Prøv avisen

Kirker er blevet omdannet til moskéer i århundreder

Der blev rullet gulvtæpper ud i onsdags i Hagia Sophia som forberedelse til den historiske fredagsbøn i dag. Under selve bønnen vil flere kristne mosaikker blive dækket til af gardiner, da de er i bederetningen. – Foto: Religious Affairs Directorate/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hagia Sophia er ikke den eneste tidligere kirke, som gennem tiden er blevet omdannet til moské. På den ene side kan genbrug af religiøse bygninger sikre, at de bevares, men oftest er det en magtdemonstration, der kan få store konsekvenser, siger eksperter

De ældgamle mosaikker af Jomfru Maria og ærkeenglen Gabriel vil blive skjult bag gardiner, når der i dag for første gang i over 85 år bliver kaldt til fredagsbøn fra Stormoskéen Ayasofya i Istanbul, bedre kendt som Hagia Sophia. Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har kaldt genetableringen af moskéen ”en forløber for al-Aqsas befrielse” og ”en håbets flamme for verdens undertrykte”. Og så har han sagt, at ”Hagia Sophias genopstandelse er et udtryk for, at den tyrkiske nation som muslimer og mennesker har en ny vision for verden”.

Den imponerende bygning, der blev indviet i 537 som byzantisk katedral, blev omdannet til moske, da Osmannerne besejrede det kristne Østromerske rige. Den sekulære tyrkiske republik erklærede i 1934 Hagia Sophia et nationalt museum. Derfor bliver beslutningen, om at Hagia Sophia nu igen er blevet aktiv moské, af mange betragtet som et stærkt politisk og religiøst signal.

Historisk er der utallige eksempler på, at sejrherrer overtager de besejredes religiøse og historiske markører for at stadfæste deres magt. Det fortæller Carsten Paludan-Müller, der er tidligere direktør for Norsk Institutt for Kulturminneforskning (Niku) og ekspert i kulturarv i konflikter.

”Det er nærmest standard, at den, der erobrer et område, sætter sig på de vigtigste religiøse symboler og gør dem til sine. Man kan kalde det propaganda eller rekonstruktion af kulturarv. Det er også almindeligt, at magthavere konsoliderer deres magt ved at sætte den halve befolkning op imod den anden halvdel – som Erdogan, der bejler til sin muslimske vælgergruppe ved at såre sekulære tyrkere og de kristne,” siger han.

Som eksempel nævner Carsten Paludan-Müller Umayyademoskéen i Syriens hovedstad, Damaskus. Hver gang Damaskus blev erobret af nye herrer, blev bygningen, der oprindeligt var rejst af romerne som et jupitertempel tilpasset de nye tider. I 391 blev jupitertemplet til Johannes Døberens Katedral, og i 715 stod den efter ombygning klar som moské.

Men der er også undtagelser. Gravkirken i Jerusalem og Fødselskirken i Betlehem er de mest markante. I slutningen af 636 belejrede muslimske hære Jerusalem, men den kristne patriark Sophronius nægtede at overgive sig til dem. Han ville kun underkaste sig den øverste muslimske myndighed, kalif Umar ibn al-Khattab i Medina. Året efter kom kaliffen til Jerusalem og tog personligt imod Sophronius’ overgivelse. Til gengæld lovede kalif Umar at lade Gravkirken og Fødselskirken være i fred. En afgørelse, der stadfæstede, at når bogens folk, jøder og kristne, var loyale og betalte deres skat til det islamiske styre, havde de religionsfrihed og var beskyttede personer – det, der i sharia-lov kaldes dhimmi, forklarer Dror Zeevi, der er professor i Mellemøststudier på Ben Guron Universitetet i Beersheba, Israel.

”Islam anerkender både Moses og Jesus som profeter, og sharia definerer detaljeret reglerne for dhimmi. Opfylder de kravene, skal de og deres bedehuse beskyttes. Hvis de nægter at underkaste sig, hvis deres byer må tages med magt, eller hvis de gør oprør, må deres kirker ødelægges. Sandsynligvis besluttede kalif Umar at lade Jerusalems vigtigste kirke stå, fordi han anerkendte byens betydning for de kristne og gerne ville holde en vis balance. I Damaskus tog man katedralen, også det var politisk, og utallige kirker blev ødelagt, da islam bredte sig i det 7. århundrede,” siger Dror Zeevi.

Fra sejren i 1453 fortsatte Osmannerriget de islamiske erobringer, ødelagde utallige kirker og omdannede andre til moskéer. Sidste år skrev Dror Zeevi sammen med historiker Benny Morris bogen ”Det trediveårige folkemord” , der fastslår, hvordan tre regimer – den osmanniske sultan Abdul Hamid II, ungtyrkernes revolutionsregering og til sidst republikken Tyrkiets lands-fader Mustafa Kemal Atatürk – i perioden 1894 til 1924 systematisk dræbte og fordrev omkring fire millioner kristne for at gøre Tyrkiet muslimsk og homogent. I de år blev tusinder af kirker ødelagt, mange stod forladt, og en del blev moskéer.

Men netop genbrug kan være med til at bevare historiske bygninger, forklarer Belgin Turan Ozkaya, der underviser i arkitekturhistorie ved Middle East Technical University i Ankara.

”Hagia Sophia er blevet bevaret, netop fordi Mehmet II gjorde den til imperiets største moské,” siger hun med henvisning til sultanen, der efter sin erobring af Konstantinopel i 1400-tallet omdannede Hagia Sophia til moské for første gang.

Afgørelsen fra den øverste tyrkiske administrative domstol om igen at omdanne bygningen til moské ved at bruge Osmannerlove til at annullere en lov indført under den sekulære tyrkiske republik finder Belgin Turan Ozkaya skræmmende.

”Hvis tanken er at bruge dommen til at indføre kalifatet, er det det sekulære demokratis endeligt,” siger hun og tilføjer, at Hagia Sophia er kronen på værket i en trend, som har bredt sig i Tyrkiet over de seneste 20 år, siden det islamiske regeringsparti AKP kom til magten.

"I sortehavsbyen Trabzon gjorde osmannerne Hagia Sophia-kirken til moské. I 1964 blev bygningen, der har både romersk og armensk arkitektur, museum og fik en omfattende restaurering. Siden 2013 er den igen moské, og et lavt træloft skjuler dens smukke kuppel. Der er mange lignende eksempler,” siger Belgin Turan Ozkaya.

Også andre steder i verden sker det, at tidligere kirker omdannes til moskéer. Mindst 10 tyske kirker er i løbet af de senere år blevet omdannet til moskéer. Det drejer sig blandt andet om Kapernaumskirken i Hamborg, der i 2018 blev til Al Nour Moskéen. Også i Holland, Frankrig og USA er flere kirker blevet til moskéer.