Hvorfor går folk i kirke?

Jeg går i kirke, fordi det er gavnligt at få spidset sin åndelige blyant på den måde, skriver sognepræst Flemming Pless i et svar i denne uges uddrag fra religionsdebatten på Kristeligt Dagblads hjemmeside www.religion.dk

Hvorfor går man i kirke?

Spørgsmål: Vi har et projekt i skolen om kristendom, og så faldt jeg over denne side og vil gerne spørge om noget: Hvorfor går folk i kirke? Og hvad hjælper det?

På forhånd mange tak!

Maria

Sognepræst Flemming Pless svarer: Det er nu sjovt nok, at det er de simpleste spørgsmål, der slet ikke er simple, når det kommer til stykket.

Der er nok mange forskellige årsager til at gå i kirke. For mig selv kan jeg sige, at jeg går i kirke, fordi jeg har brug for et sted, hvor vi taler om livet på den måde, man nu gør det, når man taler om Gud. Og det vil sige, at for mig drejer det sig om noget ganske jordnært, selvom jeg retter min opmærksomhed mod noget ganske himmelsk.

Jeg tror, jeg kan sige, at jeg går i kirke, fordi det er gavnligt at få spidset sin åndelige blyant på den måde. Og selv om jeg er en stor, stærk mand, er kirken et godt sted at vise al sin følsomhed. Andre mennesker går i kirke, fordi det er en tradition. Og det er godt at have traditioner. Nogle kommer alene for at høre prædikenen. Og andre kommer for at være en del af et fællesskab.

Om det hjælper? Ja, det synes jeg, det gør. Kirken er et godt sted at tænke sig om. Det er også et godt sted at finde trøst og lindring, hvis man er ensom eller ked af det. Men kirken er også et glædeligt sted, hvor fantasiens blomster vokser, og hvor man med salmerne kan synge sin glæde ud.

Håber det giver dig noget, du kan bruge.

Kærlig hilsen

Flemming Pless

Ikke-vold og genfødsel

Spørgsmål: Hvis du boede i Tibet i dag, og invasionen fra Kina kom, ville du så prøve at forsvare landet med våben? Når alle mennesker engang er blevet oplyst, hvad sker der så? Hvis planeten (jorden) bliver ødelagt på grund af en naturkatastrofe, hvor bliver man så genfødt? Bliver man altid genfødt som menneske? (forkortet af red.)

Martin

Ph.d. Tarab Tulku svarer: I tilfælde af, at et land bliver invaderet af et andet, er der ikke så meget, man kan gøre som enkeltperson, selvom man griber til våben. Det er landets regering, der må træde til for at løse problemet. I Tibets tilfælde var og er landets politik præget af bud-dhistiske værdier som ikke-vold, så man ville forsøge at finde en fredelig løsning ved hjælp af forhandling og andre diplomatiske midler frem for en militær løsning. I Tibet fandtes der dog et militært beredskab, som var indstillet på at forsvare landet, og som kæmpede, da den kinesiske invasion satte ind, men det blev overvundet af de kinesiske styrker.

Det er ikke særlig sandsynligt, at alle mennesker vil blive oplyst på samme tid, selvom de alle har muligheden for det. Man kan sammenligne det med muligheden for at blive statsminister. Det er også noget, alle teoretisk set har mulighed for i et demokratisk land som f.eks. Danmark.

Der er ingen, der forbyder nogen at blive statsminister, men det er ikke alle, der vil gøre den indsats, der er nødvendig for at blive statsminister, og det er ikke særlig sandsynligt, at alle har lyst til at gøre det på samme tid.

Inden for buddhismen er man overbevist om, at vores planet og univers ikke er det eneste, men at der findes mange andre universer med forskellige former for liv. Så i tilfælde af, at jorden skulle blive ødelagt ved en naturkatastrofe, har vi mulighed for at blive genfødt i et andet univers.

Ifølge buddhismen er det ikke altid tilfældet, at et menneske bliver genfødt som menneske. Det kommer an på ens handlinger, ens karma. Så et menneske har enten mulighed for, at blive genfødt som mennesker eller som dyr. På samme må-de kan et dyr blive genfødt enten som dyr eller som menneske. (forkortet af red.)

Med venlig hilsen

Tarab Tulku

Guddommelig åbenbaring

Spørgsmål: Jeg vil lade en Profet som dig fremstå for dem af deres Brødre og lægge mine Ord i hans Mund, og han skal sige dem alt, hvad jeg byder ham!« Dette er fra 5. Mosebog 18,18. Mit spørgsmål er: Hvem er »dig«? Hvem er den Profet, der bliver talt om? Hvem er deres brødre? Brødre til hvem?

Med venlig hilsen

MH

Sognepræst Leif G. Christensen svarer: Angående 5. Mosebog 18,18 tales der om en profet, som Gud vil sende, og hvis ord de (Israels folk) skal høre på. Af sammenhængen fremgår det, at de ikke skal ty til troldomskunst i form af tegn og varsler. Men adgangen til virkelig guddommelig åbenbaring skal de få gennem en person (profet) af deres egen midte.

Navnet profet betyder nærmest en (guddommelig) taler. Det er det menneskelige organ, Gud benytter til at få sit budskab igennem til Israels folk.

Hele kapitlet beskriver profeten Moses som den store profet, der ved Pagtens indgåelse ved Horeb stod som mellemled mellem Gud og Israel. Løftet om denne profet er på én gang formuleret sådan, at det både kan betyde Israels profeter gennem alle tider og samtidig én profet, der adskiller sig fra alle andre. Fra kristen side har man ofte forstået dette som en profeti om Messias.

I Ny Testamente findes denne profeti fra 5. Mosebog og andre steder af samme karakter tolket på Jesus som profeten af Israels midte til alle folk.

Leif G. Christensen

kirke@kristeligt-dagblad.dk