Inden længe skal beboere på asylcentre i Haderslev Stift igennem korte forløb med en præst og en imam som undervisere. I samarbejde med Røde Kors vil de to religiøse forkyndere forklare, hvordan man i Danmark kan have forskellige overbevisninger, men stadig respektere hinanden, fortæller en af initiativtagerne, sogne- og asylpræst Birgitte Rosager Møldrup.
”Målet er at vise, at man skal acceptere forskellige trossamfund og vise hensyn til hinanden på asylcentrene. Beboerne skal vide, at vi forventer en tolerance fra alle mennesker, der opholder sig i Danmark,” siger hun.
I går kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at 103 ud af 228 kristne konvertitter ifølge en ny rundspørge har oplevet chikane grundet deres tro. Dette har overrasket flere politikere, som ønsker et samråd med integrationsminister Inger Støjberg (V) og en større undersøgelse af problemets omfang. Også Birgitte Rosager Møldrup har hørt om flere tilfælde, og hun opfordrer til at erkende, at religion fylder på centrene.
”Mange asylcentres løsning er slet ikke at tale om religion, men det er meningsløst. For beboerne har stadig en tro, og dermed knægter man bare religionsfriheden. Min løsning er altid at bruge ord, og nogle synes, det lyder naivt, eller frygter, at det kan åbne op for af konflikter. Men man kan ikke skabe større tolerance, hvis der ikke er noget at være tolerant over for.”
Per Bohlbro, der er præst for asylansøgere i fængslet Ellebæk ved Sandholmlejren, ser også dialog og samarbejde med imamer som den bedste løsning. Han henviser til Norge, hvor imamer kollektivt har kaldt chikanen af kristne konvertitter uacceptabel.
”Det handler om at skabe bevidsthed om religionsfriheden gennem så mange så kanaler som muligt, så både beboere og personale henvender sig, hvis de hører om noget,” siger han og tilføjer, at sanktioner også er en mulighed.
Selvom dialog er den bedste løsning, er det dog ikke den mest holdbare på asylcentrene. Det siger Jørn Blohm Knudsen, som er generalsekretær i den danske afdeling af den kristne internationale organisation Åbne Døre, som sætter fokus på kristenforfølgelser.
”Mange asylansøgeres tilgang til det at konvertere fra islam til kristendommen er så fastlåst, at det vil tage tid at lære dem de danske spilleregler. De har brug for en afklaring om deres fremtid, før de virkelig kan modtage den undervisning, og derfor mener jeg, en opdeling efter religion vil virke bedre i asylfasen,” siger han og tilføjer, at han rent principielt dog ikke går ind for en opdeling.
”Det at skulle opdele mennesker efter religion er noget, der stritter imod vores danske tankegang, hvilket også er grunden til, at der ikke sker noget. Men vi er nødt til at gøre det, for vi kan ikke ignorere asylansøgernes religion. For mange af dem kan religion, politik og livsførelse ikke skilles ad. ”
Derudover bakker Jørn Blohm Knudsen op om forslaget om en større undersøgelse af problemets omfang.
”Det bliver for svært at få asylansøgerne til selv at melde chikanen, for mange kommer fra lande, hvor muslimer er i flertal, og hvor deres egne ord ikke har samme vægt. Så de tør ikke, og derfor er det bedre at tage rundt på de forskellige centre, opsøge folk og lave anonyme interviews.”
Man kan lave et center, som kun er for de kristne, der føler sig chikaneret, siger Daniel Ettrup Larsen, stiftspræst i Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe og ressourcepræst for asylansøgere.
”Integrationsmæssigt er det ikke en god løsning, men hvis alternativet er at flytte Mellemøstens problemer for kristne til Jylland, så synes jeg, man skal vente med den egentlige integrationsproces, til asylansøgerne kommer ud i kommunerne. Når kristne er flygtet for at finde frihed i Danmark, skal de også gerne opleve det på asylcentrene.”
Af Kristeligt Dagblads rundspørge fremgår det ikke, om chikanen finder sted på de kommunalt drevne asylcentre eller på et af de 19 centre, Røde Kors driver. Centerchef Carsten Isaksen understreger, at Røde Kors tager det meget alvorligt, når de hører om enhver form for chikane, og at deres egne undersøgelser viser, at beboerne på deres centre føler sig trygge.
”Ikke desto mindre er det selvfølgelig vigtigt at tage alle henvendelser seriøst. Derfor vil vi gerne opfordre alle, både præster og beboere, til at henvende sig. Vi kan kun handle på det, vi hører om.”