Prøv avisen
Tro&tvivl

Hvis mine syv børn skal have troen med, skal den komme fra mig

Billedtekst: Mads Rykind-Eriksen tager til Israel flere gange om året med sine højskoleelever. For ham er det vigtigt at se Det hellige Land, hvor de bibelske beretninger fandt sted. Foto: Rødding Højskole

Højskoleforstander Mads Rykind-Eriksen vil gerne give kristendommen videre til sine syv børn, som han har haft med til jul i Betlehem for at vise dem, hvor ”religionen stammer fra”

Hvordan vil du beskrive din tro?

"Jeg har en stærk tro, og den betyder meget for mig. Det er ikke noget, jeg skilter med, men troen giver mig en forståelsesramme for mit liv, for verden. Den er med til at give tilværelsen mening og tryghed, fordi jeg ved, at der er noget, der er større end mig selv. Det at kunne se sig selv fortalt ind i en større sammenhæng er vigtigt. Hvis jeg døde i morgen, ville jeg føle mig rolig og tryg ved det, der måtte komme efter. Det er sådan, troen er for mig."

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

"Jeg faldt i den store grundtvigske gryde. Min familie på begge sider var meget optaget af Grundtvig og hans idéer om livs- og folkeoplysning. De var stærkt rundet af valg- og frimenighedstanken samt af de frie skoler og højskolebevægelsen. Det har været med til at give mig min grundfortælling. Derhjemme bad vi helt naturligt Fadervor, inden vi gik seng. Min mormor og morfar boede tæt på os, og vi så dem ofte om søndagen. Så havde vi en gang imellem søndagsandagt, sang en salme, fik læst dagens tekst, sagde trosbekendelsen og Fadervor og sang igen en salme. Det var ikke noget påtvunget, men en naturlig del af dagen, og det gav en mulighed for at øjne, at verden er større."

Hvad har udfordret din tro?

"Det er der ikke så meget, der har. Tvivlen er selvfølgelig altid en følgesvend og kommer særligt til udtryk ved meningsløshed omkring for eksempel krig, og hvad der skete i koncentrationslejrene. Det kan få mig til at tvivle, men aldrig mere end at der er ting i verden, vi ikke forstår eller kan forklare. Det hænger sammen med det at være menneske. Vi er blevet billedligt talt sparket ud af Paradis, fordi vi syndede. Det var der, vi blev mennesker. Det ligger som en del af mennesket at være god og ond, derfor har vi krige og koncentrationslejre. På den måde skal man igen se det i den større ramme."

Hvad har formet den tro, du har i dag?

"Min tro har ikke som sådan ændret sig. Den forestillingsverden, jeg er vokset op med, hvor Gud altid er nærværende, har jeg stadig. Da jeg var 26 år og skulle på en udlandsrejse, fik jeg stukket Det Nye Testamente i hånden, og det var første gang, jeg læste det hele. De store tanker har altid interesseret mig, og i øjeblikket er jeg i gang med at læse Koranen. Jeg synes, det er vigtigt at prøve at sætte sig ind i, hvad mennesker har gjort sig af tanker om verden."

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

"Den er en stor del af min hverdag. Selvom højskolen er sekulariseret, er livsoplysning en vigtig del af højskolens grundlag. Vi kan sagtens tale om de store spørgsmål, også de bud, kristendommen har på disse store spørgsmål, men forkyndelsen må man tage, hvor den hører til. Det er vigtigt at formidle, at kristendommen er en vigtig del af det fælles kulturelle grundlag som danskere."

"Og så er der mine syv børn, som jeg forsøger at give troen videre til. Vi fejrede jul i Betlehem i år. Jeg mener, at de skal se Det Hellige Land og vide, at det er der, religionen stammer fra, også jødedom og islam. Når man får børn, bliver man bevidst om, at hvis de skal have den kristne tro med sig, skal den komme fra mig, ikke fra folkeskolen eller det omgivende samfund. Det kræver noget af en selv."

Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?

"Jeg har ikke rigtig nogen forbilleder på den måde, men så skulle det være min morfar. Jeg har lært meget af hans kristne livssyn og værdier. Han oprettede sammen med min mormor Bording Friskole, hvor jeg gik som dreng. Vi bad Fadervor og sang morgensang hver dag, og vi fik fortalt bibelhistorier fra de små klasser. De stærke fortællinger har gjort et kæmpe indtryk. Når min morfar fortalte dem, bevægede jeg mig dertil i tankerne. Så stod jeg selv på Moriabjerget eller blev sparket ud af Paradis. Det gav en stor lyst til at lære mere og ikke mindst at se de hellige steder med egne øjne."

Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?

"Min morfar sagde ofte: ”Hvis noget går dig på, så bed Fadervor og let dit hjerte for Gud”. Det har jeg fulgt. Når man går og tumler med ting, kan man tale om meget af det med sin ægtefælle, nogle venner eller endda sine børn, men der er stadig nogle ting, som ligger helt inde i det inderste. Hvem skal man dele det med, hvis ikke Vorherre? Jeg synes, at der er noget fint ved, at der er nogle ting, som kun deles mellem en selv og Gud."