Hvordan opstår en hus-kirke?
Den kan opstå på flere forskellige grundlag. Vi må erkende, at mange danskere ikke har noget naturligt tilhørsforhold til en kirkebygning, selvom den har stået der i mange hundrede år. Mange danskere er kirkeløse. Når de så begynder at spekulere over troen, er folkekirken ikke nødvendigvis det mest naturlige sted at komme. I stedet samles man i en gruppe, og det vokser ligesom derudaf, uden at det i starten defineres som en huskirke. En anden måde er, hvis man flytter til et nyt område måske en mindre by, hvor der ikke er et kristent fællesskab. Så er det nærliggende at samles under private former som et hjem.
Hvad giver en huskirke, som en almindelig kirke ikke kan give?
Det er nemmere at få følelsen af ægthed og at være afslappet i en huskirke end i en stor og flot kirke. I en huskirke vælger menigheden fællesskabet og samtalen frem for noget andet. Ting som hyggen foræres med huskirker, for den er der bare i et hjem, og det gør folk mere afslappet. I en huskirke vokser værdier som omsorg frem, fordi man er et lille og lokalt netværk, som er der for hinanden, og som mødes i tæt samtale om Gud og evangeliet.
Hvad betyder det for landets almindelige kirker, at menigheden kommer i huskirker i stedet for?
Det vil nok ikke affolke de almindelige kirker. Den åndelige opvågning på ét område kan endda gavne andre. Nogen søger fællesskabet omkring en huskirke, mens andre vil foretrække at kunne være mere anonyme i en større kirke. Hvis kirken som helhed bliver bedre til at acceptere forskelle, så kan det på sigt gavne alle, at huskirkerne vokser frem. Jeg er blevet overrasket over, hvor stærke og afklarede de mennesker, som jeg har inter- viewet, er i forhold til, at det netop er huskirkeformen de foretrækker, selvom menighederne flere steder er små. Så jeg tror, at der på sigt stille og roligt vil vokse flere huskirke frem.