I Aabenraa holder de fast ved kampvalg til menighedsråd

Der er ikke mindre end fire lister at vælge imellem ved kampvalget i Aabenraa i november

Der er i år fire lister i Aabenraa Sogn, som skal slås om 15 pladser i menighedsrådet den 8. november. Arkivfoto.
Der er i år fire lister i Aabenraa Sogn, som skal slås om 15 pladser i menighedsrådet den 8. november. Arkivfoto. . Foto: Sisse Dupont/Polfoto.

Aabenraa Sogn i Sønderjylland er et farverigt sogn. Man har præster med forskellig teologi, et tysk mindretal, der også skal have indflydelse, og nu en liste, der vil have mere gospel og mere diakoni. Der er i år fire lister, som skal slås om 15 pladser i menighedsrådet den 8. november: ”Den Grundtvigske Liste”, ”Gospellisten”, ”Den tyske del af Menigheden” og ”Nicolailisten – Kirke med hjerte, mund og hænder”.

Menighedsrådsformanden i Aabenraa Sogn, Jens Peder Poulsen fra den grundtvigske liste, genopstiller ikke denne gang, men det skyldes ikke de mange opstillings- lister og det varierede kirkelige udbud.

”Det har jeg det udmærket med, og jeg vil håbe, at flere sogne i Danmark har samme tradition for afstemningsvalg. Vi har forskellig teologi repræsenteret på listerne, og det har vi haft i mange år. Som formand har det for mig været en vigtig opgave at dele sol og vind lige i menighedsrådet, selvom der selvfølgelig kan være delte meninger om det, alt efter hvilken liste man er valgt på. Men vi har respekt for hinandens syn på folkekirke og holdninger, selvom vi da ind imellem er uenige,” siger Jens Peder Poulsen om sognet, der har omkring 16.500 danske og tyske sognebørn samt tre kirker.

I forvejen er der knyttet fire gospelkor for forskellige aldersklasser til Aabenraa Sogn. Den nye gospelliste i sognet ønsker mere gospel i sognets tre kirker. Til det siger Jens Peder Poulsen:

”I menighedsrådet tager vi højde for, at der er et vist budget til de aktiviteter, der findes i forvejen. Dermed er der på nuværende tidspunkt en bestemt økonomisk grænse. Så er det nødvendigvis sådan, at vil vi udvide aktiviteterne med nye, må andre nødvendigvis falde væk. Vi kan ikke bare lave et gospelkor mere, det kræver energi, lønnet mandskab og mere til. Jeg ved, at flertallet i det nuværende menighedsråd ikke synes, at det er en god idé at prioritere for eksempel gospelmusik mere på bekostning af nogle af de andre aktiviteter, vi har,” siger Jens Peder Poulsen.

Der er seks præster i sognet, hvoraf en tager sig af det tyske mindretal i sognet. Sognepræst Jens Kvist har været ansat i sognet i 22 år og står på den grundtvigske linje. Han mener, at højmessen om søndagen er det væsentligste.

”Jeg må indrømme, at det er noget af et teologisk kludetæppe, vi har i Aabenraa Sogn. Men jeg får lov til at arbejde efter den grundtvigske teologi, jeg repræsenterer, og bliver ikke blandet ind i resten af sognets aktivisme. Jeg holder mine prædikener i Sct. Jørgens Kirke, som jeg indtil videre har kaldt gospelfri zone,” siger Jens Kvist.

Det var sognepræst Jørgen Jørgensen, som i 2011 inviterede korlederen ved Karlslunde Strandkirke syd for København, Torben S. Callesen, til Aabenraa for at etablere gospelsangen. Sammen har de efterhånden oprettet fire kor, som er et tilbud til alle aldersgrupper.

Jørgen Jørgensen er også formand for Menigheds- fakultetet i Aarhus og står som stiller for ”Nicolailisten – Kirke med hjerte, mund og hænder”. På listen er der blandt andet kandidater, som er eller har været engageret i KFUM og KFUK, Luthersk Mission og Missionsforbundet.

”Jeg befinder mig storartet med det brogede kirkeliv og har ingen problemer i den retning. Der er arbejde nok, og vi behøver ikke at tage det fra hinanden, og det har der også været tradition for ikke at gøre. Det er klart, at den grundtvigske liste med sit flertal i menighedsrådet har været dominerende i menighedsrådsarbejdet, og hvad de vil, det får de jo. Derfor er der nogle, som rumsterer lidt for at være i opposition til det,” siger Jørgen Jørgensen.

Ved sidste valg var der godt 1700 fra det store sogn, som gik til stemmeurnerne, svarende til lidt under 20 i stemmeprocent. Selvom Aabenraa ikke er præget af en specielt høj kirkegang, så ligger det kirkelige engagement pænt over den gennemsnitlige stemmeprocent for hele landet på 15.

Direktør Oluf Tore Lauridsen, der er en af listens spidskandidater, svarer:

Hvorfor opstiller I en gospelliste til menighedsrådsvalget?

Der er tre kirker i sognet, og der kommer cirka 45 mennesker pr. gudstjeneste. Vi har 220 medlemmer i sammenslutningen GospelFamily med fire kor, der har tilknytning til sognet, og udgør dermed den samme mængde mennesker. Hvorfor så ikke have en stemme i menighedsrådet?

Kirken har allerede gospelgudstjenester og fire kor. Er det ikke nok?

Hvis man, for at bruge en bibelsk analogi, kan fange fire gange så mange fisk ved at give en bestemt fiskekutter en stærkere motor og bedre net, så kan det give stof til eftertanke, at man hellere vil bruge 10 gange så mange ressourcer på supertrawleren. Budskabet er det samme, kirken er den samme, men indpakningen er en anden. En anden form for gudstjeneste, som formår at skabe en glæde og engagement i kirken, som vi ikke har set før. Gospel er så utrolig meget mere end sang.