Jakob Laugesen, 27 år. Teologistuderende på Aarhus Universitet. Skiftede fra folkekirken til den katolske kirke i 2015:
”Det var en samtale om teologi med en katolsk bekendt, som gjorde, at jeg begyndte at revurdere min tro. Samtalen handlede om nogle af forskellene på luthersk og katolsk tro, og gennem den og flere senere samtaler, blev jeg overbevist om, at min bekendte havde fat i den lange ende. Den katolske kristendom passede bedre til mit virkelighedsbillede og min forståelse af tro. Jeg gik nok med overvejelser om at konvertere i to år, før jeg endelig gjorde det. Og så konverterede jeg i april 2015, natten til påskesøndag.
Det er ikke, fordi der er meget ved min tro, der har ændret sig. Jeg mener stort set det samme som før, men er bare gået fra at være kristen i én form til at være kristen i en anden form. I dag fylder helgener og tanken om, at kirken både rummer de levende og døde, mere i mit liv. Jeg tror også, at kirkegang er blevet mere eksplicit vigtigt for mig. Det er under den katolske messe, at Jesus er til stede.
Folk har reageret meget forskelligt på mit valg. Nogle trak på skuldrene, mens andre syntes, det var mærkeligt. Og nogle forstod ikke, at jeg ville have paven, som Luther kaldte selveste antikrist, som overhoved.”
Robin Nielsen, 28 år. Læser markedsføringsøkonomi i Randers. Konverterede til islam i 2013:
”Jeg var måske 12-14 år, da jeg spurgte min familie, hvad vi troede på hos os. Det var ikke et religiøst hjem, men tro fyldte noget hos mig. Jeg manglede en måde at forstå Gud på, tror jeg. Og da jeg var overbevist om Guds eksistens, søgte jeg svar i de tre monoteistiske religioner, jødedom, kristendom og islam. Jeg brugte udelukkelsesmetoden og valgte jødedommen fra først. For at blive klogere på kristendommen så jeg gudstjenester og dokumentarprogrammer i fjernsynet og læste lidt i Det Nye Testamente. Islam lærte jeg om gennem de muslimske venner i mit netværk. Det, der gjorde det ultimative udfald, var, at jeg i islam følte, at jeg fandt de mest tydelige svar på, hvordan jeg skulle tilbede Gud og praktisere troen spirituelt og fysisk.
To år før jeg konverterede, havde jeg prøvet at holde ramadan. Det gav mig en indre styrke og spirituel opløftning at kunne afholde mig fra vand og drikke. I dag følger jeg de religiøse praksisser, så godt jeg kan. Jeg føler, at islam har udfyldt det tomrum om meningen med livet, som jeg havde, da jeg var religiøst søgende.
Min familie tog godt imod min beslutning. Så længe jeg var glad, var de det også. Mine ikke-muslimske venner har også taget det pænt og ikke stillet dømmende spørgsmål.”