Prøv avisen

Hvis vi ikke kan erkende vores egne synder, er det meget svært at tilgive sig selv

Højskolesangbogen og det græske ”gnothi seauton”, som oversat betyder ”kend dig selv”, er gode inspirationskilder for Joakim Lilholt, administrerende direktør i Tandlæge-foreningen. Her er han foto-graferet med hunden Kastania. – Foto: Leif Tuxen.

Joakim Lilholt, administrerende direktør i Tandlægeforeningen, opfordrer til at slå intellektet fra og hjertet til, når det drejer sig om tilgivelse. Søndagens prædiketekst præsenterer den som noget vidunderligt underligt, mener han

Gnothi seauton, som oversat fra græsk betyder kend dig selv, blev indhugget i tempelvæggen i græske Delfi. Den klassisksproglige student og tidligere teologistuderende Joakim Lilholt har ikke glemt sit græske, selvom han i dag er uddannet jurist og er administrerende direktør i Tandlægeforeningen. Referencen til det gamle græske råd kommer prompte, når han skal udlægge prædiketeksten til i morgen.

Her spørger Peter Jesus, hvor mange gange han skal tilgive et medmenneske. Selv foreslår Peter syv gange, men Jesus siger op til 77 gange.

LÆS OGSÅ: Gudstjenesten er ikke et teaterstykke

Joakim Lilholt mener, at tallet 77 er en pointe, der understreger, at vi skal holde op med at tælle, når andre gør noget forkert mod os.

Kristus betalte syndens sold, skriver Grundtvig. Der var ikke afbetaling, som en af tjenerne foreslår i bibelteksten, siger han og henviser til den sammenligning, Jesus foretager i morgendagens prædiketekst.

Her refererer Jesus til en konge, der lader en tjener slippe for at betale en kæmpe gæld. Men da tjeneren går fra kongen, møder han en medtjener, som skylder ham penge. Fordi medtjeneren ikke kan betale, bliver han kastet i fængsel. Det får kongen til at overlade den første tjener til en gruppe bødler.

Underet i teksten, at kongen i første omgang tilgiver tjeneren og eftergiver ham hans gæld, er så vidunderligt men også underligt, for det er svært at forstå. Vi kan ikke forstå det umiddelbart, men middelbart. Og midlet er Jesu lignelser, siger Joakim Lilholt.

Han mener, at Jesus med et snuptag åbner problemstillingen ved at fortælle historien om kongen og tjenerne, så teksten kan bruges som et billede på noget almenmenneskeligt.

Ifølge ham kommer man i prædiketeksten helt tæt på den gyldne regel om, at Du skal gøre mod andre, som du vil, at de skal gøre mod dig.

Jesus siger i teksten, at du skal tilgive med hele hjertet. Gud har allerede tilgivet. Han har tilgivet Hitler, Mao og Stalin. Når de bliver til-givet af Gud i Himlen, hvem er du så, hvis du ikke gør det samme?, spørger Joakim Lilholt.

Før det kan ske, er der dog en ting, som er vigtig at få på plads, påpeger han. Det er her, det græske gnothi seauton bliver vigtigt.

Hvis vi ikke kan erkende vores egne synder, er det meget svært at tilgive sig selv. Og også at tilgive andre. Så er vi tilbage ved Delfi og citatet kend dig selv. Hvis den første tjener virkelig kendte sig selv og havde både selverkendelse og syndserkendelse, ville han, når kongen kalder ham et slet menneske, selv sige: Ja, det var en fejl. Jeg retter, vurderer advokaten Joakim Lilholt, der også i sit faglige virke har beskæftiget sig en del med det moralske og etiske felt.

Blandt andet har han skrevet speciale ved universiteterne i Edinburgh og Københavns om aktiv dødshjælp.

Før jurastudiet læste han teologi på Københavns Universitet i to år. Han beskriver sin familie som grundtvigianere, men de var ikke kirkegængere.

Højskolesangbogen lå dog på bagsædet i bilen, og vi havde ikke en radio, så vi fik sunget noget undervejs i bilen, siger Joakim Lilholt.

Selv havde han en oprigtig interesse i det kirkelige. Det betød, at han som ung gik alene i kirke, og da han på sin friskole ikke fik konfirmationsforberedelse, valgte Joakim Lilholt at kontakte biskop Johannes Johansen for at gå i kirke i Helsingør Domkirke og blive konfirmeret som privatist.

I dag betegner han sig også som grundtvigianer, og han går fast i kirke hos sin kæreste, sognepræst Kathrine Lilleør. Og så får han rigtig meget ud af at synge salmer.

Du forsvinder ind i de store digte. Det er ren meditation, og det giver energi, glæde og selvindsigt at synge med på salmerne. Især Hil dig, Frelser og forsoner. Så er jeg helt færdig, siger Joakim Lilholt, inden han vender tilbage til temaet tilgivelse i prædiketeksten.

Man kan ikke slette erindringer. Hvad vi har oplevet, gør os til dem, vi er. Man kan glemme telefonnumre og mødres fødselsdage, men man glemmer aldrig en ugerning. Især ikke andres ugerninger. Så øvelsen er her at sætte sig fri af den. Vi skal tilgive og frigive. Og gøre det med hjertet. Så vil Gud i himlen give os et godt liv, siger han.

Joakim Lilholt henviser til, at Jesus tidligere i Matthæus-evangeliet, hvor prædiketeksten er fra, introducerede Fadervor og dermed forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Efter Fadervor står der: For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.

Det har ikke noget at gøre med, at Gud sidder med et regnebræt. Det, han siger, er, at hvis du ikke tilgiver, ødelægger du dit liv. Du skal bære over i stedet for at bære nag. Det er noget med, at man siger, at man skal leve, før man dør. Det gør man bedst, hvis man forsøger at tilgive og leve sit liv frit, siger han og fortsætter:

En gang imellem skal man slå intellektet fra og slå hjertet til. Det gør vi i bønnen. Hvis jeg ikke tilgiver, drejer det sig kun om mig. Og så bliver det aldrig stort. Det er den protestantiske arbejdsmoral. Vi skal ud og virke frit og frimodigt. Bed Fadervor, og gå ud og virk.