”Hvis ikke TUBA havde grebet mig, så ved jeg ærligt talt ikke, hvad der ville være sket”

120 sårbare unge kan se frem til at få hjælp, når den kirkelige organisation Tuba åbner en ny afdeling i Brøndby. Kommunen skal kun betale, hvis det lykkes at sikre bedre trivsel for de unge. Det er et banebrydende socialt eksperiment, siger landsleder

46 procent af børn og unge mellem 14 og 35 år, som har været i behandling i Tuba, fortæller, at de ikke tidligere har talt med nogen om deres forældres misbrug.
46 procent af børn og unge mellem 14 og 35 år, som har været i behandling i Tuba, fortæller, at de ikke tidligere har talt med nogen om deres forældres misbrug. Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

Det kan synes ydmygt, det lille lokale på størrelse med et heldigt børneværelse, som ligger på kvisten af en bygning i den københavnske forstad Brøndby.

Foran bygningen står en lille væg med 12 skilte, som fortæller besøgende, hvilke virksomheder de kan møde, hvis de træder et skridt indenfor. Mellem Brøndby Lærerforening, Gårdmand Bjørn og Rugaard Revision hænger et skilt, som i eftermiddagens lys ser mere mørkeblåt og mindre falmet ud end de andre.

”TUBA”, står der. Navnet er en sammentrækning af det mindre mundrette Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere. Og skiltet? Det er netop blevet sat op.

I forgårs åbnede nonprofitorganisationen, der hører under Blå Kors, en ny afdeling i Brøndby, som over en periode på tre år har som mål at hjælpe 120 unge mellem 14 og 35 år.

Og det er et banebrydende tankesæt, som har gjort samarbejdet mellem Tuba og Brøndby Kommune muligt, fortæller landsleder Henrik Appel til de knap 30 fremmødte, som har trodset dagens regnvejr. Med sig har de nemlig en investering på 3,2 millioner kroner, som Brøndby Kommune har lavet med Den Sociale Investeringsfond, der, som navnet antyder, er et socialt investeringsprogram, som blev vedtaget af Folketinget i 2018.

Hvis det lykkes for Tuba, der er valgt som leverandør for samarbejdet, at sikre bedre trivsel for de unge, hvilket løbende vil blive målt via en forandringscore ved navn WHO-5, skal kommunen betale investeringen tilbage til fonden. Hvis ikke, ja, så hænger regningen hos fonden.

Skulder ved skulder står gæsterne langs væggene, og når nye kommer til, så går de – lidt tvivlende – en runde og giver hånd. Ud over en enkelt, som tilbyder et ”bump” med næven, rækker alle hånden frem.

”Jeg tænkte nok, der var noget, som manglede,” udbryder Michala Djurhuus, da hun hiver to dunke med håndsprit ud af et skab.

Hun er terapeut og hovedansvarlig for, at de unge får sikret bedre trivsel og på længere sigt en tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked.

Faktisk foregår dagens arrangement på terapeutens kontor. I hjørnet står to lænestole og imellem dem et lille bord med en servietboks. Det er der brug for, når sårbare unge rækker hånden ud efter hjælp, fortæller Michala Djurhuus, som allerede har haft de første unge til samtale, selvom afdelingen først åbnede officielt i onsdags.

At der allerede er bud efter den nye afdeling, glæder Kent Max Magelund, som er borgmester for Socialdemokratiet i Brøndby Kommune.

”I Brøndby har vi mange udsatte unge, som Tuba kan gøre en forskel for. Og med et samarbejde som dette, hvor indsatsen bliver målt og vurderet, så kan vi se, om det rent faktisk ender med at have en effekt,” siger han.

I det hele taget er der til dagens arrangement bred enighed om, at det nye initiativ er en god idé – særligt for de unge mennesker, som er dem, det hele nu engang handler om.

Kent Max Magelund, borgmester for Socialdemokratiet i Brøndby Kommune, er ”meget taknemmelig” for samarbejdet med Den Sociale Investeringsfond og Tuba, som han håber vil gøre en positiv forskel for de unge, som kommer i behandling, og som på længere sigt derfor vil være en mindre økonomisk byrde for samfundet. Til højre ses landsleder for Tuba, Henrik Appel.
Kent Max Magelund, borgmester for Socialdemokratiet i Brøndby Kommune, er ”meget taknemmelig” for samarbejdet med Den Sociale Investeringsfond og Tuba, som han håber vil gøre en positiv forskel for de unge, som kommer i behandling, og som på længere sigt derfor vil være en mindre økonomisk byrde for samfundet. Til højre ses landsleder for Tuba, Henrik Appel. Foto: Mikkel Møller Jørgensen

”Og Michala,” siger Henrik Appel og slår ud med armen, da han runder sin tale af: ”Du bliver jo den vigtigste.”

Nok foregår dagens arrangement som nævnt på terapeutens kontor, men alligevel glimrer en særlig gruppe ved sit fravær. De unge selv.

Ifølge Tubas pressechef, Ulla Johanne Johansson, er det af etiske årsager ikke muligt at tale med en af de unge, som skal bruge den nye afdeling, men Pernille Duelund, som er barn af en alkoholisk mor og tidligere bruger af Tuba, skulle have været til onsdagens arrangement for at fortælle sin historie. Men hun er blevet syg, og i disse tider, som flere af de fremmødte pointerer, kan man aldrig vide sig for sikker. Derfor fanger Kristeligt Dagblad dagens fraværende hovedperson på telefonen.

”Hvis ikke Tuba havde grebet mig, så ved jeg ærligt talt ikke, hvad der ville være sket,” siger 26-årige Pernille Duelund, som i dag læser psykologi på Handelshøjskolen i København, CBS.

Hun kalder sin tid i Tuba, som hun blev tilknyttet som 23-årig, for livsændrende:

”Endelig var der en, som forstod og kunne fortælle, at der var mange andre unge, der havde de samme følelser som mig. Det fik mig til at tro på, at det ikke var mig, der var noget galt med, men mine omgivelser.”

Derfor glæder det Pernille Duelund, at Tuba med den nye afdeling i Brøndby udvider til 34 afdelinger:

”Det gør mig rigtig glad, at der kommer mere fokus på det, og jeg ved, at det kommer til at gøre en kæmpe forskel for de 120 unge, som nu kan få den hjælp, de har brug for,” siger hun.