Efter at have beskæftiget sig med kærlighedens væsen og det bibelske håb i sine to første rundskivelser er pave Benedikt XVI på vej med en tredje, der skal handle om sociale og økonomiske forhold. Rundskrivelsen er blevet udsat på grund af finanskrisen, og særligt i Tyskland og i Italien spekuleres der på, om paven ligefrem lægger op til et opgør med det kapitalistiske system.
En rundskrivelse - eller encyklika - er et paveligt dokument med stor læremæssig autoritet, der er rettet til hele kirken og alle andre "af god vilje." Benedikts første rundskrivelse fra 2005, "Deus Caritas Est" (Gud er kærlighed), blev opfattet som en art programerklæring for hans pontifikat og vandt ham mange beundrere. Også den næste rundskrivelse "Spe Salvi" (I håbet skal vi frelses) fra 2007 blev godt modtaget.
Den tredje rundskrivelse bærer titlen "Caritas in Veritate" (Kærlighed i sandhed). Den udkommer måske allerede den 29. juni, få dage før G8-topmødet i L'Aquila. Men den kan falde anderledes ud end de forrige.
Modsat de tidligere rundskrivelser, som Benedikt helt eller delvist skrev selv, skal Vatikanet i dette tilfælde nemlig have konsulteret flere økonomer, filosoffer og politologer udefra. Paven skal også have forkastet mindst fire udkast, og det har ikke gjort nysgerrigheden mindre om, hvad han rent faktisk vil sige. Økonomi og politik har hidtil ikke fyldt meget i hans taler og prædikener, men i februar kom der måske et forvarsel, da paven mødtes med præster fra Rom, og en af dem stillede ham et spørgsmål om finanskrisen. I sit svar understregede Benedikt, at kirken ikke bare skal fordømme den grådighed, der førte til krisen, men også hjælpe med til at finde løsninger.
"Al for megen moraliseren er ikke særlig nyttig, hvis ikke den understøttes af kendskab til virkeligheden, som hjælper os til at forstå, hvad der konkret kan gøres", lød budskabet.
Men hvad skal der så gøres?
For mange intellektuelle i Europa er pavens rundskrivelser ikke blot en stemme i koret af interesseorganisationer, men et samvittighedsfuldt bud på, hvordan vi kan gøre vores samfund mere medmenneskeligt, fornuftigt og sandt.
Den fremtrædende tyske retsfilosof Ernst-Wolfgang Böckenförde skrev således i et essay i Süddeutsche Zeitung i maj, at finanskrisen viser, at de principper, som den kapitalistiske økonomi hviler på, er brudt sammen og har blotlagt systemets "umenneskelighed". Økonomien må bygges op på ny, og den skal hvile på solidaritet og ikke på grådighed. Marx havde ret, skrev Böckenförde, og det er nu - lidt paradoksalt - op til kirken at tage det nødvendige, moralske opgør med kapitalismen.
Böckenfördes ord er siden blevet kritiseret af flere italienske finansfolk. Den prominente økonom Ettore Gotti Tedeschi, der har gode forbindelser til Vatikanet, skrev i finansavisen Il Sole 24 Ore, at krisens årsag ikke er grådighed (omend den gør den værre), men faldet i Europas fødselsrater "og derfor også i den menneskelige kapital, der alene er i stand til at sikre den nødvendige vækst i produktionen."
Andre italienske meningsdannere har indvendt, at pavens rundskrivelse, når den kommer, må ses i sammenhæng med, hvad hans forgængere skrev. Paver som Leo XIII og Johannes Paul II advarede for eksempel nok mod tøjlesløs kapitalisme, men de forsvarede også den private ejendomsret.
"Caritas in Veritate" er med andre ord det seneste bidrag til den stadige udvikling af en katolsk sociallære og vil nok inddrage omstridte emner som arbejdsvilkårene for samfundets svageste, fattigdomsbekæmpelse, sikkerhed og miljø. Om disse emner vil optræde i forbindelse med en eventuel kritik af kapitalismen, vil vi vide mere om, når Benedikt XVI om få uger har sat sit navnetræk under den nye rundskrivelse.