Prøv avisen
Interview

Hvis vi bliver frit svævende individer i samfundet, hænger det ikke sammen

Charlotte Dyremose meldte sig ind i Det Konservative Folkeparti som 11-årig. Nu forlader hun Folketinget som 37-årig. Arkivfoto.

I en tid, hvor alt er lige godt, er der stadig brug for konservative værdier, siger De Konservatives kirkeordfører, Charlotte Dyremose, der ikke genopstiller til Folketinget efter valget

Det er nok de færreste 11-årige, der render rundt og hænger valgplakater med Poul Schlüter op i lygtepælene. Men i 1988 var Poul Schlüter statsminister og en helt, i hvert fald for tilhængere af Det Konservative Folkeparti. En af disciplene var den dengang 11-årige Charlotte Dyremose, der har valgt ikke at genopstille til Folketinget for De Konservative, når denne valgperiode udløber.

I 1988 meldte hun sig ind i Konservativ Ungdom efter lange politiske snakke ved middagsbordet med en mor og en far, der begge var politisk interesserede. Faderen, Henning Dyremose, var selv arbejds- og finansminister for Det Konservative Folkeparti under Poul Schlüters regeringstid, men det var egentlig oprindeligt moderen, læge Elly Dyremose, der var politisk engageret.

Og så havde Charlotte Dyremoses egen skoletid en væsentlig del af ansvaret for det politiske engagement, fortæller hun.

”Jeg syntes, der var for få udfordringer for de elever, der havde det nemt, og for lidt hjælp til dem, der havde det svært. Det var middelmådigt og gennemsnitligt. Det blev jeg træt af, og det skulle der gøres noget ved,” siger Charlotte Dyremose.

Det skulle dog ikke blive skolepolitikken, der satte et aftryk i den i dag 37-årige Charlotte Dyremoses hidtidige politiske karriere.

Hun blev valgt ind i Folketinget i 2001 som 24-årig og håbede på posten som kirkeordfører, men den sad partifællen Knud Erik Kirkegaard tungt på, så det nye konservative medlem måtte nøjes med et sæde i kirkeudvalget. Hvervet som kirkeordfører fik hun, da Knud Erik Kirke-gaard trådte ud af Folketinget i 2005.

Det var lidt af en drøm, siger hun.

”Ligesom politik har kirkens forhold og kristendommen altid interesseret mig. Allerede dengang syntes jeg, at det var et væsentligt område, som fik alt for lidt opmærksomhed i den offentlige debat. Ikke fordi der manglede lovgivning, men fordi det var vigtigt. Ligesom de familiære rammer og danmarkshistorien har min kristne tro også påvirket min tid som politiker. Jeg tror ikke, man kan adskille politik og religion, men man kan skelne mellem de to.”

Charlotte Dyremose sad i Folketinget fra 2001 til 2011, og så igen fra 2013 og til i dag, da hun afløste Benedikte Kiær, som forlod Folketinget for at blive borgmester i Helsingør Kommune.

I sin tid på Christiansborg har hun særligt markeret sig kirkepolitisk, selvom hun også har været ordfører på andre områder. Hun var modstander af tilladelsen til vielse af homoseksuelle, har været kritisk omkring den statslige indblanding i kirkens indre anliggender og har senest reageret skarpt på biskop over Ribe Stift Elof Westergaards argument om, at ligestillingsloven skulle være til hinder for, at stiftets præster skal betjene to missionske plejehjem, der ikke ønsker at benytte kvindelige præster.

I ligestillingssagen fra de missionske plejehjem og i forhold til tilladelsen til vielse af homoseksuelle har ordet ”rummelighed” været en del af Charlotte Dyremoses kritik. Den har nemlig manglet, mener hun.

”For mig er det en fryd, at der er plads til mindretal og rummelighed i folkekirken. Den rummelighed er med til at skabe det samfund, vi har, et rummeligt samfund. Der rummer vi også dem, der ikke bryder sig om eksempelvis homoseksuelle ægteskaber. Og det er jo netop den rummelighed, der, afspejlet i vores samfund, har ført til, at vi som samfund er gået foran i for eksempel accepten af homoseksuelle. Det, at vi fastholder rummeligheden, betyder, at vi også rummer dem, der ser anderledes på tingene,” siger Charlotte Dyremose.

I dag er det ikke længere Poul Schlüter, der præger de konservative valgplakater. Faktisk har Charlotte Dyremose indtil dette valg været opstillet i Lyngby-kredsen, hvor hun i sin tid hængte Schlüters plakater op. En kreds, som også hun nu har givet videre. Som konservativ politiker er der heller ikke så meget at glæde sig over som i 1980'erne. I meningsmålingerne op til det kommende folketingsvalg står De Konservative til omkring 5 procent. Langt fra de 23,4 procent, som Schlüter-regeringen scorede som sit højeste i 1984. Alligevel ser Charlotte Dyremose lyst på fremtiden.

”Om den lyse fremtid ligger et par år eller flere ude i fremtiden, det ved jeg ikke, men jeg tror, at det er et naturligt punkt for konservatismen, at vi ligger mellem niveauet nu, og dengang Poul Schlüter var formand. Det væsentlige for mig er også, at de værdier, De Konservative står for, er stærke. At vi fastholder vigtigheden af dannelse, gode kulturinstitutioner, og at vi overleverer samfundet i en god stand til vores efterkommere. I en tid, hvor der er en tendens til, at alt er lige godt, så er det en vigtig opgave som konservativ politiker at sikre de værdier. Hvis vi bliver frit svævende individer uden fælles værdier, hænger samfundet ikke sammen.”