Prøv avisen
Kirken i verden

Hvornår blev Israel til Palæstina?

Palæstinensere og jøder kæmper indædt om, hvem der bedst kan bevise en historisk ret over de omstridte landområder med Jerusalem og dens mange helligdomme i centrum. I den kamp er det en vigtig detalje, hvornår navnet Palæstina dukkede op. – Foto: Klaus-Gerhard Dumra/Mauritius Images/ritzau

Fundet af en indskrift, der efter måneders undersøgelser viser sig at nævne ”Judæa”, kaster lys over det politisk sprængfarlige spørgsmål om, hvornår Israel blev omdøbt til Palæstina

Da Google i 2012 for at følge en beslutning i FN’s Generalforsamling omdøbte ”de palæstinensiske territorier” til ”staten Palæstina”, vakte det straks lige dele glæde og protest og trak overskrifter som: ”Google giver Palæstina en online stat”.

Hvad der syntes at være en ubetydelig ændring på et computerkort, viste sig at åbne for en intens kamp på navn og identitet.

Samme debat er for nylig bogstaveligt talt kommet op til havets overflade.

Midt mellem to vinterstorme lykkedes det et hold af undervandsarkæologer fra Haifa Universitet at redde en 700 kilo tung sten på land, der efter måneders restaurerings- arbejde viste sig ganske sensationelt at indeholde en indskrift med navnet ”Judæa”.

Men det bliver mere interessant endnu. For indskriften bruger navnet i forbindelse med en vis Gargilius Antiquus, der var guvernør over dette område under kejser Hadrian, som i år 135 endeligt knuste et stort oprør mod Rom, den såkaldte Bar-Kokhba-opstand.

En teori om, hvornår ”Palæstina” blev officiel betegnelse for Israels landområde, tilskriver nemlig Hadrian denne ændring. Det kan tænkes, at han var så opsat på at besejre ”Judæa” ikke blot på slagmarken, men også på landkortet, at ”Palæstina” herefter blev det nye navn.

Et navn, der samtidig var velvalgt til at ydmyge Israel, da det ifølge samtidens forståelse var afledt af navnet for Israels gamle, men for længst udraderede arvefjende: filistrene.

En anden teori er derimod, at overgangen var mere tilfældig og ikke en specifik opfindelse af Hadrian, da ”Palæstina” før hans regeringstid af og til blev brugt som generel geografisk betegnelse for området, for eksempel af de jødiske skribenter Josefus og Filon fra det første århundrede. Tidligere endnu skrev Aristoteles, at det salte hav, man ikke kan synke i, ligger i ”Palæstina”, ligesom også den græske historieskriver Herodot brugte navnet.

Hvis vi zoomer ind på romernes officielle betegnelse af området, kan vi kun konstatere, at de efter Bar Kokhba-opstanden i år 135 begyndte at bruge betegnelsen ”Palæstina”, mens de efter ødelæggelsen af Jerusalem år 70 trykte mønter med indskriften ”Judæa indtaget”. Så der sker en ændring, men kan den tilskrives Hadrian? Præcis det spørgsmål gør indskriften interessant. Hvad var Hadrians embedsmand Gargilius guvernør over?

Det var vi faktisk tæt på at få afklaret allerede i 1948, hvor en anden indskrift med Gargilius’ navn blev fundet.

Desværre var den ødelagt akkurat der, hvor navnet for hans område stod indskrevet.

Men denne gang var heldet med os. Den nye indskrift gør det klart, at Gargilius var ”guvernør over Judæa”, udpeget af Hadrian kort før Bar Kokbha-opstandens udbrud. Skiftet til ”Palæstina” som politisk betegnelse skete dermed under Hadrian efter krigen, sandsynligvis som en bevidst handling.

Forklaringen kan ligge i, at det kostede Hadrian dyrt at nedkæmpe jødernes opstand. Hans legioner havde lidt så store tab, at han undlod det sædvanlige ”jeg og legionerne har det godt” i sin efterretning om krigen til senatet i Rom.

Derfor var Hadrian så opsat på at udslette Israel fra historien, at han omdøbte ”Judæa” til ”Palæstina”. Det faldt godt i tråd med, at han samtidig omdøbte Jerusalem til Aelia Capitolina og byggede et tempel til Zeus på tempelpladsen. I hans optik skulle jøderne ikke blot besejres; de skulle glemmes.

Sådan kom det ikke til at gå. Tværtimod er den navne-kamp, Hadrian indledte, mere i live nu end nogensinde før.

Morten Hørning Jensen er lektor på Menighedsfakultetet og redaktør af det arkæologiske tidsskrift TEL.