Prøv avisen

Himmelske Dage: "Interessant program, men det opfylder ikke målsætningen"

Fra venstre mod højre: Jens Ole Christensen fra Fredens-Nazaret Kirker i København, Ingrid Ank, der leder af Grundtvig-Akademiet i København og Jesper Bacher, sognepræst i Tirsted Sogn på Lolland

Der er for få kvinder, og arrangementerne stikker i teologisk forskellige retninger, lyder kritikken fra tre teologer af programmet for Himmelske Dage i Herning. Der er dog også meget positivt at sige om de over 300 programpunkter, mener de

Sognepræst i Fredens-Nazaret Kirker i København Jens Ole Christensen finder programmet interessant. Men han har svært ved at se programmets indhold svare til arrangørernes målsætning.

”På hjemmesiden står der blandt andet, at Himmelske Dage skal sætte fokus på, hvad troen er. Det tror jeg desværre ikke, man opnår, når jeg ser programmet. Der er mange spændende arrangementer, men de stikker i syd og nord, så lige den del af målsætningen bliver i mine øjne svær at indfri,” siger han.

Blandt arrangementer, der ifølge Jens Ole Christensen stikker i forskellige retninger, er ikke mindst to oplæg om evangeliernes troværdighed. Det ene handler om, at evangelierne er troværdige og er arrangeret af Menighedsfakultetets Center for Kristen Apologetik i Aarhus. Det andet er lektor i teologi Kasper Bro Larsen, som i sin Tænkepause-bog om Jesus skriver, at evangelierne mest af alt er fiktion.

”Hvis man bare ved lidt om de to, vil man vide, at de er så langt fra hinanden som Nordpolen og Ækvator. Og det er fint, hvis der her var tale om et folkemøde. Men når Himmelske Dage også er tænkt som et opbyggeligt stævne, mener jeg, at de rammer forbi skiven enkelte steder. Hvis ens formål er at sætte fokus på, hvad troen er, nytter det ikke noget af præsentere to vidt forskellige versioner af kristendommen,” siger Jens Ole Christensen.8

Sognepræst i Tirsted Sogn på Lolland Jesper Bacher bemærker, at Himmelske Dage i 2016 gjorde arrangementerne bredere end ved de forudgående kirkedage. Men han frygter, at man med et større samfundsmæssigt perspektiv risikerer at politisere.

”Jeg må sige, at de danske kirkedage altid har stået mig som et slags vennemøde for dem, der havde svært ved at se forskel på Kristi kirke og en venstredrejet ngo. Men jeg forstår også, at kirkedagene de seneste år har tilstræbt en bredere profil, og når arrangørerne af Himmelske Dage på Heden med henvisning til kirken som del af samfundet, siger, at det er vigtigt, ’at vi aktivt påtager os en rolle i samfundet’, bliver jeg noget skeptisk. Den aktive samfundsrolle forfalder så let til politisk dilettanteri,” siger han.

Jesper Bacher roser dog arrangørerne for at have arrangementer om kristenforfølgelser på programmet. Deriblandt en undergrundsgudstjeneste med dette fokus. Derimod har han ikke meget tilovers for, at flere arrangementer tager afsæt i FN’s 17 verdensmål.

”Kirken har altså et meget større og højere mål for verden end FN, nemlig frelse i Jesu Kristi navn. Kirken er først virkelig relevant i samfundet, når den peger ud over samfundet og forkynder samfundet med Gud som det eneste saliggørende. De Himmelske Dage kan gå hen og blive rigeligt jordbundne,” siger han.

Ingrid Ank, der er leder af Grundtvig-Akademiet i København, kalder det et spændende program. Hun mener dog, at der mangler kvinder i flere af debatterne og foredragene. Særligt blandt de internationale gæster og i de teologiske foredrag.

”Jeg mener, at man skal invitere dem, der har noget interessant at sige uanset køn. Her ser det bare ud til, at de har vurderet, at der ikke var nogen kvinder, der havde noget interessant at sige. Det er lidt påfaldende, men ikke desto mindre er det nogle spændende folk, de har på programmet,” siger hun og fremhæver den kroatiske teolog Miroslav Volf og arrangementer om trosfrihed.

I 2016 skiftede de tidligere kirkedage navn til Himmelske Dage og fik også en anden form inspireret af folkemøder. Arrangementerne blev flyttet ud i byen, og man forsøgte at give dem et bredere samfundsmæssigt præg. Det forsøger man også i Herning i år, og det er fint, mener Ingrid Ank. Spørgsmålet er dog, om det vil lykkes:

”Det får meget let præg af at være en slags fætter-kusine-fest, hvor man kan mødes med folk fra forskellige kirkesamfund, og det er der selvfølgelig også en pointe i. Men det virkeligt interessante er jo, når ’himmel’ og ’jord’ kan mødes,” siger hun.8