Hvor tæt må præster komme på coronasyge? Kirker over hele verden er dybt uenige

På den ene side siger paven, at præster skal give coronadøende syndsforladelse. På den anden side siger kommende britisk ærkebiskop, at præster skal undgå kontakt. De modstridende budskaber udstiller kirkernes dilemma under coronakrisen

Pave Frans tilhører den fløj i det internationale kirkelandskab, som ikke vil forbyde præsters fysiske tilstedeværelse blandt coronasmittede og andre syge. – Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix.
Pave Frans tilhører den fløj i det internationale kirkelandskab, som ikke vil forbyde præsters fysiske tilstedeværelse blandt coronasmittede og andre syge. – Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix.

”Vil du se en præst?”.

Rundt om i verden er det spørgsmålet, som mange syge eller deres pårørende hører fra plejepersonalet, når det står klart, at et liv rinder ud.

Men den smitsomme covid-19 stiller præster i et dilemma, for skal de risikere deres eget ve og vel for at bringe sjælesorg til døende?

I den katolske kirke siger paven, at det er en del af deres arbejde. Omvendt advarer biskop Stephen Cottrell, den kommende ærkebiskop af York og dermed den næsthøjeste gejstlige i Church of England, imod, at præster kommer i tæt kontakt med patienter, der er døende af covid-19.

Men der er netop nu behov for kirken, mener Trevor Stammers, direktør ved centeret for bioetik og lægevidenskabelig jura ved det katolske St Mary’s Universitet, Twickenham i London.

”Det er en interessant stærk kontrast, vi ser. Nogle – og jeg vil inkludere mig selv – har været chokeret over den tilsyneladende forskansning, hvor visse kirker er lukket helt ned. Når nogle siger, at deres præster ikke kan besøge syge og døende, så er det et paradoks i en tro, hvor Herren gav sit liv for os,” siger Trevor Stammers, der kalder det direkte forkert at udstede forbud mod sjælesorg til folk med covid-19.

”Det er op til den enkelte præst, om de er villige til at udsætte sig selv for den risiko, og præster skal naturligvis have det nødvendige beskyttelsesudstyr. Krisen er en stor mulighed for kristne for at udvise mod og selvopofrelse,” fastslår Trevor Stammers.

I den anglikanske Church of England har mange præster meldt sig frivilligt til at arbejde på hospitaler, men kirkens ledelse har nu udstedt et forbud imod, at de kommer i tæt kontakt med coronasyge, også når de bærer det samme beskyttelsesudstyr som plejepersonale.

Det sker i et brev fra biskop Stephen Cottrell, der har et nyt midlertidigt sygehus for coronasyge i sit stift. Heri opfordrer han ifølge avisen The Times præster til at holde en streng disciplin, når det gælder kontakt, og han forbyder direkte frivillige hospitalspræster at bevæge sig ind på sengestuer med covid-19-patienter. I stedet opfordrer han dem til at give moralsk støtte til sundhedspersonalet.

Stik modsat var budskabet fra pave Frans i et påskeinterview med det katolske magasin The Tablet, hvor han advarede imod berøringsangsten i en tid, hvor folk har brug for trøst. Han bruger som eksempel en italiensk biskop, der ringede til paven, efter myndighederne havde forbudt ham at give syndsforladelse til coronasyge patienter på et hospital.

”Jeg sagde til ham: ’Biskop, gør din pligt.’ Jeg fandt senere ud af, at han derefter gik rundt og gav syndsforladelse over det hele,” fortæller pave Frans.

Den danske folkekirke er tættest på den anglikanske kirke i dette spørgsmål. Hospitalspræst Jens Buchwald Andersen fra Odense Universitetshospital fortæller, at han som andre præster fra folkekirken har omdelt pamfletter, hvor de tilbyder omsorg telefonisk og via e-mail.

”Men vi står til rådighed. Så hvis en patient vil have en personlig samtale, kommer vi ud. Det bliver dog i fuldt beskyttelsesudstyr som alt andet personale, og vi kan ikke, som vi plejer, røre patienterne fysisk, for vi skal holde afstand. Det kan være hårdt for mange, også andre terminalt syge patienter end coronapatienter, at de heller ikke må få besøg, og at de ikke kan blive holdt i hånden eller få et kram,” siger Jens Buchwald Andersen.

Han tilføjer, at præsterne på hospitalet ikke har så meget at lave. Dels er regionen ikke hårdt ramt af coronavirussen, men mange andre operationer er også aflyst.

For den katolske præst Benny Blumensaat fra Skt. Nikolaj Kirke i Esbjerg har den aktuelle krise ført til nogle overvejelser.

”Jeg har via telefonen kontakt til dem i mit sogn, som jeg ved, er meget syge. Jeg er heller ikke blevet bedt om at kommer ud til nogle af dem, som jeg ellers besøger jævnligt. Men den personlige kontakt mangler jo, og den kan intet erstatte,” forklarer han.

Esbjerg-præsten har også gjort sig tanker om, hvad der sker, hvis han bliver kaldt ud til et dødsfald eller en døende.

”Bliver jeg kaldt ud, så kommer jeg og vil sammen med personalet eller familien tage de forholdsregler, der er nødvendige, for at vi kan beskytte hinanden mod virussen. Hvis man holder to meters afstand, kan man godt give forsoningens sakramente uden berøring, og de syges salves sakramente kan i en nødsituation som denne formidles, således der ikke er en øget smittefare,” understreger Benny Blumensaat.

I USA har den katolske ærkebiskop Leonard P. Blair ifølge onlinemediet Crux Now gjort det klart, at syndsforladelse ikke kan gives over en mobiltelefon, men han åbner for, at opgaven kan uddelegeres til en læge eller en sygeplejerske.

”Når det ikke er muligt for en præst at give den hellige nadver, så er det acceptabelt at bede en anden om at give den syndsforladelse, som kommer af Guds kærlighed,” siger ærkebiskoppen.

I Schweiz sondrer den evangelisk-reformerte kirke mellem hospitalspræster og andre præster.

”Præster, der er ansat i institutionerne, har som regel stadig ubegrænset adgang til alle patienter. Situationen er anderledes for præster, der ønsker at besøge folk fra deres menighed på hospitaler eller plejehjem,” skriver kommunikationschef Michèle Graf-Kaiser i en e-mail.

I Filippinerne forsøger bispekollegiet i den katolske kirke i et brev sendt til alle præster at finde den rette balance. Biskopperne skriver blandt andet, at Jesus frygtløst gik blandt de spedalske, men de opfordrer også præsterne til at udvise forsigtighed.

”Vi skal følge rådene fra forskere og medicinske eksperter. Gud bruger også sundhedsmyndighederne til at vejlede os. Modstå panik og frygt. Overhold anbefalinger om håndhygiejne og håndkontakter. Præster skal sikre, at de ikke smitter andre ved skødesløst at ignorere grundlæggende hygiejne. Dyden er at finde balancen mellem at være hensynsløst uforsigtig og være lammet alarmist,” skriver ærkebiskop Socrates B. Villegas på vegne af biskopperne.