Prøv avisen

Hyrdebreve er sjældne

HISTORISK SET: Danske biskopper har ikke siden 1943 udsendt et (næsten) samlet hyrdebrev til oplæsning i alle landets kirker

Hyrdebreve er en meget sjælden foreteelse i den danske folkekirke. Ikke siden 1943 har danske biskopper været tilnærmelsesvis så enige, at der kunne udsendes en samlet vejledning til menighederne. Hyrdebrevet er også det mest berømte. Det blev sendt ud i forbindelse med den tyske besættelsesmagts forsøg på at arrestere de danske jøder i 1943. For mange præster blev det også set som den danske kirkes sidste chance for at redde æren efter at have bakket op om samarbejdspolitikken.

Københavns biskop, Fuglsang-Damgaard, "kuppede sine kolleger og sendte hyrdebrevet ud til menighederne i alle biskoppers navn. Brevet skulle læses op i alle kirker, og sluttede med ordene: "... vi er i vor samvittighed bundne til at hævde retten og protestere mod enhver krænkelse; derfor vil vi i givet fald utvetydigt vedkende os ordet om, at vi skal adlyde Gud mere end mennesker".

– Et hyrdebrev er en vejledning fra biskopperne til menigheden. En tilkendegivelse af, hvad den danske folkekirke står for, siger pensioneret kirkehistoriker Jørgen Stenbæk, der forklarer, at et hyrdebrev kan komme fra en enkelt biskop til hans eller hendes stift, fra flere biskopper eller alle. Hyrdebrevet er en vejledning, fordi hverken biskop eller andre i folkekirken kan afgøre, hvad man skal mene om dette og hint.

Omend Fuglsang-Damgaards kolleger efterfølgende bakkede ham op – undtagen biskop Øl- gaard i Fyens Stift – så vil biskopperne i dag næppe acceptere den form for anarki. Det, der reddede den aktivistiske biskop i 1943, var, at hyrdebrevet skulle hurtigt ud, og at ingen var voldsomt uenige om indholdet, der fordømte jødeforfølgelserne.

I 1930'erne var det et teologisk anliggende, som et fælles biskoppeligt hyrdebrev handlede om. Sognepræst Otto Larsen på Lolland skrev i 1932 bogen "Skatten i lerkarret", hvor han skrev, at han hverken troede på en personlig Gud, jomfrufødsel eller Jesus som Guds Søn. Lolland-Fasters Stifts biskop rejste sagen ved et bispemøde, og herfra udgik et samlet hyrdebrev til oplæsning i og vejledning til kirkerne. Nemlig dette, at "en Forkyndelse, der har tabt Forbindelse med Jesu Evangelium, ikke har nogen Aandelig ret indenfor vor Kirke".

Da sognepræst Thorkild Grosbøll i 2003 udtalte sig tæt på sin præstekollega fra 1930'erne, lød der et ramaskrig, som stadig giver ekko i kirken, men der kom intet hyrdebrev.

I 1953 stod kun to biskopper bag et hyrdebrev vendt mod teologiprofessor P.G. Lindhardts angivelige afskaffelse af det evige liv. Ordene faldt i forbindelse med et foredrag i Askov, som ligger i Ribe Stift, og Lindhardt var professor i Århus Stift. Derfor var det i første omgang også kun i de to stifter, hyrdebrevet blev læst op.

– Men Københavns biskop – stadig Fuglsang-Damgaard – fulgte op med en dramatisk erklæring på kirkens vegne om, at kirken tror på det evige liv, fortæller Jørgen Stenbæk.

Den ironiske krølle på "det evige liv"-hyrdebrevet var, at P.G. Lindhardt selv kom til at læse hyrdebrevet op i Vor Frue Kirke i Århus, hvor han var prædikant.

Så hyrdebreve er sjældne, ikke mindst de hyrdebreve, biskopperne er enige om.

Til gengæld er ordet hyrdebrevs betydning udvidet betragteligt. I dag udsender alle hyrdebreve – forbrugerombudsmanden, studienævn og tillidsrepræsentanter er blandt de afsendere af hyrdebreve, man får ved en søgning på ordet på internettet. Her er dog intet krav om oplæsning i kirken den efterfølgende søndag.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

Hyrdebrev

Hyrdebrev – efter den latinske betegnelse for en præst: pastor, hyrde. En rundskrivelse fra en biskop til præsterne eller til alle troende i bispedømmet. Et hyrdebrev læses normalt op fra prædikestolen på samme dag i alle kirker.