Prøv avisen

I mit miljø bliver det til tider religiøst ikke at tro

"Jeg tror nærmest, at jeg tvivler i alle livets forhold, det er vel nærmest blevet en form for praksis, som jeg udlever meget konkret. Men min tvivl er aldrig destruktiv og nedbrydende, for jeg har en forståelsesramme, der er større end mig og den verden, jeg lever i. Og den forståelsesramme er min kristne tro,” siger Jens Jonatan Steen, analysechef i tænketanken Cevea. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Tænketanken Ceveas analysechef, Jens Jonatan Steen, bærer en anti-hellig tro i sig, som han fik indpodet i sin barndoms grundtvigske hjem

Hvordan vil du beskrive din tro?

Jeg vil beskrive den som jordbunden, folkeligt forankret og virkelighedsnær. Den kan beskrives som anti-hellig, fordi jeg ikke på nogen måde er selvhævdende. Jeg gør mig ikke bedre end andre mennesker gennem min tro. Jeg er menneske først og kristen så, som N.F.S. Grundtvig beskrev det i digtet af samme navn. Det er igennem menneskelivet, at du kan og skal bekræfte kristenlivet og ikke omvendt. Det er en helt afgørende pointe.

LÆS OGSÅ: Skabelsen foregår lige nu og her

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

Jeg er vokset op i et religiøst troende hjem i præstegården i Sejling nær Silkeborg. Begge mine forældre var præster, og det grundtvigianske var omdrejningspunktet. Der var og er en meget praktisk orienteret tilgang til religion i min familie. Religionen og vores tro blev i min barndom udlevet gennem folkelivet og vores familie. Jeg havde en tæt kontakt til foreningslivet, til livet i konfirmandstuen og til det, der foregik i forsamlingshuset. Mine forældre videregav en følelse og opfattelse af, at troen og det fællesskab, som ligger i troen, ikke skal prædikes, men udøves. Den missionerende, den radikaliserede og hellige tro lå mine forældre meget fjernt. Og det er den tilgang, mine brødre og jeg er vokset op med.

Som præstesøn havde jeg det privilegium, at jeg kendte alle familierne i området min far og mor var præster i hver deres kirke og jeg tog ofte med ud, når mine forældre havde dåbs-, bryllups- og begravelsessamtaler. I den forbindelse er folkekirken, selvom den måske er under pres i dag, en vigtig og konstruktiv institution i det danske samfund. Det gjorde, at jeg fik et meget nært forhold til de mennesker, som boede i vores område. Jeg fik et direkte forhold til min næste, og det kom helt naturligt dét med at tage sig af og ære sin næste.

Hvad har udfordret din tro?

Min tro bliver udfordret, når jeg står i store overgangsfaser i livet, og når jeg mister nogen, der er tæt på. Min far døde, da jeg var 10 år. Det var udfordrende, men det har også gjort, at jeg netop har holdt fast i min tro. Da han døde, brugte jeg min tro til at give mig en vished og sikkerhed for, at han var kommet godt videre, der hvor han var.

I det daglige udfordrer min tro mig også. Jeg tror, fordi jeg tvivler, jeg tvivler, fordi jeg tror. For mig betyder netop de ord, at jeg lever i min tro. Troen er altid i mig og træder frem, så snart jeg får behov for den. Troen giver mig en sikkerhed for, at der findes noget, der er større end os mennesker. Det giver mig en sikkerhed og en tryghed og en mulighed for at tilgive og komme videre.

Hvad har formet den tro, du har i dag?

Min opvækst har haft en ekstremt stor betydning og påvirket mig meget. Men de lande, jeg har rejst i, og de trostilgange, jeg har mødt dér, har også formet min tro. Jeg har blandt andet oplevet megakirker i USA og troslivet i Mellemøsten. Begge steder udøver mange deres tro meget offensivt og eksplicit. Det har påvirket mig i forhold til, hvordan jeg selv lever med min egen tro.

Jeg bevæger mig i et venstreorienteret miljø, hvor man ikke taler meget om tro. Her bliver det til tider helt religiøst ikke at tro på noget, så Marx tanker om opium for folket står stadig stærkt. Men mødet med den netop dogmatiske tænkning og den mere ekstreme tro har kun fået mig til at stå stærkere på min egen tro. Jeg lever af den politiske debat og er en offentlig person, og i en række sammenhænge bliver det at have en tro set ned på. Mange har svært ved at anerkende, at jeg har en kristen tro, fordi de ikke kan få det til at harmonere med at have et politisk og analytisk job, som jeg har. De kan simpelthen ikke forstå, hvordan det hænger sammen, hvor det for mig netop giver mening, fordi min tro er en så naturlig del af mine valg og handlinger i livet.

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

Min tro består af nogle tankesæt, idéer, idealer og forestillinger om, hvordan verden hænger sammen, som er en naturlig del af mig, og som jeg derfor altid bærer med mig.

Jeg går alt for lidt i kirke, men dog mere end de obligatoriske gange. Men troen er der altid og kommer mest praktisk til udtryk, når jeg beder jeg fadervor eller har en indre samtale. Det er ikke ritualer og røgelsen, der er det afgørende for mig som kristen. Jeg har ikke brug for at rende rundt og slå korsets tegn. Min tro er noget, jeg lever i. Min tro kommer til udtryk gennem de handlinger og valg, jeg foretager i forhold til andre mennesker. Tilgiv din næste, er en sætning, der ofte lyder inde i mit hoved, og det kan være i en professionel politisk diskussion eller i forhold til familierelationer. Vi er mange, der har brug for at lære at tilgive andre og tilsvarende modtage tilgivelse. Livet må være uudholdeligt uden.

Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?

Grundtvig og grundtvigianismen gennemsyrer mit forhold til min tro. Han var den skæggede mand, der hang over min fars skrivebord, og som nu hænger over mit. Forhåbentlig vil han også hænge over mine børns skriveborde engang. Han er og har altid været en latent faktor i den måde, som jeg og min familie lever på. I takt med, at jeg får en større forståelse for Grundtvig, kan jeg se ham endnu tydeligere i den måde, som jeg selv lever på i dag. Og så Grundtvigs retoriske spørgsmål Er lyset for de lærde blot?, der blandt andet handlede om hans opgør med det stærkt opdelte almuesamfund, lader jeg mig også inspirere af i mit politiske virke: Vi skal netop have et samfund, hvor alle er repræsenteret i den politiske debat, og hvor alle får mulighed for at udøve indflydelse. Ligesom tro ikke kun er for de hellige, er viden og indsigt i samfundsforhold heller ikke kun for de økonomisk velstillede eller uddannede.

Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?

Fra mine forældre har jeg hentet mange gode råd langtfra åndelige alle sammen, men det, jeg i disse år lægger mest vægt på, er nok min mors kloge ord, der lyder: Jeg tror, fordi jeg tvivler. Jeg tvivler, fordi jeg tror. Jeg tror nærmest, at jeg tvivler i alle livets forhold, det er vel nærmest blevet en form for praksis, som jeg udlever meget konkret. Men min tvivl er aldrig destruktiv og nedbrydende, for jeg har en forståelsesramme, der er større end mig og den verden, jeg lever i. Og den forståelsesramme er min kristne tro.