Brejning er et af de steder, hvor præstegården er nedlagt: ”Jeg tror, den udvikling er naturlig”

Når knap hver sjette danske præstebolig på 10 år er blevet nedlagt, er det et kulturelt tab, lyder kritik. I vestjyske Brejning har man i stedet flyttet alle aktiviteter over i det lokale kirkecenter

Den tidligere præstegård i Brejning nær Ringkøbing er fra 1904 og blev i 2013 solgt til en blomsterhandler. –
Den tidligere præstegård i Brejning nær Ringkøbing er fra 1904 og blev i 2013 solgt til en blomsterhandler. – Foto: Zentuvo/EDC Videbæk

Det var et udslag af ”sund fornuft”, da man i Brejning i 2013 besluttede at sælge den lokale præstegård. Præsten blev gift med en landmand i samme sogn, og det var derfor naturligt, at hun ikke boede i den lokale tjenestebolig, men på deres fælles gård.

Præstegården fra 1904, som blev solgt til en blomsterhandler, skriver sig ind i statistikken over de i alt 269 præstegårde ud af 1763, der er blevet nedlagt fra 2006 til 2016. Det er en kulturarv, som går tabt, når så mange præsteboliger tages ud af brug, kan man læse på forsiden af Kristeligt Dagblad i dag.

Men i Brejning ønskede man ikke at bruge penge på at holde et hus ved lige, som ikke længere blev brugt, og man ville heller ikke leje det ud. Det fortæller Mette Strøm, der er menighedsrådsmedlem i den vestjyske landsby nær Ringkøbing.

”I stedet besluttede vi, at vi, når vi engang skal ansætte en ny præst, vil holde fast i vores krav om bopælspligt i sognet. Og hvis det er nødvendigt, vil vi på det tidspunkt købe en ny præstebolig,” siger hun og tilføjer, at beslutningen ikke medførte store sværdslag lokalt.

Med salget af præstegården mistede man dog præstens kirkekontor. Det blev derfor flyttet til en ny tilbygning til kirkecenteret i byen, hvor de lokale konfirmander allerede gennem 10 år var blevet undervist, og hvor sognets andre aktiviteter havde til huse.

Hvilke overvejelser gjorde I jer om præstegårdens væsentlighed som kulturarv og samlingssted, som I nu ville miste?

”Præstegården havde længe ikke været et samlingspunkt, så derfor har vi ikke oplevet konsekvenser for sognelivet ved at sælge den,” siger Mette Strøm.

Det samme oplever sognepræst Anne Hillgaard. Faktisk mener hun, at sognelivet har vundet ved, at præstegården blev nedlagt.

”Nu har vi alt samlet i ét hus lige ved siden af kirken. Alle færdes frit ud og ind ad dørene uden at bekymre sig om privatlivets fred. Jeg tilbringer rigtig mange timer på mit nye præstekontor, og der er mange, som kigger forbi,” siger hun.

Præsteforeningen peger på, at det kan få konsekvenser for folkekirkens lokale forankring, at så mange tjenesteboliger nedlægges. Hvad mener du om det, Mette Strøm?

”Jeg tror, den udvikling er naturlig. Læreren bor jo heller ikke i sammenhæng med skolen længere.”