Prøv avisen

Hvorfor faster muslimerne?

Efter mørkets frembrud er fællesspisning og samvær med familie, venner og naboer er en vigtig del af ramadanen. Derfor byder måneden også på øget rejseaktivitet for mange muslimer, der er søgt væk fra hjemlandet. Billedet her er fra Libanon, hvor en palæstinensisk familie spiser sammen. – Foto: .

Muslimer over hele verden faster i denne tid fra solopgang til solnedgang. Hverken mad eller drikke indtager de, så længe dagslyset er synligt. Kristeligt Dagblad ser nærmere på, hvorfor fasten er så vigtig

Af Anna Klitgaard

Ramadanen er begyndt for verdens omkring 1,4 milliard muslimer. Den varer i år fra den 13. september til den 12. oktober, og i den tid må troende muslimer hverken spise, drikke, ryge eller have seksuelt samkvem i døgnets lyse timer. Men hvorfor er det egentlig sådan? Og hvad kan få mere end en milliard mennesker til i en hel måned at opføre sig så naturstridigt?

Ifølge den muslimske månekalender var det i den niende måned, ramadan, at profeten Muhammed modtog den første åbenbaring fra Allah. Det gør måneden hellig, og netop derfor skal muslimer faste i denne måned. Ramadanen er beskrevet i Koranen i anden sura (kapitel, red.).

Desuden er fastereglerne beskrevet i de bøger, der beskriver Muhammeds sædvane.

Jakob Skovgaard-Petersen er direktør for Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo, Egypten. Han fortæller, at et muslimsk samfund som det egyptiske indretter sig på fasten for at hjælpe folk med at overholde den:

Her hvor jeg arbejder, er kantinen lukket, og i mit idrætscenter er vandhanerne taget af.

I Egypten faster det overvejende flertal af den muslimske del af befolkningen. Dog er gravide, børn og syge undtaget. Alligevel er der mange børn, der gerne vil tage del i fasten, selv i en tidlig alder:

For drenge er det typisk en stor ting at faste. Det er et udtryk for selvkontrol. Nogle starter, når de er 11-12 år, andre er endnu yngre.

Faouze El-Chaer er 56 år og har selv deltaget i ramadanen, siden han var teenager. Han er oprindeligt fra Libanon. I dag arbejder han i en grøntbutik i København, men følger ikke desto mindre den internationale muslimske fasterytme. Så i disse dage hverken drikker eller spiser han fra klokken halv fem om morgenen til kvart i otte om aftenen:

Fasten er en religiøs pligt. Vi faster for at komme tættere på Gud fokusere på det åndelige frem for det materielle.

Det åndelige aspekt har altid været omdrejningspunktet i ramadanen, men Jakob Skovgaard-Petersen sporer dog alligevel en forandring i de senere år i muslimernes begrundelse for at deltage:

I klassisk islamisk litteratur var det Guds vilje, at mennesket skulle faste. I dag søger muslimerne mere rationelle begrundelser for fasten. For eksempel hører man ofte, at man viser solidaritet med de fattige igennem fasten. Det er noget nyt.

For Faouze El-Chaer er ramadanen en mulighed for at søge indad og mod Gud. Men vigtigt er også at føle med de fattige og fællesskabet blandt alverdens muslimer:

I fasten føler vi sult, som de fattige gør det. Vi giver også mad til de fattige. Det giver en solidaritetsfølelse, siger Faouze El-Chaer og forklarer, at fællesskabsfølelsen også spiller ind på et andet område:

Hele den muslimske verden faster jo, og det gør det nemmere at faste, smiler han.

klitgaard@kristeligt-dagblad.dk

RAMADAN

Fasten i måneden ramadan er en af islams fem søjler. De andre søjler for muslimer er trosbekendelsen, bøn, betalingen af skat til velgørenhed og pilgrimsrejsen til Mekka.

Fasten overholdes af både sunni- og shiamuslimer.

Ramadanen slutter først, når et glimt af den nye måned er set. Fasten afsluttes med festen îd al-fitr, hvis betydning inden for islam svarer til de kristnes jul.