Tre iagttagere: Her er de grundtvigske på vej hen i dag

Forskellighed, åndsfrihed og folkestyre er blevet del af formålet med Grundtvigsk Forum, der arbejder med udbrede Grundtvigs tanker og værdier. Kristeligt Dagblad har bedt tre iagttagere pege på de vigtigste ændringer i foreningens nye paragraf og betydning af dem

Kristeligt Dagblad har bedt tre iagttagere pege på de vigtigste ændringer i foreningens nye paragraf og betydning af dem
Kristeligt Dagblad har bedt tre iagttagere pege på de vigtigste ændringer i foreningens nye paragraf og betydning af dem.

Nyt formål er mere Radikale Venstre end højskolevenstre

Hans Hauge, forfatter, debattør og lektor emeritus ved institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet.

Foto: Claus Fisker

Jeg synes, at flere ændringer virker mere radikale, end det umiddelbart ser ud til. Jeg lægger blandt andet mærke til, at hvor man før skulle ”fremme et forpligtende folkeligt fællesskab”, så skal man fremme ”det folkelige fællesskab, som kan danne ramme om forskellighed og en fælles forpligtelse på folkestyret”.

Det tidligere ”forpligtende folkelige fællesskab”, som næsten kun kan betyde det danske eller nationale, bliver altså en ramme, mens selve billedet bliver mangfoldighed og demokrati. Det peger på, at foreningen skifter det kulturelle ud med det politiske, da man nu er forpligtet på en politisk styreform og ikke på et nationalt fællesskab. Det er en ret radikal ændring imod noget mere antinationalt.

En anden ændring er, at ”samhørighed” mellem kirke og folk er blevet til ”vekselvirkning”. Det markerer ikke på samme måde et tæt forhold mellem folk og kirke, men er en opblødning, som gør det klart, at foreningen skal være mindre kirkelig.

Jeg ved ikke, om det gør den helt store forskel, at der står åndsfrihed i stedet for frihed. Det kommer i forlængelse af debatter om ytringsfrihed og burka og er en slags bekendelse mod det mere liberale grundtvigske, frem for det nationalkonservative. Der er mere Cepos (uafhængig borgerlig-liberal tænketank, red) over Grundtvigsk Forum i dag. Det er mere Radikale Venstre end højskolevenstre.

Grundtvigske erkender, at den danske befolkning er blevet mere mangfoldig

Inge Lise Pedersen. Formand for Lindevang Sogns menighedsråd på Frederiksberg. Fra 1998 til 2004 formand for Kirkeligt Samfund, som i 2007 blev til Grundtvigsk Forum.

Foto: Leif Tuxen

Jeg synes ikke, der er tale om store ændringer, men snarere en erkendelse af, at der er sket ændringer i samfundet. For eksempel har man i stedet for at ”fremme det forpligtende folkelige fællesskab” sagt, at ”målet er at fremme det folkelige fællesskab som kan danne ramme om forskellighed og en fælles forpligtelse på folkestyre”. Det ser jeg som en erkendelse af, at den danske befolkning har en noget anden og mere mangfoldig sammensætning end tidligere. Derfor kan det være nødvendigt at præcisere, at der er en stor forskellighed, og at der i den forskellighed må være en fælles forpligtelse, hvis man skal tale om ”et folkeligt fælleskab”. Med det nye formål siges det tydeligt, at man som borger er forpligtet på folkestyret.

På Grundtvigsk Forums årsmøde var der kritik af, at åndsfrihed er blevet skrevet ind i stedet for frihed, da det ”svækker formålet”. Den diskussion synes jeg er tåbelig. Slår man op i den nye danske ordbog, så betyder åndsfrihed frihed til at tænke og danne sine egne meninger, hvilket det burde være svært at opponere imod.

Jeg ser ikke ændringerne som et udtryk for en kamp mellem en grundtvigsk skolefløj og kirkefløj. I samme sætning, som åndsfrihed nævnes, står der for eksempel, at man skal fremme gode vilkår for evangeliets forkyndelse og styrke vekselvirkningen mellem folk og kirke. Så kirken gøres ikke til et reservat ovre i hjørnet.

At tale det skolegrundtvigske op er ikke det samme som at tale det kirkelige ned

Ingrid Ank. Leder af Grundtvig-Akademiet, redaktør på Dansk Kirketidende og formand for Foreningen Åndsfrihed.

Ingrid Ank
Ingrid Ank Foto: Petra Theibel Jacobsen

Der er kommet en god bredde i det nye formål, som matcher det grundtvigske arbejde i 2018. I 2015 blev et andet forslag til en ny formålsformulering trukket tilbage, fordi ”evangeliets forkyndelse” blandt andet var taget ud. Jeg tror sådan set, der er bred enighed om, at det kirkelige ikke skal ud, men også at det skolegrundtvigske skal mere ind. At tale det skolegrundtvigske op er ikke det samme som at tale det kirkelige ned.”

Hvis vi ser på samfundet i dag, er det netop skolesporet mere end kirkesporet i det grundtvigske arbejde, der har brug for ilt. Skolen er blevet målstyret, og jeg tror, der er enighed i Grundtvigsk Forum om, at vi skal blande os i den udvikling. I dag står ”åndsfrihed” i folkeskolens formålsparagraf, og hvis nogen pludselig foreslår at slette det, håber jeg, at en del grundtvigske aktører kommer på banen. For åndsfrihed er helt centralt i vores demokratiforståelse som en forudsætning for et frit demokrati.

Jeg har ikke selv nogen aktier i, at åndsfrihed blev skrevet ind i det nye formål, men jeg er glad for, at det står der. For åndsfrihed er et kernegrundtvigsk begreb. Nogle mener, at det svækker formålet at skrive åndsfrihed frem for frihed, og hvis det skyldes en frygt for, at vi kun støtter en frihed, der er inde i hovedet, kan jeg godt følge bekymringen. Vi må ikke kun se åndsfrihed som det at tænke, hvad man vil. Det er mere end det.