Prøv avisen

Askeonsdag: Menneske, husk, du er støv

Efter palmesøndagsgudstjeneste sidste år samlede personalet i Hatting Kirke palmebladene sammen og gemte dem. De blev brændt i går, og skal bruges i aften ved en askeonsdagsgudstjeneste. Foto: Lars Aarø

Askeonsdag får kirkegængere tegnet kors i panden med aske. Men hvor kommer den aske fra? Tirsdag tog sognepræst i Hatting Kirke Anna Sofie Orheim Andersen i skoven for at brænde palmeblade, som hun har gemt fra sidste års palmesøndag

I en skov i Hatting lidt uden for Horsens sidder sognepræst Anna Sofie Orheim Andersen og brænder palmeblade af.

Bladene stammer fra sidste års palmesønsdagsgudstjeneste, hvor de hang og pyntede i Hatting Kirke for at minde kirkegængerne om den dag, Jesus red ind i Jerusalem på et æsel, og jøderne hyldede ham og viftede med palmegrene. Efter gudstjenesten samlede kirketjeneren sirligt alle bladene sammen og flettede dem til et lille grønt kors.

Denne tirsdag har Anna Sofie Orheim Andersen taget korset med i skoven, hvor hun først har løsnet bladene og siden er begyndt at brænde dem. Senere blandes asken fra bladene med olie, så den er klar til at blive brugt til at tegne kors i panden på kirkegængerne under den følgende dags askeonsdagsgudstjeneste.

”Asken fra bladene er en påmindelse om, at mennesket er skabt af støv og jord og bliver til støv og jord igen. Men den har en dobbeltbetydning, for den minder os også om, at Gud kan skabe mennesket på ny, ligesom fugl fønix, der rejser sig fra asken. Den indleder fasten, fordi man her begrænser et forbrug, der er styret af lyster. Så kan man starte på en frisk,” siger Anna Sofie Orheim Andersen.

Katolsk tradition

I flere kirker rundt i landet holdes der i dag askeonsdagsgudstjenester, der markerer fastens begyndelse. Oprindeligt har det været en tradition, der blev opretholdt af den katolske kirke, men de seneste år er den også trængt mere og mere igennem i folkekirken.

Hvor nogle kirker henter asken hos andre kirker, laver Anna Sofie Orheim Andersen den selv.

Asken fra de brændte blade er ifølge hende et symbol på den menneskelige forgængelighed og skal bruges til at tegne kors i panden på menigheden, med ordene ”Menneske, husk, du er støv. ”

Med askeonsdag begynder den 40 dage lange faste i kirken. På Hatting Kirkes hjemmeside opfordres der til, at man bruger fasten til at forenkle livet lidt og holde fokus på de vigtige ting i tilværelsen ved for eksempel at undvære ting som kaffe, lakrids eller Facebook for en tid.

”Fasten er en øvelse i at sætte grænser for sig selv. Så tænker man over sit forbrug og bliver mere taknemmelig for det, man har,” siger Anna Sofie Orheim Andersen, som selv begyndte at faste for nogle år siden.

Hun kalder sin faste for meget klassisk, og de gange, hun har prøvet det, har hun spist færre måltider eller holdt sig fra ting som lyst brød.

”Efter bare fire dage med det, begynder man virkelig at glæde sig til påske og påskemiddagen,” siger hun og forklarer, at fasten for hende fungerer som en nedtælling til påsken, ligesom advent er det for julen.

”Spændingen får festen til at vokse lidt, ” siger hun.

Interessen for fasten har spredt sig til menighedsrådet og til menigheden, og i dag er de flere, der markerer starten på fasten sammen gennem askeonsdag og korset i panden, siger hun.

”Det er altid sjovere at være flere om det, og så er det også nemmere at holde fast i sit mål og fuldføre det,” siger Anna Sofie Orheim Andersen.

Det er i år tredje gang, Hatting Kirke i Horsens fejrer askeonsdag.

Sognepræst Anna Sofie Orheim Andersen med korset af palmeblade. Foto: Lars Aarø.
Palmebladene brænder og bliver til aske. Foto: Lars Aarø.