommer fast, andre bare en gang om året.

På den måde er natkirken blevet en indgang for folk, der gerne vil være i kirken på en anden måde end den klassiske gudstjeneste. Mange af dem, der kommer her, hører heller ikke til sognet. Så det åbner nogle nye døre til folk."

Jesper Bacher, sognepræst i Tirsted-Vejleby-Hillested- Skørringe Pastorat på Lolland:

"Det er fint, at man i de store byer også har et kirkeligt tilbud ud på de små timer – Nikodemus opsøgte jo også Jesus ved nattetide – og natkirken har givet været til trøst for nogle søgende sjæle. Jeg skal heller ikke sige, om natkirke-konceptet ligefrem har åbnet en Pandoras æske.

Rent principielt er det dog vigtigt, at man bruger kirkerummet på en værdig måde, som passer til den ånd, kirken blev bygget i. Det er ikke et almindeligt forsamlingsrum, og det bør holdes for øje både nat og dag. Spørgsmålet er, om kirken kan bruges til hvad som helst, der måtte falde en præst ind. Som en modeopvisning eller koncert, som man ligeså godt kunne have set og hørt alle andre steder. Jesus skal være i centrum, ikke os. Turistbranchen måler succes i besøgende og gæster, men kirken har en anden målestok og et andet kald. Kirkebygningerne afspejler selvsagt kulturens formåen, men kirken er alligevel sørgelig tom uden Guds ord.

Misbrug af templet i Jerusalem gjorde engang Jesus så gal i skralden, at han jog de handlende ud - for templet skulle være et bedehus, ikke en røverkule. Det gælder også vores kirker. De skal ikke ”røves” til fremmede formål."

Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet:

"Natkirken har haft den betydning, at mange mennesker har fået øjnene op for, at folkekirken kan være et sted, hvor man også kan komme som et mere åndeligt og spirituelt søgende menneske. Den har været en berigelse for folkekirken, da den netop har givet rum for mennesker, som gerne vil bruge kirken til andet end de mere traditionelle gudstjenester. Og det har også været med til at skabe segmentmenigheder, hvor man mødes på tværs af sogne, fordi man deler en særlig interesse.

Når vi i Kirkefondet er ude i sognene og diskutere udviklingsprocesser og lignende, nævner vi natkirken som en mulighed for de steder, hvor det giver mening at prøve det af. Det er mest et koncept, der passer til større byer. Andre steder bruger vi natkirker som et eksempel på, hvordan man kan lade kirken stå åben på nye måder, og uden at det sker i forbindelse med en fast gudstjenesteform.

I disse år arbejder vi meget med begrebet ”det aktive kirkerum”. Det handler blandt andet om, hvordan man kan indrette kirkerummet, så det søgende menneske også kan få en oplevelse af, at kirken er åben for dem. Det er netop det, natkirken har formået at gøre. Derfor er det oplagt at trække på deres erfaring i den sammenhæng."