Prøv avisen

Hvorfor gider mænd ikke kristendom?

Mænd er i undertal på alle religiøse parametre, så derfor giver det god mening at tænke i aktiviteter, som de synes, er interessante, hvis man vil have flere mænd i kirke, siger religionsforsker. En idé, som allerede er afprøvet med succes var servering af øl efter gudstjenesten. Foto: Tegning af Morten Voigt

Langt færre mænd end kvinder siger ja til kristentro og kirkegang. Hvad skal vende udviklingen - ølgudstjenester? Kvinderne blev misundelige, da de ikke måtte komme med til sognepræst Mikkel Holmegaard Larsens mandegudstjeneste med ølsmagning i Harndrup Kirke på Fyn for nogle år siden.

Kvinderne blev misundelige, da de ikke måtte komme med til sognepræst Mikkel Holmegaard Larsens mandegudstjeneste med ølsmagning i Harndrup Kirke på Fyn for nogle år siden.

De cirka 80 mænd, der mødte op, var til gengæld vilde med idéen - også dem, der ellers sjældent kommer i kirken. Så nu planlægger sognepræsten at gentage succesen.

”Det kan da godt være, at de fleste kom, fordi der blev serveret øl bagefter,” siger Mikkel Holmegaard Larsen.

”Men det betyder ingenting. De kom jo i kirke, og det var idéen.”

"Vil man have mænd i kirke, giver det god mening at tænke i aktiviteter, som de synes, er interessante", siger religionsforsker Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet.

Han påpeger, at mændene er i undertal på alle religiøse parametre - uanset om man ser på bøn, tro på Gud eller kirkegang.

For eksempel viste Den Danske Værdiundersøgelse fra 2008, at 71 procent af kvinderne tror på Gud, mens tallet for mænd kun var 56 procent. Ligeledes er 80 procent af den kvinde-lige del af befolkningen pr. 2015 medlem af folkekirken, mens andelen af mænd tæller 76 procent.

Antallet af kvindelige præster har også overhalet de mandlige, siden ordinationen af de første kvinder fandt sted umiddelbart efter Anden Verdenskrig.

Nogle taler om, at det kvindelige har taget overhånd, og blandt andre sognepræst Poul Joachim Stender har i et indlæg her i avisen argumenteret for, at kvindernes ”overtagelse” af kirken skal mødes med den ”rå maskulinitet”, man angiveligt møder hos nogle af Bibelens hovedpersoner.

"Men det er overfladisk at tro, at mænd ikke gider folkekirken, fordi den skulle være særligt feminin, mener Brian Arly Jacobsen. Medlemsforskellen i køn skyldes blandt andet, at kvinder lever længere end mænd, og at der derfor generelt bor flere kvinder end mænd i Danmark, men det er langtfra hele forklaringen", tilføjer han.

Teksten fortsætter under grafikken

”Det er svært at forklare, hvorfor mændene statistisk set er mindre knyttede til kirken end kvinderne. Men det handler ikke bare om folkekirken. Vi kan konstatere, at kvinder i Danmark såvel som i resten af verden er mere religiøse end mænd,” siger han.

Marta Trzebiatowska er religionsforsker med speciale i køn og religion ved Aberdeen Universitet, Skotland, og har beskæftiget sig med spørgsmålet om, hvorfor kvinderne er i overtal.

Der er mange forklaringer, påpeger hun, men en af dem er, at kvinder føder børn og som regel er ansvarlige for den tidlige pleje og opdragelse.

Og fordi fødsel er tæt forbundet med religiøse ritualer som for eksempel dåben herhjemme, får kvinderne gennem fødslen en kontaktflade til det religiøse. En anden forklaring er, at alle religioner betragter kærlighed og omsorg som centrale principper:

”Og kvinder opdrages stadig til at knytte disse værdier og sociale roller til noget feminint, det vil sige til deres kønsidentitet,” siger hun.

Religionsforsker Ole Riis fra universitetet i Agder, Norge, har en lidt anden teori. Mens kvinder opdrages til at orientere sig via følelser og intui-tion, opdrages mænd mere til at tænke rationelt og naturvidenskabeligt.

”Kirken har i mange år tænkt religion som et troslæresystem, men denne intellektuelle form for religion har spillet fallit over for videnskabens rationalistiske tænkning. Når mænd er opdraget til at tænke systematisk, bliver religion dermed et modstykke til deres viden om verden, og så forkaster de religion,” siger han.

For kvinder derimod er religion i langt højere grad et følelsesreservoir, mener Ole Riis:

”Kvinder bliver ofte oplært i professioner, hvor man dyrker emotionelle og intuitive kompetencer, og følelser og intuition er stadig en del af kirkens felt.”

"Så kirken har for eksempel en opgave i at udfordre den nye bølge af ateisme, som appellerer mere til mænd end til kvinder", mener Ole Riis.

”Danske teologer har været tilbageholdende med at gå ind i de konfrontationer,” siger han.

Men kønsforskellen i dansk kirkeliv er slet ikke så stor, at den bør vække bekymring, mener lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Benedicte Hammer Præstholm, som har skrevet ph.d.-afhandlingen ”Kønfrontation? Køn, kultur og forandring i nyere dansk teologi”.

”Jeg mener, at kristendommen har gods i sig til at interessere alle køn. Vi skal bare sørge for at huske på, hvor bredt den faktisk taler om vores liv. Den kan sagtens tale om afgørelse, mod og styrke, ligesom den kan tale om omsorg og tilgivelse.”

Hun kalder det ureflekteret at tale om, at folkekirken er blevet kvindagtig.

”Det ville højne kvaliteten af debatten, hvis man ville se kirken i kontekst - en kontekst, hvor kirkens arbejde i dag naturligt må rette sig mod for eksempel børn, fordi vi ikke selv varetager den kristne børneopdragelse i hjemmene så meget mere. Det er en opgave for folkekirken - ikke bare for kvindelige præster.”

Tilbage i Harndrup Kirke på Fyn er sognepræst Mikkel Holmegaard Larsen også overbevist om, at kristendom ikke er forbeholdt kvinder.

"Ølgudstjenesten, som den kom til at hedde i folkemunde, var et forsøg på at udfordre den feminine kirke, som nogle hævder, folkekirken er blevet", forklarer han.

”Jeg ville se, om jeg kunne få mænd i kirke ved at tilbyde noget, som kun var for dem. Det lykkedes. Der kom en masse mænd; nogle, jeg aldrig ser i kirken, og nogle, som kommer engang imellem. De sang salmer og fik en maskulin prædiken. Bagefter drak vi øl. Jeg tror, de syntes, det var en god oplevelse, så vi gør det snart igen.”