I oldkirken var kærlighed rangordnet

For 2000 år siden havde Jesu disciple en klar opfattelse af, at nogle former for kærlighed var bedre end andre. Det får man et indblik i, hvis man læser den tekst, der prædikes over i landets kirker denne søndag, siger professor

Jesus spørger Peter, om han elsker ham på denne illustration, der er udarbejdet i kobber af hollandske Pieter H. Schut i 1739. – Foto: Historisches Auge/Akg-Images/Ritzau Scanpix.
Jesus spørger Peter, om han elsker ham på denne illustration, der er udarbejdet i kobber af hollandske Pieter H. Schut i 1739. – Foto: Historisches Auge/Akg-Images/Ritzau Scanpix.

Forestil dig, at du spurgte nogen, om de elskede dig, og fik svaret: ”Jeg har dig kær.”

Ville du blive skuffet? Måske. For i dag er der en generel opfattelse af, at nogle kærlighedserklæringer er større og mere betydningsfulde end andre. Og sådan forholdt det sig faktisk også for knap 2000 år siden. Det fremgår blandt andet af den tekst, der prædikes over i landets kirker denne søndag. I den spørger Jesus flere gange disciplen Simon Peter, om han elsker ham, og som svar får han hver gang ordene: ”Du ved, at jeg har dig kær.”

Hvis man læser søndagens tekst på originalsproget, giver den et indblik i den forståelse af kærlighed, der herskede i oldkirken. Det siger Kurt Christensen, der er professor på Menighedsfakultetet i Aarhus.

”Hvis man ser på søndagens tekst, er det jo først og fremmest bemærkelsesværdigt, at det ikke er Simon Peters tro, som Jesus spørger ind til, men hans kærlighed. Han siger ikke, ’tror du på mig?’, men ’elsker du mig?’, hvilket der må være en pointe i. Derudover har de første kristne, der dengang hørte teksten på græsk, kunnet notere sig, at Jesus og Simon Peter brugte forskellige kærlighedsbegreber,” siger han.

Kort fortalt er der ifølge Kurt Christensen tre primære begreber for kærlighed på græsk, som er et af de sprog, Bibelen oprindeligt blev skrevet på. Det ene og mindst forekommende i Bibelen er eros, som dækker over lidenskab, erotik og begær. Det andet er philia, som beskriver den omsorgsfulde kærlighed i et venskab eller slægtskab. Og det tredje er agape, som er den rene og umotiverede kærlighed.

”Når Jesus de to første gange i søndagens tekst spørger, om Simon Peter elsker ham, bruger han udtrykket agape. Og Simon Peter svarer ganske overraskende tilbage med philia – det, som er oversat til ’jeg har dig kær’. Han vælger altså det mindre ambitiøse og prætentiøse begreb for kærlighed,” siger Kurt Christensen.

Hvad Simon Peters ordvalg skyldes, kan man finde forskellige bud på, siger Kurt Christensen. Men der er ifølge ham ingen tvivl om, at agape ses som den vigtigste form for kærlighed blandt kristne.

”Når der i Første Johannesbrev står, at Gud er kærlighed, så var det også agape, der blev brugt på græsk. Samme ord bruges til at beskrive, at Gud elskede verden så meget, at han sendte sin søn. Agape er altså Guds kærlige sindelag og målestokken for den kærlighed, som kristne skal efterleve og vise til hinanden og verden i øvrigt,” siger han.

På dansk bruges ordet næstekærlighed også om agape. Af samme grund blev agape ofte forbundet med handling.

”Det, at Gud sendte Jesus til at være hyrde og martyr, er jo kærlighed omsat til handling i yderste konsekvens. Men vi finder budskabet om, at kærlige følelser skal omsættes til konkret handling flere steder i Det Nye Testamente. For eksempel i lignelsen om den barmhjertige samaritaner,” siger Kurt Christensen og tilføjer, at dette også kommer til udtryk i søndagens tekst.

”Her siger Jesus, at Simon Peter skal vogte hans får. Hvis han virkelig mener, at han elsker ham, så må han altså omsætte det til handling.”