Prøv avisen

I Ribe er Reformationen omsat til folkefest og eftertanke

Under overskriften ”Reformation og opbrud i 1500-tallets Ribe” er der hver dag under Folkemødet i Ribe mulighed for at komme med på en byvandring. Her er det Ribe-guide Richard Kværnø, der fortæller om Reformationens betydning for livet i landets ældste by. Foto: Christer Holte/ritzau

Fire dages folkemøde i Danmarks ældste by er godt i gang, med over 100 gratis arrangementer. Blandt andet en byvandring, hvor det er tydeligt, at tankerne fra Wittenberg også har været med til at præge det Ribe, vi kender i dag

Ribe har pyntet sig til festen. Overalt i de brostensbelagte gader er der sat flag ud foran de ofte små og skæve huse i den gamle middelalderby. Og selv om vejrudsigten har lovet regnbyger, der kan være ledsaget af torden og vindstød op til stormstyrke, så er unge og gamle, lokale og turister, begyndt at trække op mod byens torv ved domkirken, hvor fire dages folkemøde om Reformationen blev indledt i torsdags.

Domprovst Jens Torkild Bak går til mikrofonen på den opsatte scene og takker de mange fremmødte for at have trodset blæst og regn, og så giver han ellers stafetten videre til Bertel Haarder (V), ”for hvis der findes en dansk parlamentariker, hvis navn især har knyttet sig til folkemødets idé, så må det være dig. Tak fordi du vil åbne folkemødet i Ribe for os.”

Der er blæst i paraplyerne foran scenen, hvor mange har glædet sig til at høre den tidligere kirkeminister, der ifølge egne ord ”er lutheraner helt ind til sjælen”.

I sin åbningstale trækker Bertel Haarder tiden tilbage til 1517, hvor Luther i teseform gjorde oprør mod den omfattende afladshandel og magtmisbruget i Rom og peger på, hvordan de nye tanker også kom til at præge os i Danmark.

”Kirkens magt- og meningsmonopol blev brudt, og Bibelen blev oversat. Da det sker herhjemme, er det med til at cementere dansk som sprog her i landet, og med Reformationen kommer den enkelte også selv til at stå over for Gud. Uden mellemmand - og det får en banebrydende betydning. Blandt andet er det med til at skabe vejen for demokrati og på en måde også for velfærdsstaten, fordi det nu bliver statens, eller kongens, opgave at tage sig af de opgaver, som før var kirkens,” siger Bertel Haarder.

Men han nævner også de områder, hvor arven efter Luther måske er knapt så flatterende.

”Vi skal huske, at det altid er de sejrende, der skriver historien. Det gælder også reformationshistorien. Ikke alt blev bedre. Der var hekseprocesser, endda flere end før, og der blev fjernet en masse kunst og kultur fra kirkerne. Og gudstjenesterne blev faktisk også lidt kedeligere. Undskyld jeg siger det.”

Efter klapsalver og glade pift giver Bertel Haarder scenen videre til musikere fra Syddansk Musikkonservatorium, men finder tid til at uddybe sine pointer.

”Vi fik pillet for meget ned ad væggene i kirkerne. Der er mere fest og farver i de katolske kirker, og selvfølgelig ønsker jeg hverken helgener eller Mariadyrkelsen tilbage. Men som kristne kunne vi godt have bevaret lidt mere fra den fælles fortid. Da jeg sad som EU-parlamentariker lagde jeg også mærke til, at man faktisk kan spore noget af den samme forskel på det mere ’hvidskurede’ og så det mere farverige blandt de protestantiske og katolske parlamentsmedlemmer. Lutheranere er bogstavtro og bange for at sige ja til for meget. Katolikkerne er mindre forsigtige. På en måde kan man sige, at de synder lystigt og så får de syndsforladelse,” siger Bertel Haarder med et skævt smil, for det er selvfølgelig ikke sort-hvidt, men han mener, at vi skal huske på, at protestanter og katolikker deler meget, at ingen er bedre end de andre, og at Grundtvig faktisk var ”økumenisk og meget inspireret af blandt andre kirkefaderen Irenæus og den italienske teolog og filosof Thomas Aquinas fra 1200-tallet”.

Nu myldrer folk ind i domkirken, der snart er helt fyldt. Og med et ord som ”reformation” som overskrift på folkemødet er orglet denne dag da også skiftet ud med blide jazztoner fra Nicolas Kock kvartet. Tre Luther-salmer og en enkelt moderne salme af Holger Lissner bliver sunget, mens solen begynder at lege med de finurlige og farvestrålende glasmosaikker af kunstneren Carl-Henning Pedersen.

Ved siden af, på kirkebænken, sidder to veninder fra København, der er taget til Ribe for at deltage i folkefesten og høre mere om Reformationen, og da kvinden yderst på bænken er indfødt ripenser får de et par gode råd med på vejen.

”I skal gå op i domkirkens tårn. Det er en drøj tur, men indsatsen værd. Herfra får I den mest fantastiske udsigt over hele byen, helt ud til diget,” fortæller hun.

Biskop Elof Westergaard prædiker. Han minder menigheden om, at det, Luther gang på gang slår fast, er, at alt begynder hos Gud. At Luther understreger nåden og nærværet. Og at det er Gud, der er herre, ikke mennesket.

”Det nedgør ikke mennesket, men sætter vores liv i proportion. Det er samtidig en stor trøst: Gud først som sidst. Kravene til den enkelte i dag er store, og derfor er det befriende at høre, at gudsforholdet ikke er betinget af, hvad vi selv magter og evner,” siger biskoppen blandt andet.

Udenfor har solen fortrængt de tunge regnskyer. Cirka 30 mennesker har fundet frem til turistinformationen på torvet, hvor en række Ribe-guider vil tage dem med på byvandring - i Reformationens fodspor.

Richard Kværnø har læst godt op på historien, og turen begynder i et tidligere munkekloster, hvor sortebrødrende boede.

”Op til Reformationen var der 14 kirker og otte klostre ved Ribe. Men efter 1536 besluttede man, at byen kun havde brug for to kirker og ikke noget kloster. Derfor rev man seks af kirkerne og de fleste klostre ned. Man udnævnte en såkaldt ’kirkebrækker’ til at stå for arbejdet. Men stedet her fik lov til at bestå, og munkene måtte bo her, indtil de døde. Deres opgave blev at sørge for de syge, de fattige og de gamle, som stedet nu skulle bruges til.”

Undervejs gennem de små gader, stopper den lille gruppe op flere steder og får historier om den gamle latinskole, den katolske biskop, Iver Munk, der blev fængslet sammen med landets øvrige katolske biskopper, og selvfølgelig om Hans Tausen, der i 1542 blev biskop i Ribe.

”Vi påstår, at Ribe bliver en af de centrale byer i Reformationen. Godt nok først lidt senere end Haderslev. Men efter Tausen er blevet biskop, vedtages Ribe-artiklerne, og de får stor historisk betydning. Blandt andet bliver det vedtaget, at der skal ansættes en historiker, en læsemester og en ’stiftsfysikus’. Det vil sige en person, der kan nedskrive datidens historie på samme måde, som Saxo gjorde det, en person, der kan undervise de tidligere munke i den protestantiske lære og en universitetsuddannet læge.”

Karen Margrete Klokmose har taget turen fra Vorgod-Barde i Vestjylland for at komme med til folkemødet - og nu på byvandringen. Hun har ladet sig inspirere af jubilæumsåret og har blandt andet besøgt Lutherbyerne i Tyskland og genlæst Luthers lille Katekismus.

”Jeg synes, det er spændende at blive klogere på, hvordan hans tanker har været med til at præge vores liv i dag. Og det har været en øjenåbner for mig at opdage, hvordan en mand, der levede for 500 år siden har gjort så stor en forskel.”

Imens er mørket ved at falde på, og da turen slutter foran Hans Tausens historiske bindingsværkshus, bliver det omfattende folkemødeprogram igen fundet frem, så der kan sættes kryds ved det næste arrangement blandt de mange tilbud.

Foto: Christer Holte/ritzau