Prøv avisen

Hvor Egyptens kristne lever af skrald

Tre koptiske kristne drikker te ved siden af et billede af den koptiske pave Theodoros II i Mansheyat Naser. Det bliver stadig sværere for koptiske kristne at dyrke deres tro i Egypten. Foto: Ullstein Bild – Alpeyrie/Ritzau Foto

80.000 kristne bor i en bydel nær et bjerg i det østlige Kairo, hvor de skaber sig et liv ved hjælp af skrald og grise

”Jesus” står der på plasticnøgleringen, der dingler i tændingen på den lille orange knallerttaxa. Der er også to billeder af en mildt smilende Jesus klemt ind langs den snavsede forrude. Chaufføren styrer det lille køretøj igennem de lerede og smattede gader i Kairo i Egypten. Vi kører bag en bil med et kæmpe skraldelæs, som en syv-otte- årig dreng hænger bagpå. Fluerne summer i tusindtal.

Men det er ikke skraldelæsset, der stinker. Det er hele området, der stinker af råd, mudder, skidt og skrald.

Magid er kristen vagt og selvbestaltet turistfører ved de to kæmpekirker, der ligger i hver sin hule i bjerget, som rejser sig over det ufatteligt svinske slumområde. Han beretter om, hvordan den bydel, der kaldes Garbage City (Skraldebyen) blev hjemsted for kristne.

”I 1960’erne fordrev præsident Nasser de kristne koptere fra det øvre Egypten. De kom til Kairo. Først boede de i nærheden af Giza og begyndte at samle skrald fra byen. Men de lokale klagede over, at vi holdt svin, så i 1972 flyttede Nasser os til dette område. Mine forældre var blandt dem, der dengang blev flyttet hertil. Jeg selv er født her i Skraldebyen,” fortæller Magid og tilføjer, at der bor mindst 80.000 kristne i Skraldebyen. Officielle tal findes ikke.

Pludselig slår duften af friske løg igennem fra en æseltrukket ladvogn med rød- og hvidløg stablet i pyramide. Så trænger den letgenkendelige dunst af svinesti stærkt igennem. De er ikke til at se, men Magid forsikrer, at der er titusinder, nok snarere hundredtusinder af svin i Skraldebyen. De bliver holdt inde i husene, hvor hele etager kan være omdannet til svinestald.

Skraldebyen er et velfungerende cyklisk økosystem. Omkring halvdelen af indbyggerne i Skraldebyen er affaldsindsamlere, vurderer Magid, der er i slutningen af 30’erne. De kører deres ladvogne rundt i Kairos gader og samler skrald. Når de kommer tilbage til Skraldebyen, begynder sorteringen: Først får svinene alt, hvad der kan spises, så sorteres resten i metal og plast, jern, tekstil og så videre. Der er mange lag i skraldehierarkiet.

Helt i bunden er oftest kvinder og børn, der roder igennem de kæmpebjerge af skrald. Højere oppe i hierarkiet er de, som har små virksomheder, der presser blikdåser, pap eller brugte plasticsække til store kompakte baller til videresalg og genbrug.

Overalt er Jesus og jomfru Maria med. Der er kors i murværket i de tætbyggede høje boligblokke og ikonbilleder klæbet op over dørene. Mange steder hænger der små modelkatedraler eller kors mellem husene, kunstnerisk udformet – af skraldejern og plast selvfølgelig. Ved indkørslen til Skraldebyen hænger der to store farvestrålende bannere, som byder pilgrimmene, der ifølge banneret har været i Det Hellige Land og har besøgt Betlehem, Nazaret og Jerusalem, velkommen tilbage.

Magids historie om stedet er en fortælling om mirakler og tegn fra Gud. Om en lægmand, der i 1972 kom til de forskræmte forflyttede skraldesamlere og tilbød dem bøn og forkyndelse af Guds ord. Om et stykke papir, der kom under en storm med profetens Esajas’ ord: ”Vær ikke bange, jeg er hos jer.” Og om, hvordan det tegn fik den koptiske pave til at sende menigheden en præst.

”I 1974 begyndte vi at konstruere Samaan-katedralen (Simon-katedralen, red.), der er Skraldebyens sommerkirke, i en hule i bjerget. Det tog 17 år. 130.000 tons sten blev sprængt væk for at lave Mellemøstens største kirke med plads til 15.0000 mennesker, åben op mod himmelen. Man fandt et Madonna-relief i den oprindelige hules loft, fra et koptisk kloster i det 13. århundrede. Dette er virkelig Simon Graverens Hule,” fastslår Magid.

Han viser også vinterkirken frem. Den er hugget ud af en anden kæmpe hule få hundrede meter væk. Hulen er lukket i begge ender af vinduer.

Lyden af liturgisk messende dybe mandestemmer strømmer ud af den tunnel i bjerget, der fører ind i Samaan-katedralen. Der er nogle hundrede kirkegængere denne fredag og fire dåbsbørn.

Efter at have dykket et barn helt under vandet tre gange berører præsten med sit kors den lille krop 36 forskellige steder for at lukke Hellig- ånden ind i det lille nye kristne menneske, der måske vil vokse op i en by bygget omkring skrald.

Koptiske mænd i færd med at trille et bundt komprimerede plasticflasker hen til en skraldevogn i Mansheyat Naser, også kendt som Garbage City (Skraldebyen), der er Kairos fattigste bydel, hvor beboerne grundet fattigdommen er tvunget til at genbruge alt fra karton til knogler. Foto: Ullstein Bild – Alpeyrie/Ritzau Foto
En koptisk mand blandt skraldeposer viser sine tatoveringer frem, der markerer hans kristne tilhørsforhold. Foto: Ullstein Bild – Alpeyrie/Ritzau Foto