Prøv avisen

I Ribe er Reformationen omsat til folkefest og eftertanke

Under overskriften ”Reformation og opbrud i 1500-tallets Ribe” er der hver dag under Folkemødet i Ribe mulighed for at komme med på en byvandring. Her er det Ribe-guide Richard Kværnø, der fortæller om Reformationens betydning for livet i landets ældste by. Foto: Christer Holte/ritzau

Fire dages folkemøde i Danmarks ældste by er godt i gang, med over 100 gratis arrangementer. Blandt andet en byvandring, hvor det er tydeligt, at tankerne fra Wittenberg også har været med til at præge det Ribe, vi kender i dag

Ribe har pyntet sig til festen. Overalt i de brostensbelagte gader er der sat flag ud foran de ofte små og skæve huse i den gamle middelalderby. Og selv om vejrudsigten har lovet regnbyger, der kan være ledsaget af torden og vindstød op til stormstyrke, så er unge og gamle, lokale og turister, begyndt at trække op mod byens torv ved domkirken, hvor fire dages folkemøde om Reformationen blev indledt i torsdags.

Domprovst Jens Torkild Bak går til mikrofonen på den opsatte scene og takker de mange fremmødte for at have trodset blæst og regn, og så giver han ellers stafetten videre til Bertel Haarder (V), ”for hvis der findes en dansk parlamentariker, hvis navn især har knyttet sig til folkemødets idé, så må det være dig. Tak fordi du vil åbne folkemødet i Ribe for os.”

Der er blæst i paraplyerne foran scenen, hvor mange har glædet sig til at høre den tidligere kirkeminister, der ifølge egne ord ”er lutheraner helt ind til sjælen”.

I sin åbningstale trækker Bertel Haarder tiden tilbage til 1517, hvor Luther i teseform gjorde oprør mod den omfattende afladshandel og magtmisbruget i Rom og peger på, hvordan de nye tanker også kom til at præge os i Danmark.

”Kirkens magt- og meningsmonopol blev brudt, og Bibelen blev oversat. Da det sker herhjemme, er det med til at cementere dansk som sprog her i landet, og med Reformationen kommer den enkelte også selv til at stå over for Gud. Uden mellemmand - og det får en banebrydende betydning. Blandt andet er det med til at skabe vejen for demokrati og på en måde også for velfærdsstaten, fordi det nu bliver statens, eller kongens, opgave at tage sig af de opgaver, som før var kirkens,” siger Bertel Haarder.