Det er ikke alle amerikanske tendenser, der breder sig i Danmark, og det ser man tydeligt i juletiden.
I USA har julehilsner nemlig længe været en af de helt store værdikampe, fordi det blandt virksomheder, myndigheder og offentlige personer er blevet udbredt at udsende religionsneutrale hilsner for ikke at støde ikke-kristne minoriteter. I stedet for at skrive ”glædelig jul” bruger man udtryk som ”happy holidays” (glædelig højtid, red.), ”season’s gree-tings” (årstidshilsner, red.) eller noget tredje. Men det er udtryk for overdreven politisk korrekthed og en ”krig mod julen”, lyder det fra kritikere.
I den krig har der imidlertid ikke stået mange slag i Danmark, hvor den traditionelle hilsen ”glædelig jul” synes at være den suverænt dominerende. Bortset fra nogle få glimt ser tendensen med religionsneutrale julehilsner fra det offentlige i hvert fald ud til at være minimal.
De få glimt så man for omtrent 10 år siden, hvor flere kritiserede Udenrigsministeriet for at skrive ”happy holi-days” frem for ”merry christmas” (glædelig jul, red.) i sit julekort. Og i 2011 skrev daværende ligestillings- og kirkeminister fra De Radikale Manu Sareen ”season’s greetings” i sit julekort. Men de seneste år har der ikke være eksempler på dette.
Sognepræst og forfatter Sørine Gotfredsen mener, at fastholdelsen af de traditionelle julehilsner i Danmark har at gøre med en dansk debattradition, der gør, at visse tendenser får sværere ved at vinde frem.
”Jeg tror, at vi i Danmark har udviklet en modstandskraft over for visse af disse tendenser. Det skal vi takke debatten for samt vores vilje til gennem flere årtier at tale meget direkte om samfundsfænomener som for eksempel multikulturalisme,” siger hun.
Hun tilføjer, at der formentlig er åndshistoriske årsager til, at danskerne tager disse debatter og er skeptiske over for tendenser som religions-neutrale julehilsner.
”Danmark omtales ofte som et land, der har betrådt nogle stier før andre nationer i disse værdiopbrudstider. Jeg tror, det har at gøre med en selvopfattelse og samhørighedsfølelse, der ligger meget dybt i de fleste mennesker i dette land. Det har gjort os til et ret stædigt folk over for den multikulturelle tankegang, der ligger bag for eksempel ønsket om ikke at støde nogen ved at skrive glædelig jul. Men når det er sagt, er der bestemt også i dette land tegn på en vis tilpasning og angst for at støde folk med for tydelige kristne symboler,” siger hun.
Mens der kun er få tilfælde af julebudskaber uden jul i Danmark, fortsætter tendensen som en stor værdikamp i USA. Den var endda en del af Donald Trumps valgkamp op til præsidentvalget i 2016. Den nuværende præsident mener, at de religionsneutrale julehilsner er udtryk for politisk korrekthed, og han har svoret, at han aldrig ville benytte sig af andre udtryk end glædelig jul.
Debatten har i mindre grad sat sit præg på dansk erhvervsliv. Den svenske tøjkæde Weekday, som har butikker i Aarhus, Odense, Aalborg og København, kører for eksempel en decemberkampagne med navnet ”24 days of good stuff” fra den 1. til den 24. december. I kædens butiksvinduer informerer den om åbningstider i julen under overskriften ”holiday hours” (åbningstider i højtiden, red.). Men der er også danske virksomheder, der udelader julen fra deres reklamer i december. Modehuset Birger Christensen skriver eksempelvis ”happy holi-days” i et butiksvindue, mens modevirksomheden Samsøe & Samsøe bruger ”warm wishes” (varme ønsker, red.), ”merry merry” (glædelig glædelig, red.) og ”happy holi-days”.
Ifølge lektor emeritus i teologi Hans Raun Iversen er det ikke tilfældigt, at de religionsneutrale julehilsner findes i erhvervslivet, men ikke fra det offentlige.
”Det er kompliceret, fordi vi i Danmark både er førende i at gøre nationalisme mainstream og førende i sekularisme. Så opstår dilemmaet, for de to kolliderer i spørgsmålet om religion. På den ene side har man et ønske om at holde religion ude af det offentlige rum, og på den anden side er kristendommen blevet en stærk identitetsmarkør for danskhed ifølge mange politikere,” siger han.
Ministeriernes julekort er næppe udformet af politikere, tilføjer Hans Raun Iversen. Men de fleste medarbejdere i den offentlige administration er klar over, at en religionsneutral julehilsen vil vække modvilje hos mange politikere og måske fra deres egen minister:
”Min fornemmelse er, at de fleste medarbejdere i den offentlige administration er sekularister. Men nationalisme inklusive kristendom som politisk signal er trængt så meget ind hos dem, at de opgiver at forsøge at gøre julen religionsneutral. Så kan man som kristent menneske overveje, om man skal være glad for det, for jeg tror ikke, at det er et udtryk for, at danskerne er blevet mere kristne i deres små hjerterum.”