Prøv avisen

Hvordan Europa mistede troen på sin egen kultur

Europa lider under et skyldkompleks efter kolonitiden, og i en ikke-religiøs tid kan det være svært

Europa lider under et skyldkompleks efter kolonitiden, og i en ikke-religiøs tid kan det være svært

Ferietid betyder, at man somme tider får læst noget, man ikke læser til daglig.

Således læser jeg normalt ikke Wall Street Journal, den amerikanske avis, der mest skriver om økonomi og erhverv.

LÆS OGSÅ:Må stater have en religion?

Men først i juni (den 4.) faldt jeg over en provokerende artikel af den hollandske pensionerede politiker og tidligere EU-kommissær Frits Bolkestein omhandlende den kulturelle og religiøse situation i Europa med titlen: Rødderne til Europas kulturelle masochisme. Hvordan skete det, at vi mistede tilliden til vor egen civilisation?

Artiklen har ikke direkte med økonomi og erhverv at gøre, men idet den peger på de kulturelle og religiøse rødder til krisen, så kan analysen også få betydning for de faktiske forhold i den økonomiske jernindustri.

Bolkestein tager udgangspunkt i debatten om multikulturalisme, der efter hans opfattelse kun vil øges efterhånden som resultaterne af det arabiske forår viser sig i øgede migrationsstrømme. Nu har nogle af de vestlige ledere (Merkel, Cameron, Sarkozy) erklæret, at multi-kulti ikke er vejen frem, men, spørger Bolkestein, hvordan kan det være, at det er så vanskeligt for vestlige ledere at bekræfte en præference for deres egen kultur. Hvorfor har vi mistet tiltroen til vores egen civilisation?

Grunden finder Bolkestein i et vestligt skyldkompleks. Den ærværdige europæiske tradition for kritisk tænkning har ført til sentimental selvpiskning. Europa bebrejdes kolonitidens udbytning, men Europa er ikke specielt ansvarlig for Afrikas og andre landes underudvikling; den er selvskabt og har rødder tilbage i historien. Når Europa har mistet sin selvtillid har det med den kulturelle udvikling i det 20. århundrede at gøre, verdenskrige, kriser, nazisme, stalinisme og social opløsning. Men Bolkestein finder også en grund til skyldkomplekset i den kristendom, der vender om på ordenen i verden ved at hævde, at den, der ophøjer sig selv, skal nedbøjes og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes (Matt. 23,12).

Nu vil der ikke være noget i vejen med at indrømme sin skyld, når man har gjort sig skyldig, hvis det så blev fulgt op med forsoning og tilgivelse. Det har katolicisme og lutherdom tidligere prædiket, men disse traditioner har mistet troværdighed i det nuværende Europa, siger Bolkestein. Resultatet er, at skyldfølelsen så at sige sekulariseres, der er ingen steder, vi kan komme af med den, derfor plager vi os selv med den. Vi er blevet et kontinent af selvpinere, og rundt om i verden kan vi se, hvordan dette selvhad fører til, at Europa mister respekt, mens kontinentet langsomt er på vej til at begå kulturelt selvmord.

Såvidt Bolkestein, som er temmelig pessimistisk på Europas vegne, men dog ser et håb i, at de europæiske ledere nu siger fra over for de værste excesser inden for multikulturalismen. Det, han egentlig beklager, er, at den europæiske enhedskultur præget i sin tilblivelse af kristendommen er gået tabt. Det lader sig jo hævde, at det er kristendommen, der har skabt Europa. Den kommer med en jødisk livs- og verdensforståelse og indgår derefter i en symbiose med hellenistisk græsk tænkning og romersk lovopfattelse. Man har talt om, at den bygger på tre høje: jødiske Golgata, græske Akropolis og romerske Capitol. Denne syntese er i dag i opløsning.

Dertil kommer, at det åndelige skyldkompleks er blevet suppleret med et finansielt, en helt håndgribelig gæld. Under indtryk af finanskrisen er højene Akropolis og Capitol under nedbrydning. Grækerne, italienerne og det meste af Europa skylder simpelthen for mange penge væk, fordi man har levet over evne. Måske er det tid til at få huset bragt i orden. Sætte tæring efter næring og besinde sig på de rødder, som tidligere har formået at give samfundene sammenhængskraft. Det kunne kristendommen engang. Men da europæerne holdt op med at tro, eller rettere da de holdt op med at lade troen forme deres liv, havnede de i skyldkomplekset og gældsfælden. Hvis Europa igen kunne føle stolthed ved sin egen kultur og klassiske værdier, ville det være bedre for kontinentet og verden. Flagellanteri og selvpineri fører ikke til noget.

Viggo Mortensen er professor i teologi på Aarhus Universitet.