Hvide kjoler klumper over flyverdragter og vinterjakker på over 200 børn. Andre har opgivet kampen med klæderne og har trukket røde og lilla jakker over sig, og kun et hvidt skørt anes. Elektriske lys med plastic størknet i dryp afslører dog, at et luciaoptog er i gang. Gennem Køges gågade trisser rækken af sted. Knap 500 meter er der til Torvet, og de er hurtigt tilbagelagt. For vinden bider, og regnen siler, så handlende gemmer sig under butikkernes markiser.
I morgen er det luciadag, og landet over fejres den oprindeligt katolske helgendag med optog. Lucia betyder lys, og derfor blev dagen også brugt til at fejre lysets genkomst den 13. december, som efter den gamle julianske kalender var årets længste nat. I 1700 blev kalenderen ændret, og traditionen døde alle andre steder end i Vestsverige. Det var også her, at luciaoptoget med en lysende brud opstod i 1800-tallet, og den tradition kom til Danmark i 1944.
Nu er der gået konkurrence i den svenske tradition. Sidste år blev børnene fra Køges institutioner optaget i Børnenes Rekordbog med Danmarks største luciaoptog. 223 børn blev talt op, noteret og indskrevet. I år er der flere andre luciaoptog, der vil være det største. Måløv, Fjerritslev og Tivoli i København har for eksempel annonceret deres forsøg.
Børnene fra Køges institutioner stiller sig op i rækker, efterhånden som de tikker ind på Torvet. De sidste spagfærdige og lyse stemmer dør ujævnt ud, som den traditionelle luciasang slutter. En sang, der på det oprindelige italienske sprog hylder helgenen Lucia, men som på dansk mest handler om lysets genkomst. Opmærksomheden rettes mod en varevogn, hvor bagsmækken står åben. Her står en guitarspillende og storsmilende pædagog klar med mikrofon og solidarisk sølvlametta i håret.
– Så laver vi lige Danmarks største englekor, siger hun jovialt og slår tonen an over højttalerne.
Forsigtige pigestemmer støtter sig til sangark under "Når du ser et stjerneskud", selvom pædagogen med guitaren opfordrer til en mere selvsikker stemmeføring. Selvom det er en Disney-sang, spores et budskab om bøn, "da vil alle stjerners herre høre dig". De mindre børn tripper, hoveder kastes utålmodigt rundt, hænder trækkes ind i ærmer. De, der har fået det ansvarsfulde job at bære en plastickrans med elpærer om hovedet, står mere stille og ser ud til at efterligne faktiske engle.
Forældre og andre tilhørere lokkes ud i solovers under "Juletræet med sin pynt".
– Jeg kan ikke høre jer, lokker pædagogen igen og får tvunget mere kraft ud af de voksne, der bakkes pænt op af børneflokken, der vifter med de falske stearinlys.
Til slut annonceres det, at lysene kan byttes for slikposer, og der udbryder kaos. Børn jubler, pædagoger råber for at samle tropperne og finde ud af, hvem der skal tisse. I løbet af få sekunder er flokken spredt og på vej mod teltet med belønningen. 230 børn hentede slikposer den dag i Køge, men i år var der ingen til at tælle dem.
dalsgaard@kristeligt-dagblad.dk
