Prøv avisen

I døden er alle lige

De i alt 43 afdelinger på Mariebjerg Kirkegård, der netop er udpeget som et af Danmarks 12 vigtigste arkitektoniske værker, tilstræber tilsammen at udgøre det samlede danske naturlandskab. -- Foto: Casper Balslev.

Landskabsarkitektur og teologiske udtryk kædes originalt sammen på Mariebjerg Kirkegård i Gentofte

Umiddelbart ligner kirkegården et stort grønt regneark. Placeret i en skovlysning med masser af høje træer. En godt fem meter høj og kraftig stedsegrøn takshæk har delt kirkegården op i 40 næsten snorlige og adskilte rektangler. Og det er netop her, kirkegården gemmer på 40 overraskelser. Det eneste brud på den skarpe symmetri er de to såkaldte urnedale og en fælles urnegrav.

– Ved første øjekast virker Mariebjerg Kirkegård paradoksalt nok temmelig steril og mindre interessant end mange andre kirkegårde, og måske endda lidt skuffende. Det skyldes, at Mariebjerg Kirkegård bruger helt andre virkemidler end de fleste andre kirkegårde herhjemme og i udlandet, siger kirkegårdsinspektør, skov- og landskabsingeniør Henning Uldal, leder af Gentofte kommunes fire kirkegårde.

Havearkitekt G.N. Brandt, som fik en særdeles alsidig og grundig havearkitektuddannelse i Danmark, Frankrig, Tyskland og England, er manden bag kirkegårdens enestående særpræg.

Hans ide med indretningen er på sin egen stille måde både uhyre beskeden og samtidig fantastisk, og repræsenterede ved indvielsen i 1936 et radikalt og fundamentalt opgør med de traditionelle tankegange samt "moden" inden for kirkegårdskultur og -indretning.

– Naturen i Danmark består i virkeligheden af en hel række meget forskellige landskaber. Grøftekanter, små blomsterenge, skovlysninger, natur- og læhegn, stengærder, marker, skove, bevoksede skråninger og mange andre forskellige typer natur, både i vild og i mere kultiveret udgave. Hver enkelt af disse mange naturtyper har G.N. Brandt så at sige "destilleret ud", og derefter puttet hver sin helt unikke naturtype ind i et separat afsnit. Kirkegårdens i alt 43 afdelinger tilstræber tilsammen at udgøre det danske naturlandskab, siger kirkegårdsinspektør Henning Uldal.

En række halvsmå, træstammegrå og ubehandlede trækors står midt iblandt de høje egetræer i kirkegårdens skovafdeling. Trækorsene er placeret i en helt almindelig skovbund, og forfalder gradvist i løbet af cirka 20år, som gravfreden varer. På visse kors er navnet helt ulæseligt på grund af solid mosbevoksning og vind og vejrs konstante biden i træet.

– I dette afsnit er det faktisk meningen, at korset til sidst skal gå i ét med naturen, ligesom menneskene. Hver enkelt af de oprindelige afsnit er fuldstændig gennemtænkt og gennemkomponeret af G.N. Brandt, som havde 10 år til at gå og pusle med detaljerne. I et andet afsnit, kaldet "Sekskanten", kommer man først igennem en mørk tunnel, og derefter pludselig ind i klart lys, hvor de døde ligger i en stor bikubeformet struktur.

– Kontrastvirkning er også et vigtigt element hos G.N. Brandt. Delegationer fra blandt andet Japan, Kina, USA og Europa besøger os flittigt for at studere, hvordan denne kirkegård er indrettet, siger Henning Uldal.

Fraværet af fornemmelsen af død er et andet af kirkegårdens særpræg.

– Vi har et børneafsnit, hvor der kun begraves børn. Alle børn kan gratis blive begravet her. I 1920'erne og 1930'erne ramte børnedød især de fattigere familier. G.N. Brandts og Gentofte Kommunes formål med et gratis børneafsnit var at give forældre uden ret mange penge mulighed for at give deres børn en værdig begravelse. Og samtidig at give forældrene en fornemmelse af, at deres barn ikke var alene, men blandt andre børn, siger Henning Uldal.

På børneafdelingen finder man dette digt på en gravsten:

En lille engel

Til os kom

Bar sit kors

og vendte om

Digteren og forfatteren Dan Turél læste digtet på gravstenen under et af sine hyppige besøg på kirkegården, da han som dreng voksede op i nabolaget. Digtet er gengivet i hans bog "Vangede billeder"

Hver enkelt af de 43 afsnit på Mariebjerg Kirkegård er servitutbelagt helt ned i detaljen og tillader for en del afdelingers vedkommende i øvrigt kun ganske få og minimale tilføjelser og justeringer ved et gravsted, idet hvert afsnits karakteristiske særpræg og egenart ellers risikerer at gå tabt.

I disse afdelinger er det vigtigt, at det individuelle præg underkaster sig det fælles præg.

Dermed er der heller ikke mulighed for en individuel markering af det enkelte menneskes skæbne eller det liv, der har været levet.

– Der tales så meget om, at vi er lige i døden, men mange gravsteder er jo reelt ofte et udtryk for det absolut modsatte. G.N. Brandts ide var at gøre alvor af tanken om, at vi netop er lige i døden. Han fastlagde derfor en række servitutter, der også har som formål at stille de døde på en omtrent lige fod, siger kirkegårdsinspektør Henning Uldal.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

MARIEBJERG KIRKEGÅRD

Blev anlagt over en 10-årig periode af Danmarks førende havearkitekt Gudmund Nyeland Brandt, som var ekstern lektor i havekunst på Kunstakademiet 1924-1940. Kirkegården blev indviet i 1936, og anses som Brandts absolutte hovedværk.

Kirkegården består af cirka 40 mindre kirkegårde, som hver fremviser et karakteristisk særpræg fra den danske natur.

Hvert enkelt afsnit i kirkegården er specielt servitutbelagt med henblik på at bevare afsnittets specielle karakteristika.

Kirkegården tager imod alle, det vil sige blandt andet udenbys døde, ateister, hinduer, buddhister, muslimer med mere Der er for øjeblikket venteliste på godt fem år, da kirkegården primært benyttes af borgere i Gentofte Kommune og de omliggende kommuner og tillige søges aktivt af mange folk fra andre landsdele.

Kirkegården lukker aldrig, og kan besøges døgnet rundt, året rundt. Der er ingen belysning om natten på kirkegården.