Prøv avisen
Interview

I skolen skammer man sig, fordi man er kristen

23-årige Rasmus Jonstrup Hansen udgav sidste år bogen ”Gymnasietro – Forbliv kristen og gør en forskel”, som bygger på de råd, tanker og oplevelser, han samlede sammen under sin gymnasietid. – Privatfoto.

Mange kristne ender med at leve et dobbeltliv i gymnasiet, siger 23-årige Rasmus Jonstrup Hansen. Selv savnede han en vejledning i, hvordan han skulle forholde sig til sin tro, da han begyndte i 1. g

Der er altid en vis spænding forbundet med at skulle begynde i gymnasiet. Mange unge tænker over, om de mon får en god klasse, gode venner og kommer til at kunne følge med i det faglige.

For Rasmus Jonstrup Hansen var det dog et andet spørgsmål, der fyldte i sommeren op til 1. g og gjorde ham nervøs: Hvordan ville de andre reagere på, at han var kristen?

”Jeg kan huske, at jeg savnede viden om, hvordan man lever et kristent liv på gymnasiet. Skulle jeg til at forsvare min tro, eller skulle jeg gemme den væk i skolen? Jeg havde hørt mange skræmmehistorier, men ville også gerne høre om succeser, oplevelser og fejltagelser,” siger han.

Sidste efterår udkom bogen ”Gymnasietro – Forbliv kristen og gør en forskel”, som bygger på de råd, tanker og oplevelser, den i dag 23-årige Rasmus Jonstrup Hansen samlede sammen under sin tid på Nørresundby Gymnasium i Aalborg. Ved siden af teologistudiet på Aarhus Universitet holder han i dag ofte foredrag på efterskoler for at klæde andre kristne på til gymnasietiden.

”De er primært nervøse for, om de får lov til at være en del af fællesskabet, eller om de bliver holdt udenfor, fordi de er freaks, der tror på noget, man ikke kan se. Det er deres største frygt, og det var også min,” siger han.

Kristnes tid på gymnasiet er et emne, som man også i kirken er begyndt at beskæftige sig med. Lige nu er en række konservative organisationer gået sammen om at lave materiale, der skal støtte børn til at fastholde deres kristne tro i et sekulært og pluralistisk gymnasiemiljø. Organisationerne har i samme omgang talt med unge kristne, hvoraf størstedelen oplevede, at deres kristne identitet blev udfordret på gymnasiet. Det er også, hvad Rasmus Jonstrup Hansen hører fra de unge.

”Mange ender med at leve et dobbeltliv, hvor de er kristne derhjemme og i kirken og en anden person i skolen, hvor de skjuler deres tro og håber, at ingen opdager, at de er kristne. Det er ikke fedt. Det betyder, at man skammer sig i kirken, fordi man ikke tør sige i skolen, at man er kristen. Og i skolen skammer man sig, fordi man er kristen.”

Rasmus Jonstrup Hansen blev først selv kristen i teenageårene, efter en ven tog ham med i sin frikirke. Efter folkeskolen tog han to år på kristne efterskoler, og som gymnasietiden nærmede sig, kom skræmmehistorierne også tættere og tættere på.

”Det værste var det med festerne, og at man enten ville komme til at blive holdt udenfor eller tvunget til at drikke sig fuld, tale et grimt sprog og være seksuelt aktiv. Jeg kan huske, at jeg tænkte, om det virkelig kunne være rigtigt, og hvordan jeg i så fald skulle tackle det,” siger han.

Rasmus Jonstrup Hansen valgte ikke at gå på kompromis med sin tro.

”Jeg var heldig at komme i en god klasse, hvor det fint kunne lade sig gøre. Men jeg har venner, der havde det sværere, fordi de gik i klasser med meget gruppepres. I min klasse havde alle respekt for, at jeg ikke ville drikke,” siger han og tilføjer, at han også talte åbent om sin tro.

”Den var jo en stor del af mit liv, så det var svært at undgå. Når folk spurgte, hvad jeg havde lavet i weekenden, ville jeg for eksempel sige, at jeg havde været i kirke. Jeg tror, mine klassekammerater var lidt skræmte i starten. De spurgte, om jeg var ’sådan meget kristen’. Men efterhånden fandt de ud af, at jeg bare var mig.”

Han har også selv aktivt forsøgt at inddrage sin tro i samtaler med de andre unge.

”En gang imellem er det okay at tage initiativ til en samtale. Man skal bare have situationsfornemmelse. Jeg har også oplevet, at det blev akavet, men man skal hellere gøre lidt for meget end lidt for lidt. Nogle gange har jeg forsøgt at undgå at blande min tro ind i samtaler og talt udenom, og så har jeg bagefter ærgret mig over at have mistet muligheden for en god, dyb snak,” siger han.

Når Rasmus Jonstrup Hansen holder oplæg for kristne unge på efterskoler, fortæller han, at det mest afgørende for at fastholde sin tro er relationer. Selv meldte han sig for eksempel ind i Kristeligt Forbund for Studerendes gruppe på gymnasiet, som bad sammen én gang om dagen og også så hinanden efter skole.

Og så er det ifølge ham vigtigt at huske alt det gode ved at have sin tro med sig i gymnasiet.

”Troen gav mig en glæde og mening, som jeg kunne have med mig hele tiden, og når andre blev skoletrætte, fandt jeg motivation i, at Jesus siger, at vi skal gøre vores arbejde for ham og ikke for mennesker. Troen motiverede mig også til at hjælpe andre og ikke at være bitter, hvilket måske også gjorde, at jeg fik et godt forhold til de fleste,” siger han og tilføjer, at andre også påpegede det.

”En sagde faktisk til mig, at han havde lagt mærke til, at vi kristne var så glade og flinke hele tiden.”