Prøv avisen
Troens øjeblik

Præst: I min tro betyder ordene alt

For præst i Den Danske Kirke i London Flemming Kloster Poulsen kom Grundtvigs udsagn om ordene som nøglen til menneskegåden til at spille en afgørende betydning i tiden efter terrorangrebet i Manchester i maj. Foto: Privatfoto

Præst i Den Danske Kirke i London Flemming Kloster Poulsen måtte slukke for tv, da han hørte en BBC-journalist i forbindelse med et terrorangreb sige, at ord bare var noget skidt

Mit troens øjeblik skete fem-seks dage efter terrorangrebet i Manchester i maj, hvor 22 unge mennesker blev slået ihjel på vej væk fra en popkoncert.

Det var sidst på aftenen, og jeg sad derhjemme og så tv, hvor hele sendefladen var fyldt med interviews og reportager om den terror, der var kommet til England for anden gang inden for kort tid. Allerede et par måneder før angrebet i Manchester havde en bil kørt flere fodgængere ihjel på broen ved Westminster i det centrale London, så efter flere år uden terror var England vågnet op.

Som leder af Den Danske Kirke i London havde jeg i de forgangne måneder også været involveret i, hvad vi som kirke kan gøre, når terroren rammer, for det står klart for os, at terroren nok desværre ikke stopper lige med det samme.

Det ramte mig derfor også voldsomt, da en yngre kvindelig tv-journalist fra BBC i forbindelse med dækningen af en mindehøjtidelighed fra Manchester sagde: ”Der er 22 døde, 22 unge mennesker, hvis liv lige var begyndt. Vi journalister siger normalt så meget, men sorgen er så stor, at her hører ordene op. For nu er ord bare noget skidt.” Eller crap, som hun sagde det på engelsk.

Bum – der stod tiden stille for mig, for jeg var så fundamentalt uenig med hende, at det blev et troens øjeblik for mig.

I min tro betyder ordene nemlig altid noget. Ja, der er situationer, hvor ord er det eneste, der duer og giver styrke. Jeg husker for eksempel en dødende læge hjemme i Danmark, der ellers ikke var særligt religiøst anlagt, men hvis kone og datter alligevel kaldte mig til hans dødsleje, hvor netop det at lyse velsignelsen, bede Fadervor og synge ”Hil dig, frelser og forsoner” gav mening og løftede alt det, der var så svært i afskedens stund.

For ord kan noget og måske især de ord, der står i Bibelen, litteraturen og poesien, hvor der tales et sprog, som kan give tilværelsen det vingefang, som er nødvendigt, når vi skal forstå, at 22 unge mennesker med livet foran sig bliver dræbt, for slet ikke at tale om, når vi efterfølgende skal hjælpe deres familier og venner med at finde en måde at leve videre på med sorgen og savnet.

Ordene er med Grundtvigs udsagn også ”nøglen til menneskegåden”, og hele kristendommens univers og praksis bygger på ordene og den betydning, vi giver dem, når vi bruger dem. Så nej, ord er ikke noget skidt. Ord har derimod en tårnhøj værdi, selvom de selvfølgelig kan slides ned og blive til meningsløse floskler, og måske især i internettets og medieverdenens overvældende flod kan ordene blive så mange og så misbrugte, at de bliver til ligegyldig støj, så måske var det bare det, BBC-journalisten mente.

Men den majaften måtte jeg alligevel slukke for fjernsynet for at sidde og sunde mig i mørket og stilheden, mens jeg blev mindet om, hvordan ordene som det eneste kan give perspektiv og række ud.