Hvordan vil du beskrive din tro?
Det er en slags juleaftenkristendom med min egen tillægstro. For jeg tror også på reinkarnation, hvilket man i min opfattelse sagtens kan gøre samtidig med, at man er medlem af folkekirken. Min søn og jeg har nogle gange lavet sjov med, at vi til den tid kunne holde en kæmpestor begravelsesfest, hvis vi havde meldt os ud af folkekirken og i stedet sat de sparede skattekroner ind på en særlig konto.
Men i virkeligheden har jeg aldrig overvejet at melde mig ud af folkekirken, for det er mine rødder og mit ståsted, i hvert fald i denne inkarnation. For jeg tror, at livet – ligesom solens stråler – er centreret i en planet, hvorfra livsstråler rammer os, og når vi dør, går de videre til andre og andet, der har brug for liv. Så også på den måde bliver vi genfødt, og jeg kan godt lide, at livsstjernen, som jeg kalder den åndelige kraft i universet, er et sted deroppe.
Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?
Jeg har boet i Nordjylland i mere end 50 år, men er vokset op på Midtsjælland i lille Ulstrup, der ligger tæt på Store Merløse. Her havde mine forældre en gård, som efter datidens forhold var stor, da den var på 40 tønder land. Men selvom man siger, at bønder og kristendom altid har hørt sammen, så passer det ikke på os, selvom vi som små børn altid bad Fadervor, før vi skulle sove. Vi er også blevet døbt og konfirmeret, ligesom vi var i kirke juleaften, men jeg husker ikke, at vi gik i kirke på andre tidspunkter end i forbindelse med netop jul, dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.
Vi læste heller ikke i hverken Bibelen eller andre kristne bøger, ikke i min nære familie i hvert fald. For min far havde nogle kusiner, som i familien blev kaldt for de hellige, fordi de gik noget mere op i kirke og tro, men stik imod hvad man måske kunne forvente, var der ikke noget nedsættende i omtalen af dem som de hellige. De var også med til fester og samvær på lige fod med resten af familien, så der var en stor rummelighed, der gik begge veje, præcis som jeg oplever det i det lille lokalsamfund, hvor jeg bor nu – og hvor vi alle sammen går til julegudstjeneste oppe hos provsten, også ateister og medlemmer af andre trossamfund.
Hvad har udfordret din tro?
Det har de mennesker, der i kristendommens navn bliver fordømmende over for andre religioner, samt når religionen får overtaget i konflikter mellem mennesker. Jeg rejste for eksempel rundt på Balkan flere gange omkring år 2000 for at skrive nye skolebøger om de enkelte delstater fra det tidligere Jugoslavien, der var blevet selvstændige lande, hvilket betød, at forlaget Alinea havde brug for materiale til serien om ”Det ny Europa”.
På de rejser oplevede jeg, hvordan de enkelte folkeslag ikke længere omtalte hinanden som bosniere, kroatere eller serbere. Nu var der i stedet tale om muslimer, kristne og ortodokse, hvilket var dybt beskæmmende og et skoleeksempel på, hvordan religion som kim til krige godt kan få tvivlen til at vise sig. Men vi ser det også andre steder som i Nordirland og på hjemmebanen i Danmark, hvor muslimerne er blevet vores svar på sorte amerikanere, der mødes af fordomme og bliver brugt som syndebukke.
Hvad har formet den tro, du har i dag?
Det er nok mødet med forskellige religioner som islam, hinduisme og buddhisme, der har givet mig eftertænksomhed i forhold til min egen private tro og den kristendom, som jeg har lært og oplevet som dansker, og som udover det kulturelle ståsted handler om liberalisme i betydningen frihed og frisind. For der er så mange rigtige synspunkter i alle religioner, der på en eller anden måde godt kunne passes ind i det, som jeg ønsker at tro på. Jeg har for eksempel rejst meget i Indien og mødt mange forskellige mennesker, som har bidraget til min tro. Blandt andre tibetaneren Lakha Lama, som tror på reinkarnation og er med i min bog ”Hvor flyver sjælen hen?” om begravelseskulturerne og deres forandring.
Jeg er i det hele taget meget glad for Indien, som også er det land, hvor jeg flere gange har oplevet at kende steder, som jeg kommer til, selvom jeg ikke har været der før – i hvert fald ikke i dette liv. Jeg er derfor også helt overbevist om, at jeg har været inder i et tidligere liv, men hvem jeg var mere konkret, og hvornår jeg levede, har jeg ikke en erindring om.
Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?
Jeg prøver ikke at være fordømmende i forhold til religion, race og seksualitet. For mig handler det grundlæggende om at være det, der med ét ord hedder ordentlig. For som der står i Grundloven, så er alle mennesker født lige, og at én gør noget forkert, stempler ikke alle i samme gruppe og inden for samme religion. Jeg kan for eksempel slet ikke have, når en politiker står på Folketingets talerstol og bruger kristendommen som et politisk redskab til at lægge en hel religion for had, som det sker med islam i denne tid. Politikerne burde i stedet sikre rammerne, så alle frit kan udøve deres tro.
Det er så en anden sag, at islam måske kan trænge til en revurdering. Mange muslimske traditioner har således en naturlig forklaring som for eksempel flerkoneri, der blev indført i en tid, hvor der var mangel på mænd på grund af krig. Men hovedsagen er, at vi alle sammen skal være her, og at det er en opgave for alle at møde menneskene, som de er, så vi kan leve frit uden at pådutte andre vores egen tro.
Hvem er forbilledet for dig i eksistentielle spørgsmål?
Det er en kvinde, som jeg mødte for mange år siden, der hed Anna Viking, og som var gift med den teosofiske biskop i Skandinavien Otto Viking. Hun havde tidligere været en feteret skolerytterske i forskellige europæiske cirkusser, men boede nu uden for Nakskov, hvor jeg arbejdede som journalist, da jeg var ung. Anna Viking talte sjældent om sin tro, men hele hendes livsholdning viste, at den var der, og for mig var der en kobling mellem troen og hendes ro og menneskesyn, som var forbilledlig.
Jeg var så heldig at blive en del af en gruppe kvinder, som kom i hendes hjem og sad foran pejsen og spiste hjemmebagt rugbrød, mens vi delte tanker om livet og verden. Det vil sige, jeg sad vist mest og sugede til mig, når de ældre kvinder med Anna Viking i spidsen talte om deres liv, drømme og planer, for der var en livsvisdom og en måde at tage verden og menneskene ind på, som gjorde et dybt indtryk på mig. Jeg ved godt, at mange sagde, at der foregik okkulte ting hos Anna og Otto Viking, og at de blandt andet om aftenen havde seancer med kontakt til afdøde sjæle, men det oplevede jeg aldrig.
Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?
Inderne er meget gæstfrie, så da jeg kom til den gamle danske by Serampore for nogle år siden, blev jeg inviteret hjem til den nu afdøde kristne og indiske professor på fakultetet for religion på universitetet i Serampore Yisu Das Tiwari. Professoren beskrev med et eneste ord, hvad der bandt de forskellige religioner sammen: Næstekærlighed. For essensen af alle religioner er den samme. Vi har blot forskellige døre ind til Gud, var hans holdning.