Hvordan nævne Gud?

Dagen efter tsunami (flodbølgen) fløj jeg til Krabi og derfra i bil til Phuket for en nat, hvorefter jeg fløj tilbage til Bangkok.

Jeg har ikke ord for det, hvordan naturen, det blå hav, pludselig kan forvandles til en dræbermaskine i ganske kort tid for så at forsvinde igen for stedse. Så megen ulykke, så mange døde, sårede og savnede.

Jeg var rundt på et hospital for at lede efter folk; kun i film har jeg set hospitaler så kaotiske, så overfyldte og med så mange gennembankede kroppe, døde og levende.

Strandene i visse område var fyldte med lig, siger øjenvidner om især Koh Phi Phi (ø) og Khao Lak (bjerg). Først var der roligt, så viste der sig noget i horisonten, noget hvidt og skummende. Hvad var det? Pludselig forsvandt vandet under skibene, så de hang der i luften, som om de ikke vidste, at vandet var væk. Og så kom bølgen, 10 meter høj, og smadrede alt, kroppe blev kastet rundt ned i havdybet, mod klipper, mod koraller, mod havbunden og mod skibsdele.

For alle blev det uforglemmeligt, men for mange blev det til et før og et efter. Og mange råbte til Gud undervejs, og adskillige råber stadig. Må Gud være med dem, og med alle der er berørt, og især med de familier, som er smadret, for dem, hvor det blev til et før og et efter. Må Gud hjælpe dem til at finde mening og finde tilbage til livet igen.

Det er første gang, jeg nævner Gud siden tsunami, for jeg anede ikke, hvordan jeg kunne nævne Ham. Måske kan nogen fortælle det, hvordan man kan nævne Guds navn midt i kaos, så det giver mening for dem, hvor det gør så ondt, så ondt, og hvor de er i chok.

Robert Kronberg er bosat i Thailand, arbejder selv i turistbranchen og har været ude i de katastroferamte områder og hjælpe rejsende med at komme hjem.