Hvorfor har nogle jøder slangekrøller?

RELIGION FOR BEGYNDERE: Kristeligt Dagblad vil fremover på denne plads forsøge at finde svar på nogle af de særlige traditioner, skikke og kuriøse regler, der kendetegner alle religioner, men som vi ikke altid kender historien bag. Første gang handler det om de lange slangekrøller, som nogle jøder ser som en pligt at bære, mens andre tager det mere afslappet. Men hvorfor er de særlige krøller overhovedet opstået?

Tre ortodokse jøder – med de karakteristiske slangekrøller – står sammen under en demonstration i New York tidligere på året. –
Tre ortodokse jøder – med de karakteristiske slangekrøller – står sammen under en demonstration i New York tidligere på året. –. Foto: .

Hvorfor er de så lange? Hvorfor er det kun nogen, der har dem? Og må man egentlig bruge krøllejern?

Sammen med de lange, sorte frakker og de store, sorte hatte er de karakteristiske lange slangekrøller et af de mest markante kendetegn hos ortodokse jøder. Faktisk så meget, at det næsten altid er billederne af mænd med lange, sirligt snoede krøller, der illustrerer historier om jøder i aviser og fjernsyn. Ja, man kunne næsten tro, at slangekrøller var mere reglen end undtagelsen.

Sådan er det dog ikke, forklarer Heidi Laura, der er cand.phil. i hebraisk og jødisk kultur, journalist og netop nu i gang med at skrive en gymnasielærebog om jødedommen.

I alle religioner er det jo sådan, at der altid findes en lille gruppe, der føler, at de efterlever deres tro bedst, hvis de ikke bare overholder reglerne, men kører den så langt ud som muligt. Slangekrøllerne er et eksempel på den holdning, siger Heidi Laura og forklarer, hvordan traditionen med slangekrøllerne, ligesom de fleste andre religiøse skikke og traditioner, har sine rødder i de religiøse skrifter.

Ganske vist finder man ikke et ord om slangekrøller i jødernes hellige skrift, Torahen, som består af de fem Mosebøger. Men i Tredje Mosebog, helt præcis i kapitel 19, vers 23, finder man sætningen "I må ikke klippe håret kort, og du må ikke studse skægget". Og sådan opstod slangekrøllerne, forklarer Heidi Laura.

Teksten siger jo tydeligt, at man bare ikke må klippe håret. Men for at vise deres ærbødighed over for Gud er der så en ganske lille gruppe af jøder, de ultraortodokse, der tænker, at "så må vi da hellere bare lade håret gro, så der overhovedet ikke kan være tvivl om, at vi overholder reglerne". Men det er næppe mere end to procent af alle mandlige jøder, forklarer Heidi Laura og tilføjer, at nogle jødiske mænd faktisk giver krøllerne en tur i krøllejernet, så de ikke hænger slapt ned.

I dag er det bredt accepteret, at mandlige jøder ikke har slangekrøller. Men tidligere var krøllerne årsag til direkte konflikter mellem forskellige grupper af jøder, hvor især de såkaldte hassidiske jøder med rødder i Østeuropa stod fast på den traditionelle klædedragt.

For nogle var det nærmest udtryk for foragt for Gud, at frakken bare blev en anelse kortere. Det handlede dels om religion, men formentlig også om, at de lange krøller og den særlige lange frakke udviklede sig til et kulturelt og etniske kendetegn, en fast del af nogle jøders identitet, forklarer Heidi Laura.

Ifølge den amerikanske-jødiske hjemmeside Aish.com er slangekrøllerne også et symbol på, at man vægter intellekt og en god karakter højere end udseende, da hår betragtes som et symbol på forfængelighed.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk