Hvilket kirkeligt initiativ har været vigtigst?

De tre seneste års modtagere af Kristeligt Dagblads Initiativpris vurderer, hvilke kirkelige projekter der har betydet mest de seneste 20 år. De peger hovedsageligt på tiltag, som rækker ud mod flere danskere

Ost og brød indtages, mens samtalen går om for eksempel kærlighed, tillid eller døden. Sådan foregår det, når kirker inviterer til filosofisk salon, som Gethsemane Kirke på Vesterbro i København gjorde sidste vinter. Møde-formen fremhæves som særligt væsentlig af en tidligere vinder af Kristeligt Dagblads Initiativpris. –
Ost og brød indtages, mens samtalen går om for eksempel kærlighed, tillid eller døden. Sådan foregår det, når kirker inviterer til filosofisk salon, som Gethsemane Kirke på Vesterbro i København gjorde sidste vinter. Møde-formen fremhæves som særligt væsentlig af en tidligere vinder af Kristeligt Dagblads Initiativpris. – . Foto: Jens Welding Øllgaard.

Livsfilosofi fra hverdagen gør Gud mere forståelig

Anna Helleberg Kluge, sognepræst i Sankt Povls Kirke i Korsør, vandt Kristeligt Dagblads Initiativpris i 2014 for et projekt, der lod ældre kirkegængere fungere som mentorer for konfirmander:

”De filosofiske saloner, der startede i Vesterbro Sogn i København, er vigtige. I en tid, hvor de nære ansigt-til-ansigt-samtaler bliver en mangelvare, er salonerne, der nu dukker op rundtomkring i landet, et vigtigt initiativ i folkekirken. For selvom vi som præster synes, at det er fantastisk at tale abstrakt, er der noget meget ægte ved, at man starter med at tage en snak om det, man kender. Det er nemlig med udgangspunkt i vores eget oplevede liv, at vi i salonerne dykker ned i store emner som tillid, kærlighed, fjendskab og frihed.

Emner, som virkelig betyder noget for os. Vi bliver klogere på, hvad livet er for en størrelse, og finder måske ovenikøbet frem til, hvad Gud har med det hele at gøre. Ud over de mennesker, der godt kan lide at komme i kirken, synes også de lidt yngre mennesker, at det lyder spændende. Dem har vi ellers haft lidt svært ved at lokke ind i kirken. Som præst i provinsen kan jeg mærke, at salonerne også herude vækker interesse. Jeg er selv ved at planlægge nogle lignende initiativer i vores kirke, fordi de succesfulde arrangementer på Vesterbro har inspireret mig.”

Sygehuspræster skaber møde med kirken i svære stunder

Marianne Holm Zeuthen, sognepræst i Toftlund Sogn i Sønderjylland, vandt initiativprisen for Toftlund Kirkes flygtningecafé i 2015.

”Prioriteringen af sygehuspræster har haft stor betydning. For 15 år siden var de få præster, der arbejdede på de danske hospitaler, gemt væk i et hjørne. Men med de initiativer, som folkekirken tog for at forøge præsterne på landets hospitaler, er sygehuset nu blevet et sted, hvor de specialiserede præster gør en positiv forskel og føler sig velkomne. At prioritere præster på sygehuse er vigtigt, fordi de kan hjælpe de syge og kriseramte.

I den del af menneskets liv er Guds nærvær essentiel, fordi det giver den enkelte noget at tro på. Det ved jeg, fordi jeg for tre år siden selv var sygehuspræst på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sygehuspræsterne udfører et socialt arbejde og kan yde sjælesorg for de mennesker, som præster normalt ikke ville tale med. Derfor møder sygehuspræsten nu især de syge og kriseramte, der godt nok kender sit fadervor og gerne vil i kontakt med kirken, men som normalt ikke møder op i kirkens rum.”

Dialog med nydanske præster skaber fællesskab

Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd, vandt initiativprisen i 2016 for kultur- og kirkefestivalen Himmelske Dage.

”Det økumeniske dialogarbejde med migrantpræster vil jeg gerne fremhæve. Hvert eneste år mødes kirkerne med en bred vifte af migrantpræster, som er flyttet fra for eksempel et afrikansk land til Danmark. Det er meget rørende at høre deres historier om, hvordan det er at være kristen ud fra nogle helt andre kulturelle og sociale forudsætninger end dem, vi er vant til herhjemme. Når vi møder afrikanske præster, som bor og lever i Danmark, bliver vi samtidig mindet om de kristnes vidtrækkende fællesskab.

Jeg mener, at det er en vigtig del af vores opfattelse af det kirkelige verdensbillede, at vi som ’de gamle kirker i Danmark’ rækker hånden ud til de nytilkomne. Arbejdet med migrantpræster foregår i alle kirkesamfund i Danmark og gør både, at vi kan vise de danske traditioner og samfund frem, og at vi styrker fællesskabet mellem vores kristne menigheder i Danmark på trods af vores forskelligheder. Det, der foregår om søndagen i vores egen lokale kirke, er et udtryk for den lokale kristendom. Men den globale kirke er i høj grad også til stede i Danmark. Det er godt, at vi med sådanne initiativer bliver opmærksomme på det.”