Prøv avisen
Spørgsmål&svar

Menighedsråd mangler kvalificerede ansøgere

Fem præster er til ordination i Helsingør Domkirke. Der argumenteres i kirkelige kredse for, at der vil mangle ordinerede præster i fremtiden. Men ikke alle er enige. – Foto: Ritzau Scanpix

Hvordan kan der være mangel på præster, når der i gennemsnit er 8,5 ansøgere pr. opslåede stilling? Kristeligt Dagblad har spurgt Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd og en del af udvalget bag en ny betænkning

En udokumenteret påstand eller den skinbarlige virkelighed? Spørgsmålet har svirret i folkekirken i noget tid om, hvor sikker man egentlig kan være på, at der inden længe kommer til at mangle præster. Det er blot en god måneds tid siden, at teologistudiet ved Aarhus Universitet efterlyste dokumentation for, at der faktisk er behov for at uddanne flere teologer. Og i gårsdagens udgave af Kristeligt Dagblad rejste teologiprofessor emeritus Steffen Kjeldgaard-Pedersen tvivl om, at det skulle være nødvendigt at tillade ikke-teologiske kandidater at søge præstestillinger, som forslaget lyder i en ny betænkning fra Kirkeministeriets ”Udvalget om præstemangel”.

Kristeligt Dagblad har derfor spurgt Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, og en del af udvalget bag betænkningen, hvor stort et problem præstemanglen egentlig er.

Hvor stort et problem er præstemanglen?

Hvis vi ser på det lige nu og her, er det nok snarere et fordelingsproblem end et egentligt mangelproblem med kandidater. Men hvis tendensen fortsætter med færre teologiske kandidater og lavere søgning til Pastoralseminariet, kan der også komme en egentlig præstemangel, og vi kan allerede nu se, at der er menighedsråd, der ikke får nok kvalificerede ansøgere til præstestillingerne.

Hvor mange præster kommer der til at mangle om 10 år?

Det kan vi ikke give et klart bud på. Men det er meget illustrativt at se på, hvordan aldersfordelingen på præster flytter sig. Præsterne er generelt blevet ældre. Så vi har et problem med, at en større og større andel rykker frem mod pensionsalderen, uden at der bliver uddannet nok kandidater til at erstatte dem. Og så kommer man uundgåeligt til at mangle præster, hvis man ikke gør noget.

I peger på en række faktorer, der spiller ind på en kommende præstemangel. Hvad vil du sige er den største udfordring?

Man kan dårligt fremhæve ét element. Jeg tror, at vi må erkende, at vi har at gøre med en ret kompleks problemstilling, der både hænger sammen med, hvor mange der søger ind på teologistudierne, hvor mange der gennemfører, hvor mange der derefter vil være præster i folkekirken, hvor mange der gerne vil søge stilling uden for de store byer og så videre.

I skriver, at der i gennemsnit kommer 8,5 ansøgere til opslåede præstestillinger. At dømme ud fra det tal lader det da ikke til, at der er en præstemangel?

Der skal man huske på, at gennemsnittet fordeler sig uhyre skævt ud over landet. Der er steder, hvor man ender med at konstatere, at der ikke har været tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgere at vælge imellem, så stillingen må genopslås. Antallet af genopslåede stillinger er steget de seneste år. Gennemsnittet af ansøgere dækker også over, at nogle af de meget attraktive embeder typisk tæt på studiestederne i byerne får rigtig mange ansøgere.

Når du siger, at det kan knibe med at få nok kvalificerede ansøgere, kan man få tanken, at præstemanglen også handler om, at menighedsrådene er blevet mere kræsne?

Vi har nok desværre at gøre med en blanding af rigtig mange forskellige faktorer. Menighedsrådene leder efter præster, der passer til de opgaver og udfordringer, der er i det specifikke sogn. Det kræver et reelt udvalg af kandidater for at finde en person, der matcher stillingens krav og menighedsrådets forventninger.

I nævner selv kandidaternes egnethed i betænkningen som et af de forhold, der kan spille ind på præstemanglen. Er der et problem med kvalitetsniveauet hos kandidaterne?

Det kommer an på, hvad man forstår ved kvalitet. For stort set alle ansøgere lever op til de formelle uddannelseskrav med en teologisk kandidatgrad. Men der kan være andre forhold, der gør sig gældende i forhold til, om en kandidat er egnet til en stilling. Der er meget store forskelle på, hvad man søger rundtom i sognene, og det handler om mere end bare kandidaternes teologiske retning. Der kan være stor forskel på de specifikke krav, der stilles til en præst i sogn med mange aktiviteter eller til en præst i et landsogn.

Du siger, at det handler om at udvise rettidig omhu. Man kunne også spørge modsat, om man har forsømt at vise rettidig omhu, siden man i dag ikke får nok kvalificerede ansøgere til præstestillingerne?

Man kan altid diskutere, hvor hurtigt man skal sætte ind, når man konstaterer, at et problem er ved at udvikle sig. Nu var tiden moden til, at tilstrækkeligt mange aktører i folkekirken kunne se, at det her var et spørgsmål, der skulle tages alvorligt.