Når en konge for 2000 år siden skulle møde sit folk, skulle der gerne gøres noget særligt ud af det. Hans ankomst måtte ske med pomp og pragt, så pøbelen allerede dér blev overbevist om hans storhed og magt, og hvis han ankom ridende, skulle det være på en stor og flot hest.
Et æsel ville en konge i hvert fald ikke komme ridende på dengang. Men det var ikke desto mindre det dyr, som Jesus – ”jødernes konge” – valgte, da han red ind i Jerusalem ifølge den bibeltekst, der læses højt i landets kirker denne søndag. Og det var kontroversielt, siger Carsten Vang, der er lektor i teologi ved Menighedsfakultetet i Aarhus.
”En konge ville aldrig ride på et æsel, for det var bondens dyr, der sled og slæbte dagen igennem. Det var et skattet arbejdsdyr på nytestamentlig tid. Men det var også et dyr, man i visse sammenhænge så ned på, og der var ikke nogen prestige i at komme anstigende på et æsel,” siger han.
I alle fire evangelier kan man læse historien om Jesus, der red ind i Jerusalem på et æsel. Men ellers optræder æsler stort set ikke i Det Nye Testamente. Det gør de til gengæld i Det Gamle Testamente, hvor man ifølge Carsten Vang finder dem ”overalt”.
”I hele Mellemøsten og Middelhavsregionen var æslet den almindelige bondes træk- og pakdyr. Det blev brugt på marken sammen med okserne til at trække ploven, og man fragtede sække med korn og vindruer på dets ryg. Hvor heste var ret ubehjælpelige i det tørre klima og let kunne komme til skade i det svære terræn med klipper, kunne æsler stå fast på skråninger med en stor byrde på ryggen,” siger han og tilføjer, at æsler i sin tid også blev brugt som ridedyr. ”Det gjaldt både for almindelige og velstående mennesker. I Det Gamle Testamente kan vi blandt andet læse, at patriarker som Abraham, Jakob og Josef og hans brødre red på æsler, selvom de ikke var behagelige at ride på.”
Efterhånden kom heste dog også til at fylde mere. Men de blev som udgangspunkt kun brugt af konger og til krig.
Israelitterne begyndte først at anvende heste omkring år 1000 f.Kr. på kong Davids tid. Den jødiske konge brugte selv æsler eller muldyr, som er en krydsning af æsel og hest, men hans sønner begyndte at se fordelene i at anskaffe sig heste.
”Davids søn Absalom begyndte at stikke næsen i sky og se sig selv som den næste konge, og derfor anskaffede han sig heste og vogne for at blive set som en konge og dyrke det elitære. For hestene var sejrherrens dyr og blev et symbol på kongens værdighed og magt,” siger Carsten Vang og tilføjer, at konger dengang også gav heste i gave til andre konger.
Når Jesus, der egentlig skulle fremstilles som jødernes konge, alligevel ankom til Jerusalem på et æsel, så skyldtes det ifølge Carsten Vang de profetier, der var i Det Gamle Testamente om, at Guds udsendte skulle komme ridende på netop det dyr. I Talmud, som er en samling af rabbineres tolkninger af jødiske love, står der blandt andet, at Israels Messias ville komme på himlens skyer, hvis Israel havde gjort sig fortjent til det.
Men hvis Israel ingen fortjeneste havde, ville deres Messias i stedet komme ridende på et æsel.
Derudover var valget af et æsel også meget symbolsk for den leder, Jesus skulle være.
”At komme ridende på et æsel var at give afkald på ethvert ydre magtsymbol og på ære og værdighed. Den, der kom ridende på et æsel, var ingenting andet end en simpel bonde. Når man sad på et æsel, var man i øjenhøjde med folk, og det var derfor kun den jævne mand, der ville ride på æsler. Så Jesus gik bevidst imod enhver form for kongelig magtdemonstration i datiden,” siger Carsten Vang.