I morgen eftermiddag vil mange tusind danskere høre det samme budskab fra prædikestolen: At Jesus blev født i Betlehem. Men måske lægger man mindre mærke til, at de mennesker, der først fik den opgave at sprede budskabet, var hyrderne ude i marken. Hyrder, hvis vidnesbyrd iøvrigt ikke talte i det samfund, de levede i.
– Vi skal altid huske på, at det er dem udefra, dem der ikke bliver regnet for noget i samfundet, der bærer evangeliet videre, siger Marianne Christiansen, tidligere provst og nu lektor på Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse.
Hun ærgrer sig over, at hun ikke skal prædike juleaftensdag, netop fordi hun mener, at det budskab trænger til at blive sagt igen og igen: At alle dem inde i varmen og i den pussenussede hygge ikke er dem, der hører englene. Det gør de udstødte i ethvert samfund.
– De fleste mennesker kan komme i tanke om mennesker, de ikke regner for noget. Derfor er det vigtigt at blive mindet om, at det netop er i de mennesker, Guds magt plejer at vise sig.
Eller som Bent Hylleberg, baptist og lektor på præsteuddannelsen SALT, udtrykker det.
– Det gælder både baptistkirken og den folkekirke, vi andre lever i skyggen af: Den er blevet de pænes kirke, hvor den burde være kirke for alle, der trænger til den.
Han mener, at hyrdernes – og alle de andre svage og udstødte som ifølge Det Nye Testamente modtog budskaber, der skulle videre – burde være et evangelisk udråbstegn til kirken i dag.
– Det er en guddommelig visdom, der råber til himlen i forhold til succeskriterier i dag. Vi måler os i forhold til hinanden i intellekt og rigdom. Det er den stik modsatte historie end den bibelske, siger Bent Hylleberg.
Marianne Christiansen mener, at man kan udlede to signalementer af hyrderne i juleevangeliet. Det første som sagt, at både Jesu fødsel og opstandelse blev bevidnet af udstødte.
– Det er vidner, hyrderne og kvinderne, som ikke kan tvinge nogen til at tro på, hvad de har hørt, fordi man normalt ikke regner dem for noget. De kan kun lægge sagen frem og bringe deres viden videre. Det betyder, at ingen skal føle sig for ringe til at høre engles budskaber. Så hyrderne er for det første en beskrivelse af troen på Gud.
Det andet signalement i følge Marianne Christiansen, er en beskrivelse af Guds magt.
– Guds magt er en hyrdemagt, i modsætning til andre former for magt. Derfor er hyrden også blevet en måde at lede på: En leder, der viser omsorg og vogter på dem, Han har i sin hjord. Det er en modsætning til verdens magt, der kan få folk til at marchere i takt, eller skabe frygt.
Endelig mener Marianne Christiansen også, at fortællingen om hyrderne danner grundlaget for den evangelisk-lutherske kirkes læggen vægt på det almindelige præstedømme.
– Alle er forpligtede til at give evangeliet videre.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
Lukas 2, v. 1-14
I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: "Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn som er svøbt og ligger i en krybbe."