Hvor meget må børn larme til en gudstjeneste?

Skrig, skrål, leg og snak. Små børn kan være en udfordring for både menighed og præster til gudstjenester. I Nordjylland har en præst fået ballade efter at have bedt dåbsforældre om at tage deres larmende børn ud af kirkerummet

Hører børn hjemme i gudstjenesten? Her er en flok børn samlet rundt om alteret i Tarm Kirke
Hører børn hjemme i gudstjenesten? Her er en flok børn samlet rundt om alteret i Tarm Kirke. Foto: Jørn Deleuran Denmark.

Mener du, at børn hører hjemme i gudstjenesten? Giv din mening til kende i kommentarfeltet.

Hvis man blot er tre år gammel, kan kombinationen af et rungende kirkelokale og en lang, stille prædiken være en umenneskelig udfordring.

Og for de kirkegængere, der sidder i det rungede lokale, kan den tre-årige nemt blive en lige så umenneskelig udfordring.

LÆS OGSÅ: Læsere: Jesus ville tysse på larmende børn

At få børn og gudstjenester til at gå op i en højere enhed er en problemstilling, de fleste kirker kender til. I Nordjylland er et par dåbsforældre blevet godt fortørnede over, at præsten i Volstrup Kirke fik nok af deres barns larm.

"Præsten sagde direkte, at vi skulle tage vores børn og få dem ud og beroliget. Men jeg syntes ikke, at Luna larmede eller græd. Hun sad og pludrede og sagde som en bil. Og vi snakkede sammen - men ikke højt," siger Diana Andersen til Nordjyske, hvor sagen har skabt store overskrifter.

Diana Andersen forlod kirkerummet og gik ud i våbenhuset, men siger, at hun er chokeret over præstens henstilling. Også en anden af dåbsgæsterne, Ronnie Olsen, synes, præstens bemærkning var utidig:

LÆS OGSÅ: Fasthold højmessens fællesskab. Nej til børnefrie gudstjenester

"Jeg er opdraget til, at Guds hus er for alle - og Jesus sagde: lad de små børn komme til mig. Men det gælder åbenbart ikke i Volstrup Kirke," siger han.

Sognepræst Kate Felskov har i Nordjyske givet dåbsparret en uforbeholden undskyldning. Hun ønsker ikke at kommentere episoden yderligere over for Kristeligt Dagblad, men understreger, at børn generelt skal have lov til at være til stede og fylde ved en gudstjeneste.

"Men det er vigtigt, at de andre mennesker også får noget ud af det. Det er et problem, hvis børn larmer så meget, at de, der har forberedt sig til gudstjenesten og set frem til den, ikke kan høre prædikenen. En barnedåb er jo blot en del af en gudstjeneste," siger hun og understreger, at det i sidste ende er forældrene, der må vurdere, om de vil have børnene med til gudstjeneste.

I Hørup Kirke på Als har sognepræst Agnete Raahauge også prøvet et par gange at bede forældre om at få børnene til at være stille under en gudstjeneste.

"Det bliver altid taget meget ilde op," siger hun

Hun ser gerne, at forældre tager deres børn med i kirke så hurtigt, som overhoved muligt. Men det er vigtigt, at det foregår på forældrenes præmisser.

"Børnene har godt af at opleve, at der er noget, der er vigtigt for forældrene. Faktisk er det så vigtigt, at forældrene er ret ligeglade med, om børnene keder sig. Gudstjenesten handler ikke om, at børnene skal have en god oplevelse. Alt bliver i dag gjort op i gode oplevelser, men det er noget af det mest tåbelige. Der er meget, der er vigtigere end gode oplevelser," siger hun.

Det vil være helt misforstået at komme problemer med børnelarm til livs ved at ændre i højmessen, så den bliver mere børnevenlig:

"Jeg holder en gammeldags højmesse og bruger oven i købet den gamle alterbog. Og jeg gider ikke gøre noget særligt for børn. Jeg har allergi over for børnesalmer og præster, der gør deres stemme kælen for at tale til børn," siger hun

Når der er problemer med larm i kirkerne, skyldes det ifølge hende primært vor tids syn på opdragelse.

"Vi lever i dag i en kultur, hvor børn får lov til at sætte sig på al ting. Vi har virkelig fået børnemagt. Det betyder, at mange børn for eksempel ikke kan finde ud af at være stille ved et selskab, tie stille når de voksne taler eller dominerer ved middagsbordet, når man har gæster. I sidste ende betyder det, at ingen kan holde børnene ud. Og det er synd," siger hun.

I Rindum Kirke i Ringkøbing er man vant til at få besøg af en god børneflok hver søndag. Her har sognepræst Mogens Thams fået arrangeret, at børnene bliver passet i sognelokalerne under prædikenen for at undgå, at det hele drukner i børnepludder.

"Da jeg begyndte som præst, indså jeg, at det ikke duede, at jeg hver søndag måtte sige til folk, at de skulle være stille. Vi måtte finde på en mere positiv løsning," siger han og forklarer, at de nu har fået frivillige fra menigheden til at stå for børnepasningen.

Han mener, at højmessen som udgangspunkt ikke er særlig børneegnet. Alligevel synes han, forældre bør tage deres børn med i kirken.

"Børnene lærer at blive fortrolige med rummet og kommer til at føle sig hjemme i kirken. Det er som at få en aktie i kirken. Det er også dem, der har kommet i kirken som børn, der fortsætter med kirkegangen som voksen," siger Mogens Thams.